Chokoladetærte

 

DSC_8503

DSC_8511

DSC_8515

DSC_8531

DSC_8536

 

DSC_1590

DSC_1600
OBS: Af disse ingredienser fik jeg en stor tærte og en lille. Man kan dog bare lave én stor tærte(dog skal formen så have en god størrelse)

Ingredienser:

Mørdej:
4,2 dl. hvedemel
1 æg, sammenpisket
1 dl. sukker
140 g. koldt smør, skåret i små tern

Chokoladefyld:
350 g. mørk chokolade(50% mindst)
4½ dl. piskefløde(skal ikke piskes)
2 spsk. honning
60 g. koldt smør
½ tsk. revet citronskal

Serveres med flødeskum eller vaniljeis.

Fremgangsmåde:

Mørdej:
Bland hvedemelet med smøret i en skål og smuldr smøret i det, så det blandes godt med melet. Hæld sukkeret og ægget i og ælt det til en dej med hænderne.
Pak dejen ind i husholdningsfilm og lad den stå i køleskabet i knap en time.
Tag dejen ud igen, tag et bagepapir frem, og læg lidt madolie på dine hænder. Rul nu dejen ud og læg den derefter i en smurt form.
Læg bagepapir på selve dejen og læg noget tungt på som kan tåle at være i ovnen(så dejen ikke hæver bagning!). Jeg lagde en tallerken på min dej(på bagepapiret).
Bag den i ca. 15 minutter ved 180 grader. Tag så bagepapiret og tallerken(eller hvad der er på) af og stil den tilbage i ovnen i 5 min, så den får en gylden kant. Stil den derfor stilles til køling(evt. i køleskabet).

Chokoladefyld:
Bland alt sammen i en gryde og lad det hele smelte mens du rører rundt hele tiden over medium varme. Lad det køle af i ca. 15 min.
Bemærk at blandingen bliver lidt tykkere, men er stadig ikke meget tyk. Den bliver først helt fast, når den står til køl.

Når chokoladefyldet er færdigt, skal det hældes på den bagte tærtedej og stå i køleskabet, evt. natten over, og ellers ca. 12 timer.

Pynt med hvad du vil.

Jeg havde gerne ville pynte med forskellige små bær, men tiden var knap, så jeg nåede desværre ikke at købe flere bær ind. :P

På billederne ses både den store og den lille tærte.

Reklamer

Jordbærtærte

DSC_1736
DSC_1730

Jordbærtærte er vel en sommer-klassiker, og god – dét er den! Jeg synes nu at den kan spises til hver en tid man kan finde friske jordbær, for den ER bare en tand for lækker!

Som sædvanligt er jeg ikke så god til at følge opskrifter, så jeg miksede nogle ingredienser sammen som passede mig. Jeg synes nemlig at det er lidt sjovere at justere opskrifter end at følge dem til punkt og prikke. Her er mit bud på en jordbærtærte.

Ingredienser

Mørdej:
– 3 dl hvedemel
– 1 dl blødt smør (100 g.)
– ½ dl sukker
– ½ æg

Marcipanfyld:
– 1 dl sukker
– 100 g.  revet rå marcipan
– 1 dl blødt smør (100 g.)
– ½ eller 1 lille sammenpisket æg

Chokoladefyld:
– 100 g. mørk marabou chokolade
(eller anden mørk chokolade, men marabous smagte så lækkert!)

Vanillecreme:
– 4½ dl mælk
– 1 dl piskefløde
– 3/4 dl mel
– 3 tsk. vanillepulver + evt. ½ vanillestang
– 1 dl sukker
OBS: Om man ikke vil lave sin egen vanillecreme, kan man bruge færdiglavet kagecreme.
(Denne vanillecreme har jeg selv mikset sammen, men man kan ændre på den hvis man vil. Evt. kan maizena bruges i stedet for mel. Jeg synes dog bedst om at bruge mel.)

Øvrigt:
– 3 dl. piskefløde
– Ca. 500 g. friske jordbær

Fremgangsmåde:

Mørdej:
Bland alle ingredienser sammen og ælt mørdejen sammen (jeg gjorde det ikke med hænderne med derimod med foodprocessoren) og sæt dejen i køleskabet i ca. en time.
Fyld: 
(Igen kan foodprocessoren bruges)
Bland sukker og smør sammen og bland derefter marcipan og sammenpisket æg i ned i blandingen.

Mørdej:
Rul mørdejen ud på et bagepapir og læg den i en smurt tærteform, og læg derefter marcipanfyldet ovenpå. Bag bunden ved 200 grader C. i ca. 20 min.
Lad derefter bunden afkøle i køleskabet. Smelt chokoladen over et vandbad og hæld så chokoladen udover den afkølede bund – sørg for at chokoladen dækker hele bunden. Sæt tilbage i køleskabet.

Creme:
I en gryde piskes æg og maizenamel, mens mælk og de øvrige ingredienser blandes i. Kog det op i 1-2 min. under konstant omrøring så det ikke brænder på. Lad nu cremen afkøle.

Når cremen er afkølet, skal piskefløden hældes i creme-blandinge. Cremen lægges oven på den faste chokolade og der pyntes med jordbær og evt. lidt revet chokolade eller andet.

Tærten skal nydes kold!

Velbekommen!