Farewell, month of Ramadan

Det er med et vemodigt sind at jeg skriver, at denne års Ramadan måned snart har nået sin ende. For nogle muslimers vedkommende har de allerede vinket farvel til måneden i og med at de fejrer første Eid dag i dag. Herhjemme kommer vi højst sandsynligt først til at fejre det senest lørdag, da vi stadig venter på svar om hvornår Eid præcis indtræffer.

Denne Eid skal min kære F og jeg dog være adskilt fra hinanden, da jeg ikke kan tage med ham i Göteborg for at besøge hans familie eftersom jeg snart skal op i de eksamener, jeg ikke måtte gå til i juni måned. Derfor tager jeg hjem til mine forældre i København hvor jeg(kedeligt nok) skal læse til eksamen.

Måneden har virkelig budt på en masse. Der har været en masse mærkværdige og spirituelle nætter, fælles iftar hver fredag med venner, fejring af Salihas 4 års fødselsdag hos F&S’s nye hjem, iftar hos min familie med andre dyrebare mennesker, arbejde i Malmö og en smule i København, og vigtigst af alt for min del, har måneden bragt en ubeskrivelig følelse dybt inde i min sjæl som jeg end ikke kan sætte ord på. Med hvilke ord skulle jeg beskrive følelsen? Indre ro? Tryghed? Glæde? Lykke? Spiritualitet? Sjælsfred? Ja, jeg har mange ord i tankerne men de retfærdiggør ikke følelsen. Alhamdulillah at jeg fik oplevet en til Ramadan i mit liv.

Nu er spørgsmålet dog hvad det næste bliver? Er det at gå tilbage til den gamlehverdagslige rutine? En rutine som vi er så vante og trygge ved? Nej, der er intet galt i at have sine rutiner, så længe disse ikke blot forbliver de samme rutiner uden aldrig at ændres. For hvad er da formålet med den måned vi lige netop er ved at forlade, hvis ikke nogle af de ting vi har lært gennem måneden implementeres i vores (nye) daglige rutiner? Måneden er netop en ‘kick off’ for resten af året, og ikke blot en måned der skal betragtes for sig selv og glemmes så snart denne er over. Så hvad har vi i sinde at gøre? Smide hele måneden væk ved lægge alt bag os og fortsætte hvor vi slap? Eller bør vi tage de gode værdier, vaner, egenskaber mm. som vi har lært og udøvet gennem måneden til os? Svaret burde være krystalklart.

Det skal ikke forstås som, at det er let og lige til at implementere alt i vores forhåbentlige nye rutiner, og derfor bør man selv finde en løsning der passer en bedst. Det bedste er måske at starte med små skridt for derefter at arbejde sig videre på det man vil opnå.

Jeg håber i al fald, at vi alle har opnået hvad vi vil fra denne velsignede måned og at vi lykkes at føre det videre i vores liv.

Nedenstående er nogle måneder fra Ramadan måneden.

DSC_0014

Dengang vi havde iftar hjemme hos os med blot os piger. Hawra, brors forlovede var endda med os og overnattede til næste dag. =)

DSC_0018

Lagkagen som Zeinab H havde lavet. Lækker? Yes!

DSC_0083

..Mere kage! Salihas fødselsdagskage som Farhana havde lavet. Himmelsk god!

IMG_1872

I søndags tog vi en tur til Lund, hvor vi bl.a. besøgte Lunds gamle domkirke. Smuk var den i den grad, men desværre havde jeg ikke taget mit kamera med og jeg måtte nøjes med mobilbilleder.

IMG_1910

Lunds Universitet og en mini Fatima.

IMG_1918

F der tager billeder. Lunds Botaniske Have.

IMG_1924

Bierne var der mange i i Lunds botaniske have!

IMG_1925

IMG_1995

Mors mad! <3 Iftar i mandags hos mine forældre med dyrebare mennesker.

Reklamer

På arbejde

Jeg sidder(faktiskt står jeg) på mit arbejde i Danmark og venter på at tiden skal gå, så jeg får fri. Har en vikar vagt i dag som bare skal overståes.  Det er ekstremt kedeligt i dag, da posten er helt tom grundet manglende kunder. Nuvel, jeg har noget at glæde mig til, for når jeg får fri skal jeg hjem til mine forældre, hvor Hawra, storebrors forlovede også kommer til at være, hvor vi skal bryde fasten sammen senere i aften. Jeg glææææder mig til mors mad! Og godt selskab selvfølgelig. :) Ville ønske min F var med os, men han er selv inviteret til iftar(det tidspunkt og måltid, hvorved man bryder fasten) hos sin ven i Malmö.

Vil forresten også ønske mine muslimske læsere Ramadan kareem. Håber at fasten ikke er ved at tage livet af jer. =P

Når jeg kommer hjem igen til Malmö, bliver bloggen opdateret med billeder taget den seneste tid. En blog uden billeder er kedelig og livløs, hvis man spørger mig. Så billeder må vi have! Derudover må der snart komme madopskrifter på igen, da disse er blevet efterspurgt en del af flere venner og bekendte. Lad os nu håbe jeg ikke glemmer det haha.

Nu smutter jeg tilbage til arbejde igen. Vi høres!

Ramadan-islam-23668595-500-375(Billdet er ikke mit, men taget fra Google)

Laylatul-Qadr

I morgen, inshaallah, vil første Laylatul-Qadr(Skæbnenatten) indtræffe. Som bekendt, blev Koranen på denne nat åbenbaret. Grundet usikkerheden om det var d. 19, 21. eller 23. Skæbnenatten fandt sted, er det ekstremt anbefalet, at man tilbeder Gud i alle tre nætter. Man opfordrer desuden til, at man bør tilbede Gud, indtil morgen-bønnens start.

Denne nat anses som en fejring af Koranens åbenbaring, og dermed vejledning til folket. Den ses som en glimrende mulighed for at søge nærhed til Gud, samt søge om tilgivelse for alle de fejl, og synder, man har begået. Det ville være en skam, at man derfor ikke udnyttede årets største nat i tilbedelse og ihukommelse af Gud.

Der er en masse anbefalede handlinger til disse nætter(eller nat, om man vil). Dog skal der tilføjes, at vi ikke skal misforstå disse betydelige nætter. Jo, der er med al selvfølge stor belønning i tilbedelse i disse, og vi bør da hellere ikke lade dem passere uden denne tilbedelse. Vi skal dog samtidigt bide mærke i, at det er enormt vigtigt, at vi eksempelvis ikke blot skal læse en masse sider med dua’s og lignende, blot pga. mængden af disse. Man skal huske, at det ikke skal være således, at man presser og stresser sig selv så meget, for at nå alt. Det er højst sandsynligt det dummeste man kan vælge at gøre i disse nætter. Man bør tage det stille og roligt.
Hvis vi f.eks. blot læser en enkelt dua, og vi har gjort dette i ren koncentration, fordybelse, og uden at have følt, at det har været noget, vi bare skulle gøre, men at vi rent faktisk har en kærlighed til det, vi er i gang med at foretage os – jamen så vil dette simpelthen veje langt større hos Gud, end at vi sidder og læser 100 sider.

Med dette sagt, har jeg dog samlet nogle af de anbefalede dua’s, ziyarat, Koran-vers og tilbedelser, man kan foretage sig i disse vigtige nætter:

*Først og fremmest bør man udføre ghusl/rituel afvaskning med intention om, at det er Laylatul Qadr-ghusl man udfører.

* En velkendt handling er, at man tager en Koran i hånden, og stiller den på sit hoved, og siger følgende ting, som man kan finde på http://blivmuslim.dk/islamonlinetest/index.php?option=com_content&task=view&id=192&Itemid=49 under “Duaa Raf’ Almasahif” – Skrevet på dansk.

* Det er utroligt anbefalet, at læse en dua ved navn Dua’ Abu Hamza Thumali. Jo, den er meget lang, og den tager måske en time at læse, men den er samtidigt utroligt smuk. Den findes på engelsk her: http://www.duas.org/thumali.htm

*Endnu en meget anbefalet dua, er Dua’ Jaushan al-kabir, som også er til at finde på engelsk her: http://www.duas.org/jkabeer1.htm Dog skal man lige være opmærksom på, at man skal “bladre” imellem siderne, da den ikke slutter på første side. Denne dua er også lang, og tager omtrent en time også, men man vil dog ikke fortryde at have læst den. Personligt finder jeg selv stor glæde i denne.

* Det er, som alle de andre nætter i Ramadan-måneden, også anbefalet at læse Dua’ al-Iftitah: http://www.al-islam.org/ramadhan/

*Bøn: 8 raka’at. Man skal ned i sujud efter hver raka’, dog skal man ikke lave taslim og takbir efter 2. raka’ og sujud(disse siges først til slut, efter 8. raka). I denne bøn læser man sura al-Fatiha i hver raka’, og en en anden sura, som man selv bestemmer, i hver enkel raka’.

Man opfordrer endvidere til, at man læser følgende sura/vers fra Koranen:
– Edderkoppen/al-Ankabut
– Al-Rum(Al-Israa)/”Byzantinerne”
-Røgen/al-Dukhan
Derudover, bør man læse sura al-Ikhlas(den rene tro), og sura al-Qadr(Skæbnen) så meget som man nu kan i disse dage og nætter.

Igen vil jeg påminde om, at der altså ikke bør være tale om kvantitet, men kvalitet. Om man så kun har nået at læse én af disse ting, men man har samtidig gjort det på den rette måde, har man rent faktisk gjort sit for den pågældende nat.

Husk nu ikke at spilde tiden mandag, onsdag, og fredag!

Allah yetqabal.

Welcome to the Month of Ramadhan.

“The month of Ramadhan in which the Quran was revealed, is guidance for mankind and clear proofs for the guidance and the Criterion (between right and wrong).” [1]

So here we are again. A year has passed and we are entering the ninth lunar month of the Islamic calendar. The holy month of peace, mercy, and blessings. Welcome to the month of Ramadhan, the month of glory.

As we almost all know, in the month of Ramadhan, Muslims all over the world abstain from eating and drinking from sunrise to sunset. This is pretty much basic and common knowledge about this holy month. However, Ramadhan is much more than wandering around hungry during the day.

As some of you might know, Islam is not the only religion that preaches fasting. So does Christianity and Judaism. In fact, when Moses(as) got the revelation of the Ten Commandments at the Sinai mountain, he maintained fasting in forty days(Exodus 24:18). Furthermore, we see Jews fasting on the Day of Atonement, in special ceremonies, in mourning-time, and when in danger. We also see some Christians fast in Lent, a period of forty days before Easter, whenever they feel the need to be close to God the Almighty, or whenever they wish to get some more self discipline which is meant to lead them to become more spiritual oriented towards God and his creations. In short, these three mentioned religions all have fasting in common.

This month is not only about refraining from what the stomach desires. It is about restraining from material pleasures by going against natural instincts, and taking time to become closer to God the Almighty. It is the month of obedience and humility, and furthermore, it teaches us the art of slavery. Fasting in this glorious month is meant to strengthen a person’s soul and here are some benefits that explain why we fast:

  • To develop self-control, discipline and patience.
  • To increase our compassion for the underprivileged and to learn to take care of others.
  • To act consequently to our compassion of the deprived – for instance, by giving charity.
  • To lessen our desires for materialistic and worldly things.
  • To cleanse our bodies, souls and minds.
  • To demonstrate complete devotion to the Creator.
  • To obey what God has ordered us to do.
  • To make a pledge and promise God that we want to change to the better.
  • To refrain from sins, and earn great reward.
  • To seek forgiveness.
  • To seek closeness to God Almighty (by fasting, praying, reading duaas and the Holy Quran, having an honest intention of doing good, etc.)
  • To focus on avoid lying, gossiping, and backbiting
  • Etc.

If we look at the points, they really are not that difficult to keep. One must be determined and decide to keep these points as best as possible. Remember: “Allah doesn’t burden any soul with more than it can bear. Each soul receives the reward for the good it has earned and is punished for the evil it has done”.[2]

The month of Ramadan is surely a blessing for the faithful children of Adam. If only everyone knew its importance, they would appreciate it much more and thank God every day for the fact that He has let them live another year where they are able to meet with this holy month again.

Nonetheless, the main problem I find concerning the month of Ramadhan is the fact that many Muslims most likely view it as a cultural and traditional matter rather than religious and spiritual. They love the fact that their families gather around, sitting together watching TV-shows that have not even the smallest clue of what Islam is about. They tend to waste their time watching shallow movies and TV-shows, and when it comes to breaking the fast, they have completely misunderstood the concept of fasting. They cook ten meals and shovel food into their mouths like never before. After quickly have eaten and their five minutes of eating have passed they are so full that they can hardly stand up and pray the evening prayers properly. Not to talk about sitting in remembrance of God after the breaking of fast. No, no, no. Then it’s time to chat with the family of how hard the day was, and afterwards it’s time for yet another series.

In all fairness, there are at the same time many families that do not waste their month watching series and forgetting God. There are of course those who try their best to seek nearness to God. However, many of us again tend to misunderstand this holy month. We have a bad habit of thinking that this is the only month of the entire year where we should be in God’s remembrance, read duaas and the Holy Quran, and help the poor. We should rather see this blessed month as a preparation for a whole new year until the next month of Ramadhan. We are not supposed to be “good Muslims” only during one month! This month is supposed to motivate us for the entire year. What good does it when we seek God’s pardon these 30 days, and when they are over, we simply do whatever we feel like doing and forget all about or vows to God? Isn’t that embarrassing?

“Verily! We have sent it (this Quran) down in the night of Al-Qadr. And what will make you know what the night of Al-Qadr is? The night of Al-Qadr is better than a thousand months Therein descend the angels and the Ruh (Gabriel) by Allah’s Permission with all Decrees, Peace! until the appearance of dawn” [3]

Finally, we have some beautiful ahadith about the month of Ramadhan.

Imam Ali(as) on the holy month:

“Do not say Ramadhan rather say month of Ramadhan, for surely you know not what (really) Ramadhan is” [4]

Imam al-Sadiq(as):

“Say not, “This is Ramadhan” and “Ramadhan has departed” and “Ramadhan has arrived” for surely, Ramadhan is one of the names of Allah, The Mighty the Glorious, who neither arrives nor departs. Surely, arrives and departs that, which is ephemeral. Instead say: “The month of Ramadhan”.” [5]

Imam al-Baqir(as):

“For everything there is a (period of) spring and the spring of Qur’an is the month of Ramadhan.” [6]

Imam al-Redha(as):

“One, who recites one verse from the Book of Allah, The Mighty The Glorious, in the month of Ramadhan, is like one, who has recited the entire Qur’an in the other months.” [7]

Just imagine how great this month is!

I hope and pray that we all shall realize how blessed we are to even be alive for this glorious month, and I pray that God Almighty enlightens our souls and shows us the right path in life. Shahr Ramadhan kareem.


[1] [Quran: 2:185]

[2] Quran: 2:286]

[3] [Quran: 97:1-5]

[4] Al-Kafi, vol. 4, p. 69

[5] Al-Kafi, vol. 4, p. 70

[6] Wasail aI-Shia’h, vol. 10, p. 302

[7] Bihar al-Anwar, vol. 93, p. 344

If we look at these points, they really are not that difficult to keep. One must be determined and decide to keep these points as best as possible. Remember:

Besked til mine læsere.

Jeg ville blot fortælle, at der som noget nyt på bloggen, fremover også vil skrives indlæg på engelsk. Flere har efterspurgt dette, da de enten ikke føler sig trygge ved dansk, ikke er fra Danmark og dermed ikke forstår det danske sprog, eller simpelthen bare vil have indlæg på engelsk. Faktisk er næste indlæg allerede på engelsk, og jeg ville derfor lige “advare” jer først. =)

Til slut ønsker jer alle mine muslimske læsere Shahr Ramadan Karim. Jeg håber, at I  og jeres familier alle får en vellykket Ramadan-måned. Husk nu ikke at spilde tiden!

Eid mubarak

Salam

Nu hvor Ramadanen er overstået, og det er blevet Eid, ønsker jeg hermed alle mine muslimske søskende eid/bayram mubarak. Jeg håber at I alle har haft en god Ramadan måned, hvor I har kunne komme tættere på Skaberen. Og må Allah(swt) tilgive alle vore synder, og lade os stræbe efter det hensides. Jeg sidder nu alligevel her og er lidt ked af, at denne hellige måned allerede er ovre. Men vi oplever den inshaallah igen næste år.

Jeg er en af dem, som aldrig har haft “holdt eid” som så mange muslimer holder det. Det eneste jeg har gjort i dag var, at jeg havde bagt kager til mit arbejde, og lykønskede dem fra arbejde og andre muslimske venner. Andre muslimer plejer at samles med familie eller venner, men sådan er det nu ikke herhjemme hos os. Vi har absolut intet blodrelateret familie her i DK, og desuden, har vi alle for travlt til “rigtigt” at holde eid. Vi bor desuden heller ikke i KBH som de fleste muslimer gør, og derfor er det lidt svært rigtigt at “være med”. Anyway, jeg synes alligevel at folk overdriver tingene lidt når det er eid. Så jeg er i bund og grund tilfreds med mine eid-dage. Dog har min mor fortalt os, at vi aldrig helt kommer til at forstå, hvad det vil sige at holde eid. Hun siger, at det er utroligt anderledes i Irak, og meget hyggeligere, da man er samlet med familie og tætte venner, og at det generelt bare er en anden følelse man har dernede. Her er eid for mig bare en ganske almindelig dag, hvor jeg lykønsker venner og eh..Åbenbart bager kage! :P

Nå, jeg håber at I har en lidt sjovere dag end min! For nu kalder lektierne..

Eid_Mubarak