Kan selv afdøde mennesker ikke slippe for hadet i verden?

Som man har kunne læse de seneste dage, er der blevet begået hærværk mod en muslimsk gravplads i Brøndby, hvor 50 grave er blevet ramt af dette vanvid. Inden muslim-stemplet kommer frem hos nogen, skal det lige pointeres, at jeg ikke skriver dette indlæg på grund af, at jeg selv er muslim. Havde det drejet sig om en anden religion eller manglen på samme, ville jeg fortsat mene, at det er på sin plads at udtale sig om denne afskyelige handling.

Angående sagen, har politiet bare fået det til at virke som ‘drengestreger’. Det kan man dog ikke bilde mig ind. For mig at se, er budskabet ret så klart og tydeligt: had. Had til andre mennesker. Et had, der i den grad er så stor og modbydelig, at selv ikke afdøde sjæle kunne undslippe det.

Hvad ellers, skulle få andre mennesker til at udøve så hjerteløs en handling, hvis motivet ikke er had?

Kan selv afdøde mennesker ikke slippe for hadet i verden?

Er vi virkelig nået til det punkt i verden, og i dette eksempel i Danmark, at selv vores afdøde kære og nære kan udsættes for dette? Er vi virkelig nået derhen?

Det undrer mig egentlig ikke, med tanke på hvordan medier og vores politikere driver dagens politik i Danmark. Hjernevask, opilden til hetz og had, splitring og en meget hård tone i debatten. Alt dette påvirker folk. Alt dette absorberer visse folks hjerner, hvad end de selv ved om det eller ej. Så sent som i dag, så jeg et klip fra DR1 duellen, hvori Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke svarede på følgende spørgsmål: “Er Danmark et multikulturelt samfund?” – hvorved førstnævnte svarede “nej” og Løkken svarede “Nej, men vi er i fare for at blive det”. Det er denne politik begge bl.a. fører i deres valgkampagne. Og her gik man og troede, at vi i Danmark var stolte af, at vi netop er et multikulturelt land. Ak, var det bare en drøm?

Det er virkelig en trist udvikling man er vidne til. Mere had og mindre forståelse.

Jeg elsker det Danmark, som er multikulturelt og er åbent og smilende. Jeg elsker det Danmark, som lader folk føle sig varmt velkomne og tilpas. Jeg elsker det Danmark, som trods idioters hærværk, mødte op i gravpladsen og viste respekt over for de afdøde og deres familier. Jeg elsker mit land. Jeg elsker Danmark. Jeg elsker at Danmark elsker.

Lad Danmark fortsat elske. Lad ikke denne dumme udvikling vi ser i dagens Danmark fortsætte. Lad Danmark fortsat elske. For de efterladte, de nulevende og de fremtidige medmennesker i vores yndige land.

DSC_1594_Fotor, grey_Fotor

“Mit navn er Fatima og jeg er muslim”

Jeg sad i går og så denne ‘dokumentar’ af Helle Hansen, og jeg fik virkelig dårlig smag i munden. Dokumentaren viser fremmedhadet- og frygten gennem de seneste mange år. Den viser hvordan hadet og de stärke og mere grufulde ord har udviklet sig i udländingedebatten. Den viser også hadet til Islam, og hvordan man önsker denne langt bort. Så i sidste ende, er det ikke så meget at man er indvandrer, som at man er muslim, som afgör hele sagen og definitivt sätter én i muslim-terrorist boksen.

At der kan findes så meget had og foragt i menneskers hjerter er sandelig en skam. Hvis vi kunne se på vores verden og mennesker ude langt fra med et stort teleskop, og observere hvordan vi behandler hinanden og hvordan vi ter os som mennesker, ville vi föle stor skuffelse over hvordan situationen står til, og hvor ubarmhjertige og fölelseskolde vi er blevet.

I videoen ser man en kvinde i gamle dage brokke sig dybt over, at asylansögere fik basal hjälp. Jeg sad virkelig med åben mund og kunne ikke forstå de spydige ord der kom ud af denne kvindes mund. Hvordan kan man ikke unde et hjälpelöst menneske lidt mad og basal hjälp? Hvorfor er det, at man glemmer al snak og fölelser om medmenneskelighed? Denne kvinde levede höjst sandsynligt ikke et liv med krig og forfölgelse, som mange asylansögere gjorde da de kom hertil, og stadig kan hun väre så ubarmhjertig og väre ligeglad med andre mennesker.

Jeg skammes til tider over at kalde mig menneske, når jeg stöder på hendes slags. Vi har alt hvad vi behöver, mad, drikke, hjem, tryghed, osv. og dog kan vi väre så fräkke at ikke ville hjälpe mennesker i nöd.

Jeg forstår skam godt, at mange som har kommet til Danmark har klokket i det, men dette skal aldrig betyde, at man skärer alle over én kam, eller beter sig dårligere end de, man brokker sig over og ligefrem hader.

Men det er jo så nemt blot at hade og bygge sig en mur af fordomme, i stedet for at skabe dialog eller pröve at finde på en lösning til tingene. Man sidder på sin flade med ligesindede og bygger videre og videre på haden og skaber en “Os og dem” mentalitet.

Jeg er faktisk trät af hele tiden at se mig over skulderen og tänke på hvor ihh og ohh så slemme nogle mennesker må tänke at vi muslimer er. NEJ, jeg er ikke terrorist, og NEJ ingen undertrykker mig eller tvinger et törkläde på mig. Det er så nedvärdigende for os, at man konstant antager ting om os, som var vi små nikkedukker der intet havde at sige eller göre.

Jeg erklärer stolt at jeg er muslim og jeg tilhörer Islam. Jeg beder fem bönner om dagen, og jeg bärer min hijab, mit törkläde. Jeg har ikke haft en käreste og jeg drikker ikke vin eller spiser svineköd. Jeg er Fatima. Jeg er et menneske. Gör det mig virkelig  til et dårligere menneske, eller mindre värd end andre, fordi at jeg er..Mig?

Det er dog desvärre närmest gået hen og blevet et skäldsord at sige muslim. Mit navn er Fatima og jeg er muslim! Deal with it..

“Der skal aldrig bygges en moské i vort land”, Mogens Camre, Vejle Centret, flere år tilbage.

Jo gu skal der så! Nu må Mogens Camre og ligesindede nok have ondt i hjertet over moské byggeriet i Köbenhavn. Det er lige så meget mit land, som det er dit, hr. Mogens. Det kan hverken folk som Mogens Camre, Pia K. eller Krarup ändre på.

Gud bevare Danmark!

20120524-170656.jpg

DF’s ensidige politik

Jeg sidder og undrer mig over hvorvidt der en dag kommer en virkelig fornuftig ting fra Dansk Folkepartis side, som man for en gangs skyld ikke behøver ryste på hovedet af. Deres udlændingepolitik er ved at være godt og grundigt slidt, og jeg kan ikke andet end at spekulere over, hvornår det må nå til en ende. Svaret kender jeg jo egentlig godt, da jeg ved, at Dansk Folkeparti ikke vil stoppe deres latterligheder, førend samtlige indvandrere og muslimer i Danmark er blevet assimileret i samfundet samt læser H.C. Andersen eventyr. Ingen under, at fru Pia K. rejste til Sverige for at støtte Sverigedemokraterne; DF og SD klæder hinanden.

Den seneste sag er nu den, at vores allesammens kære Dansk Folkeparti ikke ønsker, at indvandrere fra lande uden for EU skal modtage ydelser. Ikke nok med dette, kommer det mest morsomme og ironiske her: Indvandrere skal betalte skat i syv år, før de har mulighed for at få velfærdsydeler i Danmark! Så er det, at jeg jo straks tænker: hvad i alverden skal de betale skat for? De får jo intet tilbage for denne skat! Hvem af os gad da at betale skat, hvis vi intet fik igen? Dette er komplet tragikomisk, at DF er sunket så lavt denne gang.

Kristian Thulesen Dahl siger følgende: “Det er afgørende, at dem, der kommer til Danmark, de skal yde, før de kan nyde” – Tror man virkelig, at man ligefrem motiverer mennesker til at yde, når man på denne måde ønsker at forskelsbehandle? Ved man da ikke, at mange af indvandrere der kommer til landet, er under strenge, økonomiske kår, og at dette blot ville ødelægge deres økonomi? Mange af dem kommer hertil med sygdomme, fattigdom, og lignende, men vi skal åbenbart være så hjerteløse, at vi ikke skal hjælpe de svage i samfundet. Det bør være tydeligt for enhver, at DF ønsker at redde landet fra finanskrisen ved at ramme de svageste/minoritetsgrupperne i Danmark.

Nå, jeg “glæder” mig allerede til at se, hvad næste indvandrer-sag bliver.

(Læs evt. artiklen om nyheden her

Er det det, der bliver kaldt ytringsfrihed? Til helvede med ytringsfriheden så!

‘Ytringsfrihedens to ansigter

Som de fleste er klar over, er det i dag ‘International tegn Muhammed-dag’. En dag, hvor Facebook-brugere tegner Profeten, og sætter deres billeder ind på en vis Facebook-gruppe. Da jeg i første omgang hørte om dette, troede jeg simpelthen ikke mine egne ører. Jeg tænkte, at det sikkert blot var nogle falske rygter.  Nu er dagen dog kommet, og folk har allerede sendt tusinde af billeder ind. Dette skulle de tilsyneladende gøre, for at bevise, at de støtter ytrinsfriheden. Som protest mod denne komplet latterlige gruppe, blev der sendt kæde-sms’er rundt, som opfordrede én til at deaktivere sin Facebook-profil netop i dag. Dette gjorde jeg selvfølgelig også. Ikke at jeg tror, at det vil gavne, men jeg har i hvert fald gjort mit.

Nu er det således, at jeg var inde at læse lidt på et blogindlæg på JP.dk, og jeg faldt over læsernes kommentarer. De havde skrevet, at denne gruppe åbenbart var blevet lukket ned, og en ny var blevet åbnet. De havde sat et link til den nye gruppe, og selv om man har deaktiveret sin profil, kan man sagtens se gruppen, og dette var lige det, jeg gjorde. Jeg ville se hvorvidt gruppen virkelig havde succes med at få billeder af brugerne – og om den dog havde! Jeg klikker på “Billeder” og sikke et krænkende syn der møder mit blik. Her ser vi tusinde af billeder, hvor man på de mest racistiske, hånende, og pornografiske måder, har tegnet noget, der skulle forestille at være Profeten. Det er så langt ude, at jeg ikke engang kan vove, at beskrive for jer, hvordan billederne ser ud.

Nu er spørgsmålet så – er det virkelig det, man omtaler som værende ytringsfrihed? Er det virkelig ytringsfrihed man har haft i hovedet, mens man har siddet og tegnet disse klamme tegninger? Gu fanden er det ej! I stedet for at prøve at respektere og forstå hinanden, sidder man og håner hinanden gang på gang. Er det sådan, man ønsker at skabe fred og kærlighed? NEJ! Man har ikke in mente at fastholde ytringsfriheden eller noget som helst andet, ved at være så racistisk og krænkende. Billederne har jo intet med denne latterlige ytringsfrihed at gøre, og det kan enhver se! Det skal ingen bilde mig ind.

Det handler blot om at latterliggøre nogle mennesker, deres tro, og værdier. Alt er åbenbart tilladt, så længe det går under navnet “frihed”. Hvad bliver det næste, når vi ikke engang kan overholde noget så simpelt som respekt? Burde vi ikke i stedet fokusere på forening, end splittelse? Hvornår hører “os og dem” op? Og så sidder man og brokker sig over, at nogle idioter nede i Mellemøsten bliver sure og brænder flag af, når man selv ikke har noget der minder om respekt for andre mennesker. Hvor hyklerisk.

Bliver ens liv virkelig oooh så begrænset og fattigt, hvis man var forbudt at tegne nogle latterlige tegninger? Nææ nej! Men nuvel, det er tydeligt at se, hvad alt dette reelt handler om.

Drop nu al denne latterlige snak om såkaldt ytringsfrihed, når jeres intentioner er krystalklare!

Ytringsfrihed, racisme, eller “bare” mangel på respekt?

For en gangs skyld, vil jeg linke til en artikel fra Ekstra Bladet: Hadegruppe mod muslimer stor-hitter Artikel efterfulgt af kommentar.

Hadegruppe mod muslimer

stor-hitter

“Debatten i Facebook-gruppen ‘Nej til moskeer i Danmark!’ har 73.000 tilhængere og en ofte hadefuld tone – en samfundsvidenskabsstuderende, som offentliggør de værste hade-indlæg på sin hjemmeside, modtager trusler fra gruppens brugere.

Hadefuld retorik
Thomas Koch, som er samfundsvidenskabsstuderende, har fulgt gruppens debatter gennem noget tid, og han er chokeret over det had, som bliver lagt for dagen i det offentlige forum.

– Jeg synes det er bekymrende, hvis det afspejler holdningen hos så mange danskere, siger han til ekstrabladet.dk.

Som en reaktion har han oprettet hjemmesiden ytringssvineri.dk, hvor han udstiller de værste eksempler på hadefuld retorik om muslimer.

Her kan man bl.a. læse en ung kvindes harme over de danske muslimer:

– Vi skal overhovedet ikke have nogen moske, i stedet skal alle muslimer lære at lægge en kartoffel de 5 gange om dagen de ligger med røven i vejret. Så kunne de måske blive i stand til at brødføde sig selv, og vi kunne spare milliarder, skriver hun.

[…]

Det har været en voldsom oplevelse for Thomas Koch at opleve de reaktioner, der er kommet på hans hjemmeside ytringssvineri.dk.

– Jeg har fået en del trusler, og det er selvfølgelig ikke særlig sjovt. Men jeg har snakket med venner om det, og det har hjulpet, siger Thomas Koch.

_________
Det interessante ved det her er nu, at man læser Thomas’ Koch udstilling af de hadefulde kommentarer: http://ytringssvineri.dk/
Jeg husker tydeligt, at jeg blot for få år siden, nærmest blev paranoid, da jeg færdedes uden for mit hjem, på almindelige gader, i toget, bussen, skolen, arbejde, osv. På grund af sådanne artikler og kommentarer, kom jeg til at tænke på, om de mennesker jeg snakkede med, reelt var venlige og brød sig om mig, eller om de inderst inde også blot tænkte, at jeg bare var “endnu en dum muslim”. Jeg kom altid til at tænke på, om det hele var en facade. Jeg begyndte så småt at miste troen til alle mennesker. Især fordi, at man har så ofte har oplevet mennesker, der ansigt til ansigt er venlige, men fem minutter efter, snakker bag ens ryg og fortæller andre, at man blot har været høflig, men at “hende den muslimske indvandrer ikke er noget værd.”
Jeg må indrømme, at jeg først dér, efter mine egne erfaringer og oplevelser, begyndte at indse, hvorfor så mange unge indvandrere desværre vælger en skidt levevis, som de nu engang gør.  Selvfølgelig er der flere faktorer der spiller ind, men det, at man ikke føler, at folk har tiltro til én, at de bare smækker en komedie op, dét kan desværre give en lyst til at give op. Jeg husker tydeligt mine unge teenageår, hvor jeg ofte også bare havde lyst til at smide håndklædet i ringen og sige: “til helvede med alt!”. Jeg håber dog ikke, at dette er tilfældet med de unge i dag. Jeg håber, at de alle vil kæmpe, og modbevise alle de folk, der sidder og indeholder en masse fordomme og/eller had til dem.
Nå, jeg kom da vist lige ud på et sidespor, men Ekstra Bladets artikel bragte desværre en masse dårlige minder frem med sig.

Alle burde hade de klamme, grimme, hvide, stinkende danskere!

Ja, nu er det sådan engang, at Dansk Folkeparti får en plads i min blog igen, igen, igen. Min titel til indlægget, som selvfølgelig er  en latterlig og krænkende udtalelse er nemlig åbenbart noget, som skal være tilladt i Danmark – racisme skal være tilladt! Tjaeh..Hvis man da spørger gode, gamle Dansk Folkeparti. Dette er noget så skandaløst, og for mig komplet uforståeligt. DF havde måske ikke helt nøjagtigt tænkt, at man med afskaffelsen af racismeparagraffen skulle udsætte den danske befolkning for racisme, for vi ved jo inderst inde alle godt, at de i deres nedladende forslag gerne vil ramme minoritetsgrupperne.

Ifølge Politiken

“Og hvis regeringen ikke bakker op om forslaget, vil partiet bruge finanslovsforhandlingerne til at gennemtvinge ændringen.

Det siger Søren Espersen (DF), som dog ikke vil udtale sig om præcist, hvilke pressionsmetoder Dansk Folkeparti har i ærmet til forhandlingerne.

»Men vi plejer at være ret gode til at få vores krav igennem«, siger han til politiken.dk.”

Magen til hykleri skal vi da længe lede efter. Hvis DF ikke har mistet flere og flere stemmer efter deres seneste(mange) latterligheder, kan jeg virkelig ikke forstå, hvad der sker oppe i hovedet på folk. Hvor meget vil man da acceptere? Hvor meget vil man gå med på at håne andre mennesker? Er det virkelig dette der er såkaldt “frihed”? Hvis ja, er jeg den første der kæmper imod friheden!

Oven i alt dette, skal det selvfølgelig også nævnes, at Dansk Folkeparti ikke blot vil afskaffe racismeparagraffen. Nææ nej. Man vil såmænd også afskaffe blasfemiparagraffen. Undrer dette overhovedet nogen? Det tror jeg næppe! Og hvis man ærlig talt ikke kan se nogen sammenhæng mellem afskaffelsen af disse to paragraffer, har man da brug for at tage til øjenlægen! Det er tydeligt og åbenlyst for ethvert voksent menneske, at kunne forstå, hvem Dansk Folkeparti egentligt vil ramme med disse afskaffelser!

Ingen under, at DF ikke tror på en racismeparagraf – se blot alle deres annoncer, hvor størstedelen nedgør minoritetsgrupper i Danmark.

Ytringsfrihed? Nope! Prøv med ytrinsfrækhed!

(Ps. Jeg mener selvfølgeligt ikke selv, hvad der står i blogtitlen – det ved de læsere der kender mig vist også. Jeg beklager, hvis nogen har følt sig stødt.)

De “objektive” medier..

En spændende artikel på Information.dk – Eksperter: Medierne er dårlige til at dække racistisk motiveret vold

Hvis man snakker om sådanne sager, vil en masse straks kalde en for et tudefjæs og så videre. Man er ikke noget som helst tudefjæs, blot fordi at man ønsker, at ret skal være ret.

medium_anti-racisme