Æblekage

DSC_0678I sidste uge bagte jeg en æblekage som både Feras og jeg faktisk var ret vilde med. Specielt fordi, at den ikke er så utroligt sød, som mange kager ellers plejer at være. Vil man have den sødere, kan man selvfølgelig altid tilføje mere sukker, men min opskrift lyder således:

Ingredienser:
4 madæbler
2  æg
1¾ dl sukker
2½ dl mel
¾ dl mælk
50 g. smeltet smør(evt. margarine)
2 tsk. stødt kanel
1 tsk bagepulver
1 tsk sukker
Ca. 6-7 mandler

Ekstra: Flormelis og perlesukker til pynt, og evt. vanillesovs.
(På billedet havde jeg ikke flormelis og perlesukker på, men det ser meget finere ud hvis man drysser det på)

Fremgangsmåde:
Skræl æblerne, fjern kernehuset, skær dem i både, og læg dem i en skål med koldt vand. Pisk sukker og æg til en luftig “æggesnaps”. Smelt smøret og bland mælken i det smeltede smør. Derefter blandes smør og mælk i æggesnapsen og piskes lidt mere. Bland mel og bagepulver og pisk det i blandingen. Hæld nu dejen i en smurt form(ca. 20 x 30 cm). Drys nu dejen med 1 tsk kanel og hak mandlerne fint(ikke alt for småt) og drys også dette(og perlesukker) over dejen.
Hæld vandet fra æblebådene og læg dem nu tæt sammen oven på dejen og drys 1 tsk kanel og 1 tsk sukker over æblebådene. Bag i ca. 25 min ved 200° og lad kagen køle af. Drys flormelis på for at pynte lidt. NB: På billedet havde jeg glemt at dryse flormelis og perlesukker på. Jeg havde kun hældt lidt vanillesovs på.

Vi synes den er bedst efter den har ligget i køleskabet mindst 1 time.

Reklamer

Hvidkålsret

Jeg har bemærket, at der er flere, der ikke er så glade for hvidkål. Jeg elsker grøntsager, og hvidkål er ingen undtagelse. Med grøntsager kan man diske en masse forskelligt op, og denne gang er det en hvidkålsret det blev til. Tro mig, den smager meget bedre, end man umiddelbart ville tro.

Man skal bruge:

• En halv hvidkål
• 1 ske lurpak smør + en smule olie
• 3 store, fyldte skeer mel
• 3 skeer fløde
• 2 glas mælk
• 1 fyldt tsk. Salt
• 2 fede, pressede hvidløg
• En smule knust chili, sort peber, og revet muskatnød

Fremgangsmåde:

• Skær hvidkålen i aflange stykker, pil roden, og skær denne også. Sæt dette i kogende vand i 5-6 minutter – tilsæt salt i det kogende vand.

• Skyl det kogende vand ud i en skål, således at hvidkålen ikke indeholder mere vand. Sæt hvidkålen i et fad.

• Lav sovsen til retten: Put smørret + en smule olie i en kasserolle, og hæld langsomt melet i; det skal blive til en masse, og derfor skal du piske det hele tiden.

• Når smørret og melet er blevet til en masse, hælder du langsomt mælken og fløden i. Til slut tilsætter du saltet, de 2 fede, pressede hvidløg, chilien, sort peber, og revet muskatnød.

• Hæld sovsen over kålen i fadet, og rør også rundt i fadet. Sæt fadet i ovnen i ca. 20. min på højeste varme.

• Spis!