Irakisk risblanding m. dild & grønne hestebønner


(Retten er den som står står i midten; den gul-grønne)

DSC_1387_Fotor

DSC_1382_Fotor

Denne kendte irakiske ret kaldes for “Teman & bagela” (Oversat: ris og bønner) på irakisk-arabisk og spises enten med lammekød eller kylling. Den er lige til og er stort set altid en vinder.

Et par uger siden havde jeg mine absolut bedste piger, Israa, Zeinab, Doa og Noha på besøg i Malmö og jeg havde bl.a. lavet denne ret for dem. De ville have opskriften og den er som følger:

(Opskrift for 4-6 pers. – m. kyllingeunderlår)

Ingredienser:

1½-2 poser fryste hestebønner
6 dl ris
Ca. 3-5 store spsk. tørt dild(frisk dild kan også bruges)
2 spsk. salt
En smule saffran* eller ca. 2 tsk. gurkemeje)
Madolie

Til kyllingen: 
Krydr kyllingen som du vil. Smager også bare godt med salt og peber.
Jeg har normalt salt, peber, og min specielle tandoori krydderi i. Jeg ved ikke hvad den hedder, men den er bedre end alle de andre.

 

(Fremgangsmåden vil beskrives meget detaljeret, for at ‘nybegynderen’ kan følge med)

Fremgangsmåde:

– Rengør og skyl kyllingen smør den godt ind i de krydderier du vælger. Tilsæt ca. 3-4 dl vand i fadet.
– Risen skal have været lagt i blød i et par timer inden tilberedning. Vandet skylles væk, og der koges vand, og risen og det kogende vand sættes i gryden. Vandet skal dække risen godt.
– Salt og dild, og hestebønner hældes i og der røres lidt rundt i gryden.
– Risen skal koge indtil de næsten bliver helt færdigkogte. De skal stadig være en smule “hårde”. Da smider man risen i en si så man slipper af med overskydende vand. Derefter skrues ned til lav varme og rises skal lægges tilbage i gryden med lidt madolie eller smør i bunden af gryden.
– Ca. en del madolie varmes i en lille kasserolle. Olien være meget varm, men ikke så varm at den bliver brændt. Derefter hældes den direkte oven på risen. Efter det, blandes saffran i gryden og der røres en smule rundt så saffranet fordeles. Mas ikke bønnerne!
– Når risen og kyllingen er færdig, spises de sammen, og gerne med salat og youghurt.

* Ved saffran tager man en smule saffran og ca. 1 stk sukker og blander i en lille kop. Man hælder bare lidt kogende vand på. Jo mere man hælder på, jo lysere bliver den og jo mildere bliver saffransmagen. Koppen skal ikke oversvømmes med saffran.

Enkelt!

Reklamer

Kokosmakroner med chokoladebund

DSC_0383

DSC_0384

I går fik jeg pludselig lyst til kokosmakroner og derfor blev det tid til bagning.
Som sædvanligt, følger jeg ikke nogen opskrift, så jeg fandt selv på mængden af ingredienser og hældede bare i.
Men her er et nogenlunde forsøg på de mål jeg brugte:

250 g. kokosmel
2 dl. sukker
3 små æg
4 spk. mel
1 dl mælk
100 g. mørk- eller lys smeltet chokolade.

Fremgangsmåde:

1: Pisk sukker og æg sammen så det bliver tykt og luftigt.
2: Hæld alle andre ingredienser i, pånær chokoladen, og rør godt rundt med en ske/hånden.
3: Tænd ovnen på 200 grader.
4: Form kokosmakronerne og sæt dem på bagepapir på bagebrættet.
Ind i ovnen i ca. 10 min. og derefter ud igen og lad dem afkøle i 5 min.
5: Ha’ smeltet chokolade klar og dyp makronerne med bunden nedad i chokoladen. Efter at de er blevet dyppet i chokolade, skal de stå “omvendt”, når chokoladen skal størkne, ellers klistrer de fast på bagepapiret.
6: Ind i køleskabet så chokoladen størkner.

Jeg synes personligt at de er bedst at spise lige efter de kommer ud af køleskabet; altså kolde.

 

Hvidkålsret

Jeg har bemærket, at der er flere, der ikke er så glade for hvidkål. Jeg elsker grøntsager, og hvidkål er ingen undtagelse. Med grøntsager kan man diske en masse forskelligt op, og denne gang er det en hvidkålsret det blev til. Tro mig, den smager meget bedre, end man umiddelbart ville tro.

Man skal bruge:

• En halv hvidkål
• 1 ske lurpak smør + en smule olie
• 3 store, fyldte skeer mel
• 3 skeer fløde
• 2 glas mælk
• 1 fyldt tsk. Salt
• 2 fede, pressede hvidløg
• En smule knust chili, sort peber, og revet muskatnød

Fremgangsmåde:

• Skær hvidkålen i aflange stykker, pil roden, og skær denne også. Sæt dette i kogende vand i 5-6 minutter – tilsæt salt i det kogende vand.

• Skyl det kogende vand ud i en skål, således at hvidkålen ikke indeholder mere vand. Sæt hvidkålen i et fad.

• Lav sovsen til retten: Put smørret + en smule olie i en kasserolle, og hæld langsomt melet i; det skal blive til en masse, og derfor skal du piske det hele tiden.

• Når smørret og melet er blevet til en masse, hælder du langsomt mælken og fløden i. Til slut tilsætter du saltet, de 2 fede, pressede hvidløg, chilien, sort peber, og revet muskatnød.

• Hæld sovsen over kålen i fadet, og rør også rundt i fadet. Sæt fadet i ovnen i ca. 20. min på højeste varme.

• Spis!