Chai

Nu når vinteren snart nærmer sig, dagene er blevet kortere og vinden koldere, er det dejligt at komme hjem og smide selv i sofaen med en kop varm te, kaffe eller kakao. Herhjemme bliver førstnævne drukket mest om vinteren. Jeg synes i hvert fald, at det er klart det bedste og mest hyggelige ved vinteren(og stearinlys naturligtvis! :p). Ellers er jeg ikke rigtigt et vinter-menneske, bortset fra at jeg elsker juletid. Jeg elsker julepynten og hele stemningen der er ved jul. Og te. Te. Nævnte jeg te?

Er der nogen te-drikkere der har et godt tip til hvordan man kan gøre sin te ekstra lækker? Evt. noget der forstærker smagen eller giver en ekstra lækker smag?
Jeg tilsætter nogle gange lidt spidskommen og kardemomme, det har jeg også gjort i dag. Det giver en ekstra mild smag synes jeg.

DSC_0960
Kom endelig med tips – hvis I har nogle! :)

Nu må jeg spise min sene “morgenmad”, som snarere er blevet brunch nu, så jeg derefter kan smutte på arbejde. Det er en aftenvagt igen. Aftenvagter er ja…Ingen kommentarer :p

DSC_0976

DSC_0980

Hav en god dag derude!

Reklamer

Nikon D7100

Jeg har i lang tid ønsket at opgradere mit Nikon kamera og endelig fik jeg det gjort. I torsdags tog vi ud og købte et nyt Nikon D7100, som jeg længe har ønsket mig. Jeg kan kun sige(eller skrive i dette tilfælde:p), at kameraet virkelig er pengene værd! Åh hvor er jeg er forelsket….

Jeg har bl.a. opgraderet mit kamera pga. personlig brug og fordi at jeg nogle gang opsøges af folk som ønsker at få taget bryllupsbilleder eller andet.
Da ønsker man sig jo et lækkert kamera!

Siden jeg var en lille pige grinte folk af at jeg altid ville have et kamera i hånden og fotografere. De forstod nok ikke hvad en lille pige skulle med et kamera. Jeg ved egentlig ikke hvordan eller hvorfor jeg fik min interesse som barn, men der var bare noget magisk ved billeder. Interessen blev større og større jo ældre jeg blev. Nu er det sådan, at det er blevet en af mine passioner og jeg føler mig som en lille glad pige hver gang jeg har kamerat i hånden eller hver gang jeg overfører mine billeder på computeren og kan se resultatet. Og noget ekstra sjovt er billede-redigering; specielt ved bryllupper eller andre lejligheder. Det et så fascinerende hvad man kan få ud af et enkelt billede. Hvilken stemning man kan frembringe, hvilke associationer man kan få af billedet, og hvilke følelser billedet skaber.

Nedenstående er nogle billeder jeg tog med kamerat i går.
(Klik evt. på billederne for at se fuld størrelse)
DSC_0437

DSC_0508

DSC_0439

2

4

3

1

(Copyright på billeder)

Biryani

DSC_1696

DSC_1681_Fotor

To dage siden stod den på biryani herhjemme. Det er nok lidt af en “irakisk biryani”.  Ved biryani kan alle ingredienser sådan set ændres. Har man eksempelvis lyst til mere eller mindre af noget, ændrer man bare til det man selv foretrækker. Har man lyst til at bytte kyllingen ud med kød, steger man bare lammekød i stedet for. Dét elsker jeg ved biryani! Det er nemlig ikke altid at man har alle ingredienser hjemme, men alligevel kan man lave retten og den ville stadig smage lækkert.
Denne gang lavede jeg den uden stegte mandler. Kan man ikke tåle mandler, kan man enten undvære nødder helt, eller eventuelt lægge stegte pinjekerner eller cashewnødder i.

Ingredienser:

(Krydderierne står længere nede)
Ca. 5-6 dl. ris(jeg bruger lange ris)
Ca. 3-4 stk. kyllingelår(kan erstattes med lammekød)
2 dl. (frosne) ærter
2 dl. vermicelli pasta
1 dl. berberis
1 dl. gule rosiner
1 stor kartoffel og 1 gulerod(kan undlades)
+ Mandler, eller evt. andre nødder man kan lide eller tåle.
(OBS: min var uden nødder denne gang)

 

Fremgangsmåde:

KYLLING

Steg kyllingen lidt i en stor gryde og hæld derefter vand nok til at kyllingen kan koge. Hæld derefter krydderier på:
1 spsk. 7 krydderi
1 spsk. biryanikrydderi
1 tsk. gurkemeje
1 tsk. karry
1 tsk. stødt ingefær
1 tsk. stødt muskatnød(eller revet)
1 tsk. sort peber
1 tsk. stødt kanel
1 kanelstang
1 stort lauerbærblad
Chili efter smag
Evt. 1 tsk. stødt anis
Evt. 1-2 fed hvidløg

Kog ved medium varme indtil kyllingen er klar. Når kyllingen er klar, skal den ”smuldres” til mindre stykker i en stor skål.

Fremgangsmåde:

VERMICILLI PASTA

Steg vermicillien med ca. 3 spak. madolie, evt. lidt smør til de er gyldenbrune. Hæld derefter ca. 1-2 dl. vand i og alle krydderier: (det samme som ved kyllingen, pånær lauerbærblad og kanelstang.
Når den (næsten) er færdigkogt, tilføjes der saffranblandingen: (en smule saffran, 1-2 tsk. sukker. Knuses i en mørtel. Kogende vand, ca. 1/2 dl. vand skal hældes på og det blandes godt. Hældes derefter på vermicilli pastaen)

Fremgangsmåde:

BERBERIS:

1 dl. berberis. Skylles godt. Smides i en lille kasserolle med 3 tsk. sukker, 2 tsk madolie og 1 spsk. vand. Skal ligge og hvile på mindste varme i 20-30 min.

Fremgangsmåde:

ROSINER:

1 dl. Smides også i en lille kasserolle med lidt vand og en smule olie og skal stå på lav varme i ca. 15 min. Bare så de ikke længere er helt ”hårde”.

Fremgangsmåde:

KARTOFFEL & GULEROD.

Skær kartofflen i små firkantede stykker. Gør det samme med guleroden eller: riv guleroden(det gjorde jeg, da jeg foretrækker dette). Steg det på en pande med lidt madolie og lidt 7 krydderi og biryani krydderi samt salt.

Fremgangsmåde for resten af retten:

Kog risen(se hvordan her )***Mens den koger, smider du 2 dl. frosne ærter i en si og hælder varmt vand på. Kan koges eller bare smides i varmt vand. Hæld ærterne, vermicelli pastaen, rosiner, og berberis i skålen med kyllingen. Bland det godt sammen.

Når retten skal serveres, lægges fyldet ovenpå risen. Derefter pyntes der med mandler eller andre nødder, hvis man har det med.

OBS: Opskriften rækker til ca. 4-6 personer.
Spises som regel med lidt yoghurt og en god salat.

*** Når risen skal koges, så kog den med det resterende vand fra kyllingen. (altså vandet som kyllingen blev kogt i), da meget smag ligger deri.
Man tilføjer selvfølgelig bare mere vand i, så det rækker til al risen

 

Februar

Hej, hej og heeej!

Jeg kan se at jeg ikke har skrevet siden december 2013! Øv! Traditionen tro havde jeg ellers planlagt at skrive et “året der gik”-indlæg og ellers få opdateret en masse, men som man kan se er dette desværre ikke sket.

Nuvel, så kan jeg i hvert fald skrive lidt om denne måned som snart er forbi, da det har været en hyggelig måned præget af familiebesøg.

Først lige om slutningen af januar måned:

Vi fik besøg af Feras’ kusine, Nivin fra Göteborg, som dog kom uden sin familie, samt Feras’ fætter Mohammed, som er flyttet til Malmö for at læse til tandlæge.

Vi havde budt dem på middag, og som ofte glemmer jeg at tage minde-billeder af de middage jeg selv laver. De fik bl.a. talt om gamle minder og jeg syntes det var enormt hyggeligt at de gad dele det med mig. Det var særdeles dejligt at føle at man var omringet af familie, da både Feras og jeg har savnet dette her i Malmö. Og for os er den anden parts familie nemlig også vores egen familie. =)

Noget af det vi hyggede med når de kom.

Noget af det vi hyggede med når de kom.

1939076_593144840779309_1221827634_o

Her indviede vi vores nye kopper. :p

Fredagen d. 7. februar kom hele min svigerfamilie på besøg; svigermor, svigerfar og søskende. Derudover var Feras’ fætter Mohammed også inviteret her igen, så vi var mange der spiste middag sammen. Igen glemte Fatima at tage et billede af middagen. =p Det virker måske mærkeligt for nogen, men jeg synes nu at det er ret hyggeligt at kunne kigge tilbage på.

Efter middagen sad vi i mange timer og hyggede med det, som svenskerne kalder “fika” og snakkede om alt mellem himmel og jord.
Næste dag var vi inviteret på middag hos mine forældre, så vi gik lidt ud inden dette, og gjorde os klar senere. Da vi var fremme blev vi mødt af mor, far og storebror, og jeg var ellevild med at se dem igen, da jeg havde savnet dem som et lille barn.

Dagen hos mine forældre var noget vi alle er enige om: en af de bedste dage nogensinde! En uforglemmelig dag, og måske den bedste dag i flere år! Grunden til dette var at alt føltes så naturligt – vi var blandt familie! Vi spiste en lækker middag som mor havde sørget for, drengene hyggede sig med Fifa 14, alle os unge samt vores fædre spillede et enormt sjovt spil ved navn Resistance, ALLE legede en sjov, gammel irakisk leg, hvor man er to hold mod hinanden, og hvor man på ‘strategisk vis’ skal finde ud af, hvem der har en ring gemt i håndfladen af det modsatte hold. Til slut var det ‘Gæt og grimasser’ for os unge. Det var lææænge siden at jeg havde grint så meget, og visse dage gør et enormt stort indtryk på en – ja selv flere dage, uger, måneder eller år senere.

Vel hjemme igen var vi alle dødtrætte og lagde os til at sove efter kort tid. Næste morgen spiste vi morgenmad sammen og spenderede lidt tid sammen, inden jeg skulle på arbejde. De og Feras gik ud, mens jeg var på arbejde og savnede alle. =p Senere på aftenen tog de hjem igen.

Hyggelig atmosfære hos forældre.

Hyggelig atmosfære hos forældre.

1969912_593143074112819_2049318414_o

Mors dejlige mad!

Mors dejlige mad!

Nu er der kun to dage tilbage af februar og vi må se hvad marts bringer, inshaAllah. =)

Lørdagen

I dag har været en aktiv dag, hvilket altid får mig til at blive glad, da jeg føler at jeg har udnyttet dagen så godt jeg nu kan. Vågnede op i morges med Feras, spiste morgenmad, ryddede op i køkkenet, og dernæst tog vi nedenunder ved vores lejligheds indgang, hvor vi har et fælles træningslokale. Det føltes super lækkert efter træningen, når man vidste, at man havde brændt 600 kalorier af samt styrketrænet. Mere af det, tak!

Efter træningen gjaldt det husarbejde. F og jeg sørgede for at gøre hele lejligheden ren, og straks efter var det at skynde sig med at klæde om, da vi skulle hente F’s ven som kom fra Göteborg, samt F’s fætter. Vi hentede dem og tog til moskeen hvor der var et svensk program i anledning af Muharram måneden og Imam Husseins martyrdom. Det var befriende og skønt at være i en spirituel atmosfære igen. Muharram er bare en speciel måned.

Efter moskeen kørte drengene mig hjem og da jeg endelig var hjemme, troede jeg at jeg bare skulle hvile mig. Men nææ nej, lur mig ikke om jeg gik i gang med at bage boller(opskriften kommer på bloggen) og andet til morgendagens brunch. Jeg synes det er utroligt hyggeligt med bagning, men det er desværre ikke ofte jeg får tid til det. På det seneste har jeg dog tvunget mig selv til det, selv om jeg har været træt, fordi at jeg simpelthen bare har syntes at det har været hyggeligt. Det, og at lave en masse forskellige madretter. Det er altid sjovt at prøve nye ting af og få lært noget nyt. Så min kære Feras har været min fine forsøgeskanin på det seneste. =p Men han brokker sig nu ikke, for han elsker at få smagt nye madretter. Dejligt, dejligt!
Nu sidder jeg alene hjemme og skal snart sove. Det har været skønt ikke at tænke på eksamenslæsning i dag. Hurra for det!

Godnat!

Farewell, month of Ramadan

Det er med et vemodigt sind at jeg skriver, at denne års Ramadan måned snart har nået sin ende. For nogle muslimers vedkommende har de allerede vinket farvel til måneden i og med at de fejrer første Eid dag i dag. Herhjemme kommer vi højst sandsynligt først til at fejre det senest lørdag, da vi stadig venter på svar om hvornår Eid præcis indtræffer.

Denne Eid skal min kære F og jeg dog være adskilt fra hinanden, da jeg ikke kan tage med ham i Göteborg for at besøge hans familie eftersom jeg snart skal op i de eksamener, jeg ikke måtte gå til i juni måned. Derfor tager jeg hjem til mine forældre i København hvor jeg(kedeligt nok) skal læse til eksamen.

Måneden har virkelig budt på en masse. Der har været en masse mærkværdige og spirituelle nætter, fælles iftar hver fredag med venner, fejring af Salihas 4 års fødselsdag hos F&S’s nye hjem, iftar hos min familie med andre dyrebare mennesker, arbejde i Malmö og en smule i København, og vigtigst af alt for min del, har måneden bragt en ubeskrivelig følelse dybt inde i min sjæl som jeg end ikke kan sætte ord på. Med hvilke ord skulle jeg beskrive følelsen? Indre ro? Tryghed? Glæde? Lykke? Spiritualitet? Sjælsfred? Ja, jeg har mange ord i tankerne men de retfærdiggør ikke følelsen. Alhamdulillah at jeg fik oplevet en til Ramadan i mit liv.

Nu er spørgsmålet dog hvad det næste bliver? Er det at gå tilbage til den gamlehverdagslige rutine? En rutine som vi er så vante og trygge ved? Nej, der er intet galt i at have sine rutiner, så længe disse ikke blot forbliver de samme rutiner uden aldrig at ændres. For hvad er da formålet med den måned vi lige netop er ved at forlade, hvis ikke nogle af de ting vi har lært gennem måneden implementeres i vores (nye) daglige rutiner? Måneden er netop en ‘kick off’ for resten af året, og ikke blot en måned der skal betragtes for sig selv og glemmes så snart denne er over. Så hvad har vi i sinde at gøre? Smide hele måneden væk ved lægge alt bag os og fortsætte hvor vi slap? Eller bør vi tage de gode værdier, vaner, egenskaber mm. som vi har lært og udøvet gennem måneden til os? Svaret burde være krystalklart.

Det skal ikke forstås som, at det er let og lige til at implementere alt i vores forhåbentlige nye rutiner, og derfor bør man selv finde en løsning der passer en bedst. Det bedste er måske at starte med små skridt for derefter at arbejde sig videre på det man vil opnå.

Jeg håber i al fald, at vi alle har opnået hvad vi vil fra denne velsignede måned og at vi lykkes at føre det videre i vores liv.

Nedenstående er nogle måneder fra Ramadan måneden.

DSC_0014

Dengang vi havde iftar hjemme hos os med blot os piger. Hawra, brors forlovede var endda med os og overnattede til næste dag. =)

DSC_0018

Lagkagen som Zeinab H havde lavet. Lækker? Yes!

DSC_0083

..Mere kage! Salihas fødselsdagskage som Farhana havde lavet. Himmelsk god!

IMG_1872

I søndags tog vi en tur til Lund, hvor vi bl.a. besøgte Lunds gamle domkirke. Smuk var den i den grad, men desværre havde jeg ikke taget mit kamera med og jeg måtte nøjes med mobilbilleder.

IMG_1910

Lunds Universitet og en mini Fatima.

IMG_1918

F der tager billeder. Lunds Botaniske Have.

IMG_1924

Bierne var der mange i i Lunds botaniske have!

IMG_1925

IMG_1995

Mors mad! <3 Iftar i mandags hos mine forældre med dyrebare mennesker.

Irakisk risblanding m. dild & grønne hestebønner


(Retten er den som står står i midten; den gul-grønne)

DSC_1387_Fotor

DSC_1382_Fotor

Denne kendte irakiske ret kaldes for “Teman & bagela” (Oversat: ris og bønner) på irakisk-arabisk og spises enten med lammekød eller kylling. Den er lige til og er stort set altid en vinder.

Et par uger siden havde jeg mine absolut bedste piger, Israa, Zeinab, Doa og Noha på besøg i Malmö og jeg havde bl.a. lavet denne ret for dem. De ville have opskriften og den er som følger:

(Opskrift for 4-6 pers. – m. kyllingeunderlår)

Ingredienser:

1½-2 poser fryste hestebønner
6 dl ris
Ca. 3-5 store spsk. tørt dild(frisk dild kan også bruges)
2 spsk. salt
En smule saffran* eller ca. 2 tsk. gurkemeje)
Madolie

Til kyllingen: 
Krydr kyllingen som du vil. Smager også bare godt med salt og peber.
Jeg har normalt salt, peber, og min specielle tandoori krydderi i. Jeg ved ikke hvad den hedder, men den er bedre end alle de andre.

 

(Fremgangsmåden vil beskrives meget detaljeret, for at ‘nybegynderen’ kan følge med)

Fremgangsmåde:

– Rengør og skyl kyllingen smør den godt ind i de krydderier du vælger. Tilsæt ca. 3-4 dl vand i fadet.
– Risen skal have været lagt i blød i et par timer inden tilberedning. Vandet skylles væk, og der koges vand, og risen og det kogende vand sættes i gryden. Vandet skal dække risen godt.
– Salt og dild, og hestebønner hældes i og der røres lidt rundt i gryden.
– Risen skal koge indtil de næsten bliver helt færdigkogte. De skal stadig være en smule “hårde”. Da smider man risen i en si så man slipper af med overskydende vand. Derefter skrues ned til lav varme og rises skal lægges tilbage i gryden med lidt madolie eller smør i bunden af gryden.
– Ca. en del madolie varmes i en lille kasserolle. Olien være meget varm, men ikke så varm at den bliver brændt. Derefter hældes den direkte oven på risen. Efter det, blandes saffran i gryden og der røres en smule rundt så saffranet fordeles. Mas ikke bønnerne!
– Når risen og kyllingen er færdig, spises de sammen, og gerne med salat og youghurt.

* Ved saffran tager man en smule saffran og ca. 1 stk sukker og blander i en lille kop. Man hælder bare lidt kogende vand på. Jo mere man hælder på, jo lysere bliver den og jo mildere bliver saffransmagen. Koppen skal ikke oversvømmes med saffran.

Enkelt!

En forelskelse; Dua Kumayl

Det er nu atter torsdag og derfor tid til den mægtige dua Kumayl. Denne storslåede dua kan end ikke beskrives med de yndigste adjektiver. Ord som betagende, pragtfuld, spektakulær, beundringsværdig, fantastisk, formidabel, og enestående er virkelig ikke nok, og for ikke at tale om dybe nok til at lade en forstå, hvor fremragende denne dua er.

Hver enkelt sætning er poesi blandet med en strømning af følelser. Den bringer en æresfrygtig og melankolsk stemning, hvor tårerne ikke kan kontrolleres, og blot rinder ned. Disse tårer er forudsaget af de smukke ord som læberne, hjernen og hjertet læser, samt tanken om hvert enkelt ord. Ord, der får sjælen i flammer og bringer den en enorm længsel. Længslen for at komme sin Herre, sin Skaber nærmere.

Nedenstående er en meget smuk og følelsesladet recitation af iraneren Sadig Ahangaran.

Endvidere kan dua’en evt. læses her.

Lidt info om dens oprindelse.

Dua’ens oprindelse

Kumayl Ibn Ziyad Nakha’i var blandt Amir al-Mu’menin, Imam Ali Ibn Abi Talibs(as) fortrolige ledsagere, og hans dua blev første gang hørt af imamens smukke stemme. Ifølge ’Allama Majlisi(rah), havde Kumayl deltaget i en samling I moskeen I Basra, som Imam Ali var til stede I, hvor natten til 15. Shaaban var indtruffet. Imam Ali(as) sagde: ”Den person, der holder sig vågen I fromhed denne nat, og reciterer profeten Khidrs dua, vil uden tvivl få sine bønner  besvaret og hørt.” Da folk i forsamlingen i moskeen havde gået hver deres vej, tog Kumayl til det hus, som Imam Ali opholdte sig i, og bad ham om kendskab til Profeten Khidrs dua. Imam Ali bad Kumayl om at sætte sig ned, og om at notere og memorisere dua’en som Imam Ali dikterede til ham.
Imam Ali rådede så Kumayl til at recitere denne dua på aftenen før hver fredag(dvs. den foregående aften før fredag indfalder), eller en gang om måneden, eller mindst én gang om året, således at: ”Allah kan beskytte dig fra fjendernes ondskab og intrigerne udøvet af bedragere”, tilføjede Imam Ali. ”O Kumayl! Af hensyn til dit følgeskab og forståelse, giver jeg dig denne ære at betro denne dua til dig.”

Døden

Døden. Et emne som mange ville sige, at vi bør holde os fra og hverken diskutere eller nævne. Det bringer frygt og usikkerhed  i mange mennesker, og er ikke noget man vil mindes om. Uvidenheden derom er vældig stor, men man ønsker blot at fortsætte med at være uvidne om hvad denne død indebærer. Mange vælger bare at lukke øjne og ører for det de frygter, da det helt enkelt bare er nemmest og ikke kræver noget af en. Det er blevet et tabubelagt emne, og det skal måske bare være noget man tænker eller taler om “når man bliver gammel”. Dette på trods af, at vi ikke har den mindste idé om hvornår vores egen tid kommer, og om vi overhovedet lever længe nok til at blive “gamle”. Som Imam Ali(as) siger: “There is no absent thing closer [to us] than death.” (Bihar al-Anwar, v. 71, p. 263, no. 2) Altså tror vi, at  den netop ikke rammer os “lige nu”, men at den bare kommer “senere”.

Snakker man altså om døden, kan man risikere at blive kaldt kynisk og pessimistisk, eftersom det anses som et meget tungt emne, som de fleste har et ønske om at undgå. Døden er dog en realitet. En realitet som intet menneske på denne jord kan snige sig fra.

Man kan dog ikke helt klandre mennesket, at det frygter det ukendte. Men blot fordi at noget er så ukendt for en som døden, betyder det altså ikke, at man skal finde på løgne om denne, for at snyde sig selv og andre om hvad den indebærer. Løgne som, at bedstefar med al sikkerhed nu er oppe på himlen og kigger smilende ned på sine børnebørn, leger og synger med englene, danser rundt på skyerne, og hvad man ellers bilder sig selv ind. Det er selvfølgelig alle sammen behagelige og glædelige tanker, men de er blot til for at udfylde et tomrum. Det tomrum der fyldes i både hjerne og hjerte, når en nær eller kær afgår ved døden, og man sidder tilbage og tænker på hvad han eller hun nu laver og foretager sig, eller hvor han/hun måtte befinde sig. Man forsøger at fylde hjernen med glade og positive tanker, da man egentligt ikke har et svar på hvor bedstefar måtte være eller hvad han måtte gennemgå i selvsamme øjeblik. Det er langt enklere med disse glade tanker, end at virkelig skulle undersøge hvad døden virkelig har bragt med sig for bedstefar. Det er enklere, end at man måske kan støde på den barske virkelighed, som både kan gøre ondt, være svær at sluge, og er noget, som bringer stor frygt i en.

Nu er det dog således, at islam har et svar på alle livets anliggender. Det har svar på spørgsmål omkring alle livets dele, og som vi ved, er døden jo en stor del af livet og efterlivet også, for den sags skyld. Et faktum er hvad det er. Det er dog et enormt bredt emne i islam, og det har mange kategorier. Men en ting som er enormt vigtig er, at islam giver os en klarhed over hvad der sker, når en person forlader livet. Om dette måtte være sørgeligt eller glædeligt. Ergo behøver man ikke at gå rundt med en masse tanker, uvished, og tvivl om hvad der kommer til at foregå, når mennesket, som blot blev skabt af jord, vender tilbage til dets oprindelse og bliver begravet på selvsamme jord.

I Islam ved vi alt fra hvad der sker med sjælen samme øjeblik som det forlader kroppen, til hvor denne sjæl befinder sig efter at dens krop er blevet begravet. Det er netop dette, som vi bør skænke en tanke og to – den mellemstation som sjælen er kommet til, inden den(og kroppen) genopstår til Dommens Dag. Det er nemlig ‘Alam al-Barzakh – Barzakh-livet. Dette er et stadie ethvert menneske må igennem ligegyldigt hvad. For nogen kan det næsten være en nem ting, for senere faktisk at være glædelig, mens det for andre kan være grusomt, frygtindgydende, og modbydeligt. Alt dette afgænger af ens handlinger. Under handlinger indgår også ord, valg, og intentioner.

I sidste ende, bringer mennesket ikke andet med sig til de hensidige verdener, end sine handlinger. Handlinger, som det i vor nuværende verden måske anser for ligegyldige, eller knap så alvorlige. Der tager mennesket grueligt fejl – for hver evig eneste bevægelse, tanke, ord, og handling bliver skrevet ned, og hver enkelt af disse, skal vi svare på en dag. Hvorfor bagtalte vi naboen, hvorfor var vi så arrogante, hvorfor hjalp vi aldrig andre mennesker, hvorfor sårede vi X og Y, og listen er så lang, at vi end ikke kan forestille os den. På samme tid, er Gud barmhjertig, og derfor noteres alle vores gode gerninger naturligvis. Dog bør vi overveje, om det nu er de gode eller dårlige gerninger og handlinger der vejer mest – for dette kan sandeligt have en altafgørende betydning efter vor død. Vores egen profet Mohammed(sa) siger:  “When any of you dies, his Resurrection has started; and he sees what good and bad he has. [accumulated].” (Kanz al-`Ummal, no. 42123) Lad os da derfor hellere se tonsvis af gode handlinger, og få dårlige – valget er vores egen. For profetens skyld også, bør vi være påpasselige med vores handlinger, eftersom ethvert menneskes handlinger vises til profeten hver fredag. Elsker man nogen, vil man gøre dem glade og stolte, og elsker man virkelig sin profet, kan man gøre ham glad og stolt ved sine handlinger. Så kan han se, om hans budskab kom frem til én.

Døden kan altså være en nærmest behagelig ende i et troendes menneskes liv; efter al regnskab er færdigt, mødes det med sine afdøde elskede, eksempelvis mand, kone, mor, far, osv. Den dødes sjæl er fred og ro. Samtidig kan døden gøre noget så ondt på det modsatte menneske. Hvem vil dog ikke ende som førstnævnte?

Imam Ali(as) siger: “You are trying to drive death away. If you resist it, it will take you, and if you run from it, it will catch you. It is more stuck to you than your own shadow. Death is attached to your forelocks.” (Nahj al-Balagha, Letter 37)

Som Imam Ali(as) hentyder til, er døden altså en sikker ting. Hvad end man er rig og har mange penge, er konge eller dronning, har et smukt ydre, eller er en kendt person, så vil døden stadig ramme en. Ingen er en undtagelse. Derfor bør vi handle før det er for sent. Lad aldrig døden være et tabuemne. Tænk på det i ny og næ, for det gør sandelig, at man får lyst til at bestræbe sig på det bedste.

Vi tilhører Gud, og til Ham skal vi tilbage.

 

“Mit navn er Fatima og jeg er muslim”

Jeg sad i går og så denne ‘dokumentar’ af Helle Hansen, og jeg fik virkelig dårlig smag i munden. Dokumentaren viser fremmedhadet- og frygten gennem de seneste mange år. Den viser hvordan hadet og de stärke og mere grufulde ord har udviklet sig i udländingedebatten. Den viser også hadet til Islam, og hvordan man önsker denne langt bort. Så i sidste ende, er det ikke så meget at man er indvandrer, som at man er muslim, som afgör hele sagen og definitivt sätter én i muslim-terrorist boksen.

At der kan findes så meget had og foragt i menneskers hjerter er sandelig en skam. Hvis vi kunne se på vores verden og mennesker ude langt fra med et stort teleskop, og observere hvordan vi behandler hinanden og hvordan vi ter os som mennesker, ville vi föle stor skuffelse over hvordan situationen står til, og hvor ubarmhjertige og fölelseskolde vi er blevet.

I videoen ser man en kvinde i gamle dage brokke sig dybt over, at asylansögere fik basal hjälp. Jeg sad virkelig med åben mund og kunne ikke forstå de spydige ord der kom ud af denne kvindes mund. Hvordan kan man ikke unde et hjälpelöst menneske lidt mad og basal hjälp? Hvorfor er det, at man glemmer al snak og fölelser om medmenneskelighed? Denne kvinde levede höjst sandsynligt ikke et liv med krig og forfölgelse, som mange asylansögere gjorde da de kom hertil, og stadig kan hun väre så ubarmhjertig og väre ligeglad med andre mennesker.

Jeg skammes til tider over at kalde mig menneske, når jeg stöder på hendes slags. Vi har alt hvad vi behöver, mad, drikke, hjem, tryghed, osv. og dog kan vi väre så fräkke at ikke ville hjälpe mennesker i nöd.

Jeg forstår skam godt, at mange som har kommet til Danmark har klokket i det, men dette skal aldrig betyde, at man skärer alle over én kam, eller beter sig dårligere end de, man brokker sig over og ligefrem hader.

Men det er jo så nemt blot at hade og bygge sig en mur af fordomme, i stedet for at skabe dialog eller pröve at finde på en lösning til tingene. Man sidder på sin flade med ligesindede og bygger videre og videre på haden og skaber en “Os og dem” mentalitet.

Jeg er faktisk trät af hele tiden at se mig over skulderen og tänke på hvor ihh og ohh så slemme nogle mennesker må tänke at vi muslimer er. NEJ, jeg er ikke terrorist, og NEJ ingen undertrykker mig eller tvinger et törkläde på mig. Det er så nedvärdigende for os, at man konstant antager ting om os, som var vi små nikkedukker der intet havde at sige eller göre.

Jeg erklärer stolt at jeg er muslim og jeg tilhörer Islam. Jeg beder fem bönner om dagen, og jeg bärer min hijab, mit törkläde. Jeg har ikke haft en käreste og jeg drikker ikke vin eller spiser svineköd. Jeg er Fatima. Jeg er et menneske. Gör det mig virkelig  til et dårligere menneske, eller mindre värd end andre, fordi at jeg er..Mig?

Det er dog desvärre närmest gået hen og blevet et skäldsord at sige muslim. Mit navn er Fatima og jeg er muslim! Deal with it..

“Der skal aldrig bygges en moské i vort land”, Mogens Camre, Vejle Centret, flere år tilbage.

Jo gu skal der så! Nu må Mogens Camre og ligesindede nok have ondt i hjertet over moské byggeriet i Köbenhavn. Det er lige så meget mit land, som det er dit, hr. Mogens. Det kan hverken folk som Mogens Camre, Pia K. eller Krarup ändre på.

Gud bevare Danmark!

20120524-170656.jpg