Biryani

DSC_1696

DSC_1681_Fotor

To dage siden stod den på biryani herhjemme. Det er nok lidt af en “irakisk biryani”.  Ved biryani kan alle ingredienser sådan set ændres. Har man eksempelvis lyst til mere eller mindre af noget, ændrer man bare til det man selv foretrækker. Har man lyst til at bytte kyllingen ud med kød, steger man bare lammekød i stedet for. Dét elsker jeg ved biryani! Det er nemlig ikke altid at man har alle ingredienser hjemme, men alligevel kan man lave retten og den ville stadig smage lækkert.
Denne gang lavede jeg den uden stegte mandler. Kan man ikke tåle mandler, kan man enten undvære nødder helt, eller eventuelt lægge stegte pinjekerner eller cashewnødder i.

Ingredienser:

(Krydderierne står længere nede)
Ca. 5-6 dl. ris(jeg bruger lange ris)
Ca. 3-4 stk. kyllingelår(kan erstattes med lammekød)
2 dl. (frosne) ærter
2 dl. vermicelli pasta
1 dl. berberis
1 dl. gule rosiner
1 stor kartoffel og 1 gulerod(kan undlades)
+ Mandler, eller evt. andre nødder man kan lide eller tåle.
(OBS: min var uden nødder denne gang)

 

Fremgangsmåde:

KYLLING

Steg kyllingen lidt i en stor gryde og hæld derefter vand nok til at kyllingen kan koge. Hæld derefter krydderier på:
1 spsk. 7 krydderi
1 spsk. biryanikrydderi
1 tsk. gurkemeje
1 tsk. karry
1 tsk. stødt ingefær
1 tsk. stødt muskatnød(eller revet)
1 tsk. sort peber
1 tsk. stødt kanel
1 kanelstang
1 stort lauerbærblad
Chili efter smag
Evt. 1 tsk. stødt anis
Evt. 1-2 fed hvidløg

Kog ved medium varme indtil kyllingen er klar. Når kyllingen er klar, skal den ”smuldres” til mindre stykker i en stor skål.

Fremgangsmåde:

VERMICILLI PASTA

Steg vermicillien med ca. 3 spak. madolie, evt. lidt smør til de er gyldenbrune. Hæld derefter ca. 1-2 dl. vand i og alle krydderier: (det samme som ved kyllingen, pånær lauerbærblad og kanelstang.
Når den (næsten) er færdigkogt, tilføjes der saffranblandingen: (en smule saffran, 1-2 tsk. sukker. Knuses i en mørtel. Kogende vand, ca. 1/2 dl. vand skal hældes på og det blandes godt. Hældes derefter på vermicilli pastaen)

Fremgangsmåde:

BERBERIS:

1 dl. berberis. Skylles godt. Smides i en lille kasserolle med 3 tsk. sukker, 2 tsk madolie og 1 spsk. vand. Skal ligge og hvile på mindste varme i 20-30 min.

Fremgangsmåde:

ROSINER:

1 dl. Smides også i en lille kasserolle med lidt vand og en smule olie og skal stå på lav varme i ca. 15 min. Bare så de ikke længere er helt ”hårde”.

Fremgangsmåde:

KARTOFFEL & GULEROD.

Skær kartofflen i små firkantede stykker. Gør det samme med guleroden eller: riv guleroden(det gjorde jeg, da jeg foretrækker dette). Steg det på en pande med lidt madolie og lidt 7 krydderi og biryani krydderi samt salt.

Fremgangsmåde for resten af retten:

Kog risen(se hvordan her )***Mens den koger, smider du 2 dl. frosne ærter i en si og hælder varmt vand på. Kan koges eller bare smides i varmt vand. Hæld ærterne, vermicelli pastaen, rosiner, og berberis i skålen med kyllingen. Bland det godt sammen.

Når retten skal serveres, lægges fyldet ovenpå risen. Derefter pyntes der med mandler eller andre nødder, hvis man har det med.

OBS: Opskriften rækker til ca. 4-6 personer.
Spises som regel med lidt yoghurt og en god salat.

*** Når risen skal koges, så kog den med det resterende vand fra kyllingen. (altså vandet som kyllingen blev kogt i), da meget smag ligger deri.
Man tilføjer selvfølgelig bare mere vand i, så det rækker til al risen

 

Reklamer

Chokoladetærte

 

DSC_8503

DSC_8511

DSC_8515

DSC_8531

DSC_8536

 

DSC_1590

DSC_1600
OBS: Af disse ingredienser fik jeg en stor tærte og en lille. Man kan dog bare lave én stor tærte(dog skal formen så have en god størrelse)

Ingredienser:

Mørdej:
4,2 dl. hvedemel
1 æg, sammenpisket
1 dl. sukker
140 g. koldt smør, skåret i små tern

Chokoladefyld:
350 g. mørk chokolade(50% mindst)
4½ dl. piskefløde(skal ikke piskes)
2 spsk. honning
60 g. koldt smør
½ tsk. revet citronskal

Serveres med flødeskum eller vaniljeis.

Fremgangsmåde:

Mørdej:
Bland hvedemelet med smøret i en skål og smuldr smøret i det, så det blandes godt med melet. Hæld sukkeret og ægget i og ælt det til en dej med hænderne.
Pak dejen ind i husholdningsfilm og lad den stå i køleskabet i knap en time.
Tag dejen ud igen, tag et bagepapir frem, og læg lidt madolie på dine hænder. Rul nu dejen ud og læg den derefter i en smurt form.
Læg bagepapir på selve dejen og læg noget tungt på som kan tåle at være i ovnen(så dejen ikke hæver bagning!). Jeg lagde en tallerken på min dej(på bagepapiret).
Bag den i ca. 15 minutter ved 180 grader. Tag så bagepapiret og tallerken(eller hvad der er på) af og stil den tilbage i ovnen i 5 min, så den får en gylden kant. Stil den derfor stilles til køling(evt. i køleskabet).

Chokoladefyld:
Bland alt sammen i en gryde og lad det hele smelte mens du rører rundt hele tiden over medium varme. Lad det køle af i ca. 15 min.
Bemærk at blandingen bliver lidt tykkere, men er stadig ikke meget tyk. Den bliver først helt fast, når den står til køl.

Når chokoladefyldet er færdigt, skal det hældes på den bagte tærtedej og stå i køleskabet, evt. natten over, og ellers ca. 12 timer.

Pynt med hvad du vil.

Jeg havde gerne ville pynte med forskellige små bær, men tiden var knap, så jeg nåede desværre ikke at købe flere bær ind. :P

På billederne ses både den store og den lille tærte.

Snickerskage

DSC_1426DSC_1429DSC_1431

Jeg har længe ville prøvet at bage en snickerskage og i går fik jeg det endelig gjort. Jeg tænkte at jeg ville overraske min mand inden jeg tog på arbejde, så han selv kunne komme hjem fra arbejde og nyde kagen mens jeg var væk.

Som altid mikser jeg mine egne ingredienser da jeg ikke er så vild med at følge opskrifter til punkt og prikke og derfor er dette min variant af snickerskagen. OBS: Man skal helst bruge en form a la omkring 25*35 cm, men jeg havde ikke sådan en og derfor blev mine kager en smule tykke – hvilket dog overhovedet ikke ændrede på smagen eller noget. Vil man have dem lidt tykke kan man lige så godt bruge en lidt mindre form som jeg gjorde.

Ingredienser:

Kagebund:

200 g. blødt smør
2 tsk. bagepulver
4 dl. sukker
4 dl. mel
3 hele æg
200 g. saltede peanuts
(evt. 250-300 g. om man kan lide mere)

Karamel: 

1/2 dl. sukker
1 dl. piskefløde
1 dl. lys sirup
2 spsk. kakaopulver
2 tsk. vaniljesukker

Chokolade-top:

200 g. smeltet chokolade – mørk chokolade eller lidt lysere chokolade.
(OBS: brug ikke en chokolade med meget høj kakaoprocent da den ellers bliver bitter. )

Fremgangsmåde:

Smuldr smøret eller klip det til mindre terninger i en stor skål og hæld sukkeret oven på. Pisk det med el-pisker indtil det bliver hvidt og skummende. Dernæst blander du et æg af gangen i blandingen. Pisk godt og grundigt mellem hvert æg for en bedre dej.
I en anden skål blandes mel og bagepulver og det hældes lidt af gangen ned i æggemassen og piskes videre med el-pisker.

Tænd ovnen ved 200C. Hæld dejen i en smurt form og fordel peanuts hen over dejen. Bag dejen i ovnen i omkring 18-20 min. Tjek eventuelt dejen med en kødnål for at se om den er færdigbagt.

Mens dejen er i ovnen laves karamel. I en lille kasserolle blandes alle ingredienser sammen og røres stille og roligt rundt med en pisk(ikke el-pisk!) ved middel-varme på komfuret. Efter 5 min. slukkes for komfuret og karamellen sættes i køleskabet. Bemærk at karammellens stadig er meget tynd efter de 5 min.

Når kagedejen er færdigbagt skal denne også afkøles. Sæt den evt. i køleskabet i omkring 20 min. Efter de 20. min er karammellen blevet hårdere og denne fordeles over kagebunden. Sæt kagen tilbage i køleskabet således at karamellen kan størkne.

Til sidst når kagen er afkølet og karamellen størknet, skal chokoladen hældes på og dække kagen. Nu skal den tilbage i køleskabet så chokoladen også kan størkne.

Et voilà! Så kan den nydes!

__________
Jeg synes selv den er ekstremt lækker når den spises kold med jordbær og et glas mælk. Ja, smag og behag jo. :) (og hey, jeg synes nu den smager bedre end selve den rigtige snickers-bar!)

Ps. Jeg beklager de lidt rodede billeder – jeg havde ikke tid til at pynte noget eller skære stykkerne ordentligt – det skulle gå meget stærkt da jeg skulle nå min bus inden jeg skulle på arbejde.:p

 

DSC_1442

Blomkålssuppe

 

DSC_1037

I går fik jeg pludselig lyst til suppe og da jeg åbnede køleskabet var en blomkål det første jeg fik øje på. Suppe har altid været en favorit forret og specielt om vinteren. Derfor tog jeg nogle ingredienser frem og biksede noget sammen. Det er en opskrift jeg hurtigt fandt på i går og derfor behøver man ikke følge opskriften til punkt og prikke om man vil ændre/tilføje noget.

Retten rækker til 4 store portioner eller 6 lidt mindre portioner.

Ingredienser:

30 g smør(margarine går også an)

En blomkål

4 små kartofler

1 løg

1 fed hvidløg

2 tern grønsagsbouillon

1 stk. gurkemeje

5dl. mælk

5dl vand

Fremgangsmåde:

Skær løget og kartoflerne i små tern og skær blomkålen i små mindre stilke. Tilsæt smøret i en gryde og smid løg, kartofler og blomkål i og sautér lidt. Smid grønsagsbouillionerne i gryden med 5 dl. vand. Lad koge i ca. 15 min. Når grønsagerne er færdigkogt skal mælken tilsættes og derefter blendes det hele. Til slut skal suppen tilbage i gryden og smages til med salt og peber efter eget smag.

Utroligt nemt og godt!

Det bliver en cremet og lækker suppe uden at man tilføjer noget som helst fløde, hvilket altid er et plus i min verden. =)

Glædelig jul!

 

 

 

Okra gryde

DSC_0005

Som jeg lovede en veninde, ville jeg skrive denne opskrift på bloggen. Det er en traditionel irakisk ret, som spises som hovedret, og den er meget lige til. Den kaldes “bamyiah” som helt enkelt betyder “okra”.

Til 4 pers. ca:

Ingredienser:

– En pose frosne okra
(Frisk okra kan naturligvis også bruges og smager blot bedre)

– Lammekød i små stykker(mængde bestemmes selv)

– 2 spsk. tomatpuré

– 2-4 fed hvidløg

– Et mellemstort løg

–  Ca. 2-4 spsk. citronsaft

– Salt

– 1 tsk. gurkemeje

– En dåse hakkede tomater(kan undlades)

– Evt. en halv grøn el. rød peberfrugt(giver duft og lidt smag i retten)

Fremgangsmåde:

Skær løget i små tern og læg kød, pillet hvidløg(ikke presset), peberfrugt og gurkeme i. Svits i nogle minutter, og smag til med salt. Tilsæt vand i gryden så det dækker halvt over kødet. Skru ned for varmen og lad koge indtil kødet er færdigkogt. Ca. 2 timer. Tjek kødet et par gange i mellemtiden for at se, om du behøver tilføje mere vand.

I en lille gryde for sig, koger du okraen i ca. 10 min. Tilsæt ca. en halv spsk. salt. Det er bedst hvis okraen koges for sig, da den på så vis ikke bliver mast.
Når kødet er færdigkogt, tilsættes tomatpuré, citronsaft, okra, hakkede tomater, og salt efter smag. Rør lidt rundt og smag et par gange. Den skal have tilstrækkeligt salt og citronsaft, ellers bliver den for kedelig. Tilsæt dog helst efter eget smag.

Retten er nu færdig og spises til med irakisk/iransk tilberedt ris, og en god salat.

NB: Hvis de hakkede tomater skal undlades, skal der lidt mere tomatpuré i og vand også. Dog smager det langt bedre med hakkede tomater i, da det får en tykkere konsistens, som simpelthen bare smager bedre.

Fyldt kyllingefilet med feta

20130206-184746.jpg

(NB: Mine ingredienser er til omkring 2 personer, og jeg kogte ris til.)

Ingredienser:

Til kyllingen:

2 Kyllingelårfilet

Ca. en halv skive feta ost (jeg brugte tyrkisk feta ost)

En stor håndfuld finthakket persille

2 små klatter smør el. margarine

Salt

Til risen:

2 kopper ris (yellow diamond er suveræn!)

1-2 spsk. tomatpuré

1 løg

1 tsk gurkemeje

1 spsk salt

Ca. en halv dl. citronsaft

Fremgangsmåde (kyllingefilet):

Skær i kyllingefiletten således at du kan sætte fyldet i. Skær evt. to steder, så du kan lægge lidt ekstra fyld i. Smuldr osten og blandt den med den hakkede persille i en lille skål. Tilsæt lidt salt. Sæt dette fyld og en smørklat i kyllingen, og drys salt på kyllingen. Kom evt. en spsk. olivenolie på kyllingen og en smule vand i fadet. Sæt små tandstikker i kyllingen for at fyldet ikke skal vælte ud. Sæt i ovnen i højst en halv time.

Risen er ganske enkel. Hak løget i små tern, tilsæt gurkemejen, og derefter tomatpureen og citronsaften. Tilsæt risen og kogende vand, og til slut saltet. Hold dog øje med risen og husk at skrue ned for varmen, så det ikke brænder på.

Når alt er færdigt, så hæld saften fra fadet med kyllingen oven på risen og kyllingen selv. Servér men en god salat!

Ps. Undskylder den mindre pæne servering. Manden var meget sulten, så det skulle bare gå stærkt :p

Kokosmakroner med chokoladebund

DSC_0383

DSC_0384

I går fik jeg pludselig lyst til kokosmakroner og derfor blev det tid til bagning.
Som sædvanligt, følger jeg ikke nogen opskrift, så jeg fandt selv på mængden af ingredienser og hældede bare i.
Men her er et nogenlunde forsøg på de mål jeg brugte:

250 g. kokosmel
2 dl. sukker
3 små æg
4 spk. mel
1 dl mælk
100 g. mørk- eller lys smeltet chokolade.

Fremgangsmåde:

1: Pisk sukker og æg sammen så det bliver tykt og luftigt.
2: Hæld alle andre ingredienser i, pånær chokoladen, og rør godt rundt med en ske/hånden.
3: Tænd ovnen på 200 grader.
4: Form kokosmakronerne og sæt dem på bagepapir på bagebrættet.
Ind i ovnen i ca. 10 min. og derefter ud igen og lad dem afkøle i 5 min.
5: Ha’ smeltet chokolade klar og dyp makronerne med bunden nedad i chokoladen. Efter at de er blevet dyppet i chokolade, skal de stå “omvendt”, når chokoladen skal størkne, ellers klistrer de fast på bagepapiret.
6: Ind i køleskabet så chokoladen størkner.

Jeg synes personligt at de er bedst at spise lige efter de kommer ud af køleskabet; altså kolde.

 

Kylling m. syltede kirsebær

Ingredienser:

Syltede kirsebær i glas(ca. 300 g.) – stenfri

1 spsk. sukker

Kylling svarende til 4-5 pers. (lår el. underlår)

5 store spsk. tyrkisk yoghurt

1 spsk. tomatpuré

2-3 spsk. madeddikke

1 dl. vand

3-4 spsk. citronsaft

2 tsk. karry

1/2 spsk salt og 1 tsk peber

(Og ris til, kogt på en mellemøstlig iransk/irakisk måde)

Fremgangsmåde

Hæld kirsebærret i en pande og tilsæt sukker. Lad små-koge i 10-15 min indtil kirsebærrene er bløde og væsken ligeså.

I en skål tilsættes samtlige ingredienser(pånær risen) og kyllingen sættes i skålen og lades stå i 1-2 timer.

20120520-165706.jpg

Derefter hældes kyllingen i det fad, man ønsker, og ‘sovsen’ hældes på. Sættes i ovnen på 200′ i ca. en time.

20120520-165947.jpg
(På billedet mangler sovsen fra kyllingen. Det skal naturligvis også være på risen!)

Finish!