Salt & Sukker

DSC_0031
DSC_0029
Jeg har i lang tid ville åbne en madgruppe på Facebook, hvor alle kunne dele madopskrifter på dansk med hinanden. Nu har jeg endelig åbnet “Salt & Sukker” og alle som følger bloggen eller læser med engang imellem er naturligvis også velkomne til at melde sig i gruppen.

Som det bl.a. står i beskrivelsen af gruppen:
“Titlen “Salt & Sukker” som gruppen har fået, indebærer både almindelige madretter – deraf “salt”, og desserter – deraf “sukker”.
Man kan dele alt fra meget lette retter til svære retter. Fantasien har ingen grænser i madverdenen.”

…Jo flere vi er, jo sjovere bliver det. :)

Udover gruppen, skal bloggen i gang igen. Nu er det mine sidste dage inden semesterstart, men jeg vil forsøge at skrive indlæg som tidligere(altså ikke kun omhandlede mad).

Vi høres jo nok. :)

Reklamer

Æblekage

DSC_0678I sidste uge bagte jeg en æblekage som både Feras og jeg faktisk var ret vilde med. Specielt fordi, at den ikke er så utroligt sød, som mange kager ellers plejer at være. Vil man have den sødere, kan man selvfølgelig altid tilføje mere sukker, men min opskrift lyder således:

Ingredienser:
4 madæbler
2  æg
1¾ dl sukker
2½ dl mel
¾ dl mælk
50 g. smeltet smør(evt. margarine)
2 tsk. stødt kanel
1 tsk bagepulver
1 tsk sukker
Ca. 6-7 mandler

Ekstra: Flormelis og perlesukker til pynt, og evt. vanillesovs.
(På billedet havde jeg ikke flormelis og perlesukker på, men det ser meget finere ud hvis man drysser det på)

Fremgangsmåde:
Skræl æblerne, fjern kernehuset, skær dem i både, og læg dem i en skål med koldt vand. Pisk sukker og æg til en luftig “æggesnaps”. Smelt smøret og bland mælken i det smeltede smør. Derefter blandes smør og mælk i æggesnapsen og piskes lidt mere. Bland mel og bagepulver og pisk det i blandingen. Hæld nu dejen i en smurt form(ca. 20 x 30 cm). Drys nu dejen med 1 tsk kanel og hak mandlerne fint(ikke alt for småt) og drys også dette(og perlesukker) over dejen.
Hæld vandet fra æblebådene og læg dem nu tæt sammen oven på dejen og drys 1 tsk kanel og 1 tsk sukker over æblebådene. Bag i ca. 25 min ved 200° og lad kagen køle af. Drys flormelis på for at pynte lidt. NB: På billedet havde jeg glemt at dryse flormelis og perlesukker på. Jeg havde kun hældt lidt vanillesovs på.

Vi synes den er bedst efter den har ligget i køleskabet mindst 1 time.

Kokosmakroner med chokoladebund

DSC_0383

DSC_0384

I går fik jeg pludselig lyst til kokosmakroner og derfor blev det tid til bagning.
Som sædvanligt, følger jeg ikke nogen opskrift, så jeg fandt selv på mængden af ingredienser og hældede bare i.
Men her er et nogenlunde forsøg på de mål jeg brugte:

250 g. kokosmel
2 dl. sukker
3 små æg
4 spk. mel
1 dl mælk
100 g. mørk- eller lys smeltet chokolade.

Fremgangsmåde:

1: Pisk sukker og æg sammen så det bliver tykt og luftigt.
2: Hæld alle andre ingredienser i, pånær chokoladen, og rør godt rundt med en ske/hånden.
3: Tænd ovnen på 200 grader.
4: Form kokosmakronerne og sæt dem på bagepapir på bagebrættet.
Ind i ovnen i ca. 10 min. og derefter ud igen og lad dem afkøle i 5 min.
5: Ha’ smeltet chokolade klar og dyp makronerne med bunden nedad i chokoladen. Efter at de er blevet dyppet i chokolade, skal de stå “omvendt”, når chokoladen skal størkne, ellers klistrer de fast på bagepapiret.
6: Ind i køleskabet så chokoladen størkner.

Jeg synes personligt at de er bedst at spise lige efter de kommer ud af køleskabet; altså kolde.