Fatayer

DSC_1743
Super gode fatayer/sfiha som er nemme at lave.

Ingredienser nok til ca. 25 stk:

Dej:

13½ -14 dl. hvedemel
50 g. gær
5 dl. vand
1 spsk. salt
4 spsk. madolie
1 tsk. sukker

Fyld:
500 g. hakkekød
1 dåse hakkede tomater
1 spsk. salt
1 revet løg(med rivejern eller hakket ekstremt småt)
3 tsk. 7 krydderier
3 stk. presset fed hvidløg
½ tsk. kanel
1 tsk. knust sort peber
Evt. Pinjekerner
(Min var uden)

Fyldet skal bare blandes sammen. Kødet skal være råt!

Til pensling oven på:
Lidt youhurt og mælk
(Blandes så det bliver flydende)
Fremgangsmåde:

Smuldr gæren i en skål, mens vandet varmes til fingervarm. Hæld vandet på gæren og lad gæren opløse. Tilsæt olien, sukker, og salt i skålen. Læg det nu ned i æltemaskinen og start maskinen. Hvedemelet tilsættes lidt efter lidt, således at det ikke bliver én klump mel. Når dejen er færdigt æltet, skal den stå og hvile i 3 kvarter/1 time.

Når dejen har hævet efter ca. 1 time, tager man en del af dejen og ruller ud og deler den med en skål/stor kop så man får lige store fatayer. Det gøres på følgende måde:

IMG_8816
IMG_8818
IMG_8820Når dejen er blevet rullet ud er klar, lægger man en stor spsk. af fyldet på hver lille “mini pizza”. og former den til en trekant. Man tager fat i 3 steder i dejen og samler dem i midten, således at de bliver til en trekant. (OBS: Man kan evt. bare have dem som små mini pizzaer eller forme dem som man vil)

Man pensler derefter hvert stykke med youghurt/mælk blandingen. Alle lægges på et bagepapir og sættes i midten af ovnen ved ca. 220°C i ca. 10-15 min. Vupti! Færdig!

DSC_1746
DSC_1747
 
OBS: Hvis man ikke har en æltemaskine kan man naturligvis bare ælte dejen selv.

Reklamer

Weekenden

IMG_5328IMG_5332DSC_0762

I weekenden tog F og jeg til Danmark for at besøge mine forældre og storebror. Vi tog af sted om fredagen og kom hjem i går søndag, hvor F kørte mig direkte på arbejde.

Om lørdagen tog ham og jeg til Den Blå Planet. Det var fint at se alle mulige forskellige slags havdyr, men vi var dog også lidt skuffede, da vi troede at stedet var meget større og at det havde mange flere havdyr. Alt i alt var det hyggeligt, men på knap en time var vi færdige med at se alt og ville hjem igen. I sidste ende var det dog en sjov oplevelse! Vi tror dog begge at stedet mest egner sig til børnefamilier – hvilket også afspejlede sig i stedets gæster – der var fyldt med barnevogne og børn.

Senere på dagen kom fars fætter plus hans familie på besøg og endnu engang stod der familiehygge på skemaet. Altid dejligt at se dem!

Nu er det mandag og jeg har hverken undervisning eller arbejde, så jeg må snart tage mig sammen og gøre noget konstruktivt..(Lektier måske? )