Snickerskage

DSC_1426DSC_1429DSC_1431

Jeg har længe ville prøvet at bage en snickerskage og i går fik jeg det endelig gjort. Jeg tænkte at jeg ville overraske min mand inden jeg tog på arbejde, så han selv kunne komme hjem fra arbejde og nyde kagen mens jeg var væk.

Som altid mikser jeg mine egne ingredienser da jeg ikke er så vild med at følge opskrifter til punkt og prikke og derfor er dette min variant af snickerskagen. OBS: Man skal helst bruge en form a la omkring 25*35 cm, men jeg havde ikke sådan en og derfor blev mine kager en smule tykke – hvilket dog overhovedet ikke ændrede på smagen eller noget. Vil man have dem lidt tykke kan man lige så godt bruge en lidt mindre form som jeg gjorde.

Ingredienser:

Kagebund:

200 g. blødt smør
2 tsk. bagepulver
4 dl. sukker
4 dl. mel
3 hele æg
200 g. saltede peanuts
(evt. 250-300 g. om man kan lide mere)

Karamel: 

1/2 dl. sukker
1 dl. piskefløde
1 dl. lys sirup
2 spsk. kakaopulver
2 tsk. vaniljesukker

Chokolade-top:

200 g. smeltet chokolade – mørk chokolade eller lidt lysere chokolade.
(OBS: brug ikke en chokolade med meget høj kakaoprocent da den ellers bliver bitter. )

Fremgangsmåde:

Smuldr smøret eller klip det til mindre terninger i en stor skål og hæld sukkeret oven på. Pisk det med el-pisker indtil det bliver hvidt og skummende. Dernæst blander du et æg af gangen i blandingen. Pisk godt og grundigt mellem hvert æg for en bedre dej.
I en anden skål blandes mel og bagepulver og det hældes lidt af gangen ned i æggemassen og piskes videre med el-pisker.

Tænd ovnen ved 200C. Hæld dejen i en smurt form og fordel peanuts hen over dejen. Bag dejen i ovnen i omkring 18-20 min. Tjek eventuelt dejen med en kødnål for at se om den er færdigbagt.

Mens dejen er i ovnen laves karamel. I en lille kasserolle blandes alle ingredienser sammen og røres stille og roligt rundt med en pisk(ikke el-pisk!) ved middel-varme på komfuret. Efter 5 min. slukkes for komfuret og karamellen sættes i køleskabet. Bemærk at karammellens stadig er meget tynd efter de 5 min.

Når kagedejen er færdigbagt skal denne også afkøles. Sæt den evt. i køleskabet i omkring 20 min. Efter de 20. min er karammellen blevet hårdere og denne fordeles over kagebunden. Sæt kagen tilbage i køleskabet således at karamellen kan størkne.

Til sidst når kagen er afkølet og karamellen størknet, skal chokoladen hældes på og dække kagen. Nu skal den tilbage i køleskabet så chokoladen også kan størkne.

Et voilà! Så kan den nydes!

__________
Jeg synes selv den er ekstremt lækker når den spises kold med jordbær og et glas mælk. Ja, smag og behag jo. :) (og hey, jeg synes nu den smager bedre end selve den rigtige snickers-bar!)

Ps. Jeg beklager de lidt rodede billeder – jeg havde ikke tid til at pynte noget eller skære stykkerne ordentligt – det skulle gå meget stærkt da jeg skulle nå min bus inden jeg skulle på arbejde.:p

 

DSC_1442

Reklamer

Æblekage

DSC_0678I sidste uge bagte jeg en æblekage som både Feras og jeg faktisk var ret vilde med. Specielt fordi, at den ikke er så utroligt sød, som mange kager ellers plejer at være. Vil man have den sødere, kan man selvfølgelig altid tilføje mere sukker, men min opskrift lyder således:

Ingredienser:
4 madæbler
2  æg
1¾ dl sukker
2½ dl mel
¾ dl mælk
50 g. smeltet smør(evt. margarine)
2 tsk. stødt kanel
1 tsk bagepulver
1 tsk sukker
Ca. 6-7 mandler

Ekstra: Flormelis og perlesukker til pynt, og evt. vanillesovs.
(På billedet havde jeg ikke flormelis og perlesukker på, men det ser meget finere ud hvis man drysser det på)

Fremgangsmåde:
Skræl æblerne, fjern kernehuset, skær dem i både, og læg dem i en skål med koldt vand. Pisk sukker og æg til en luftig “æggesnaps”. Smelt smøret og bland mælken i det smeltede smør. Derefter blandes smør og mælk i æggesnapsen og piskes lidt mere. Bland mel og bagepulver og pisk det i blandingen. Hæld nu dejen i en smurt form(ca. 20 x 30 cm). Drys nu dejen med 1 tsk kanel og hak mandlerne fint(ikke alt for småt) og drys også dette(og perlesukker) over dejen.
Hæld vandet fra æblebådene og læg dem nu tæt sammen oven på dejen og drys 1 tsk kanel og 1 tsk sukker over æblebådene. Bag i ca. 25 min ved 200° og lad kagen køle af. Drys flormelis på for at pynte lidt. NB: På billedet havde jeg glemt at dryse flormelis og perlesukker på. Jeg havde kun hældt lidt vanillesovs på.

Vi synes den er bedst efter den har ligget i køleskabet mindst 1 time.