Familiebesøg i Glostrup

I mandags tog Feras og jeg hjem til min familie i Glostrup. Det optimale havde egentligt været at besøge dem i en weekend, men eftersom vi ikke helt kan få det til at passe med arbejde, studier og lignende, besluttede vi os for at vi ville besøg dem på en normal hverdag, eftersom Feras dagen efter havde fri.
Vel fremme blev vi mødt med smil, kram og mors gode mad. Der ER bare ikke bedre mad i hele verden end ens mors mad.

Næste dag blev det så tirsdag og vi valgte bare at blive hjemme og hygge. Min far og bror var dog taget på arbejde, og Feras tog til frisøren med min bror, så jeg blev hjemme med mor mens bagte brød og andet godt. Åh så dejligt bare at slappe af og ikke stresse over hverdagen!

Om aftenen kom vores elskede familieven på besøg og nøj hvor havde jeg savnet ham. Det var ved at være et stykke tid siden at jeg havde set ham. Han er som en anden far for mig og det føles faktisk som at der mangler noget vigtigt, hvis vi tager til mine forældre uden at se ham. Udover det, er han min gamle lærer i noget dybdegående islam-undervisning og forhåbentligt bliver han det igen snart! Jeg savner det spirituelle..Specielt her i den travle hverdag…

Her er nogle tilfældige billeder fra vores besøg:

(Salat med bl.a. kikærter og aubergine. Super lækker!)

(Salat med bl.a. kikærter og aubergine. Super lækker!)

6

5

7

2

3

4

DSC_1187

(Copyright på alle billeder)

Den hellige måned

Som alle muslimer jo ved, er måneden Ramadan i fuld gang og i den anledning vil jeg bare sende en forsinket hilsen til bloggens muslimske læsere og ønske dem alle en velsignet måned. Shahr Ramadan kareem!

Tag vare på dagene i denne storslåede måned, for sandelig ved vi ikke om vi kommer til at opleve endnu sådan en. Blot Allah(swt) ved dette.

For min del er det første år i Shahr Ramadan at jeg er væk fra mine forældre. Dette vil også sige, at det er mig der står for al den mad, vi bryder fasten med.

20120726-162220.jpg

Det er nu meget hyggeligt.

Madforslag kan selvfølgelig altid bruges! =)

“Ash-hadu an la ilaaha illallah” er blevet moderne!

Dette indlæg vil for første gang ikke være skrevet af mig, men derimod min allerkæreste veninde, Nour. Jeg har ikke læst korrekturlæsning på hendes ‘artikel’, da jeg finder ethvert menneskes skrivemåde unikt, og derfor ikke ville pille ved det. Nour har dog skrevet alt ud i én lang smøre, og dette har jeg hellere ej rørt ved, da jeg ikke er klar over, hvor hun ønsker, at der skulle være mellemrum, hvis hun da overhovedet ønsker dette. Artiklen omhandler primært konvertitter, og man bør vide, at Nour blot har skrevet “konvertitter”, men man skal dog ikke tro, at hun generaliserer, og skærer alle over én kam, men det blot nemmere end at skulle skrive “nogle konvertitter”, eller lignende, og det burde jo egentlig også være underforstået. Here goes:

“Ash-hadu an la ilaaha illallah” er blevet moderne! (konvertitter vanærer islam)

Deres nyfundne livsstil, deres livs lys, bliver overskygget af skyer så mørke og faste. Skyer med torden så dræbende for enhver troendes hjerte. Det nyfundne lys bliver overskygget af en sky fyldt med ugerninger som solformørkelse, blindende for ethvert øje og skyggende for enhver sjæl. Et sind så rent som et nyfødt barn men i besiddelse af 20års visdom. Et sind så rent, så klogt, men alligevel vælger at dække sit rene hjerte med sorte pletter. Ugerninger. Det er foruroligende, det er en skam, og det knuser hver del af mit hjerte. Misinformation og elendige intentioner. Det er sørgeligt at være vidne til. Sådan en mislykket transformation! De er bærere af titler som for hårene til at rejse sig blandt mængden. De er den nye generation. De er generationen af nyfødte, de fejlfrie, de rene. Dem som søgte og fandt. Dem som afslog alle fristelserne og dem som trodsede. Beundring og misundelse falder på dem som regndråber en oktober dag. En gave er tildelt dem som valgte at læse højt. Læse højt af hellige ord, de største ord af alle. De er dem som valgte at læse livsforandrende ord. Ash-hadu an la ilaaha illallah Wa ash-hadu anna Muhammadan -ar-rasool ullaah. Ord så betydningsfylde at enhver stavelse ville opfylde et bibliotek. Stadig! Ord som bliver taget så let på! Trosbekendelsen er blevet moderne! De er den nye generation som faldt for denne trend. Ønsket af anerkendelse, og ønsket af fællesskab driver den nye generation mod kløften. Ved kløftens kant kan ingen fortælle dem rigtig og forkert. Ved kløftens kant er de alene, og kun deres gerninger vil blive vist for dem. Og de vil blive spurgt: Alle disse ugerninger udførte du i al vished om at de var forkerte! Du fik viden! Du fik chancen! Du fik muligheder! Du fik potentialet til at nå højere end fantasien kan forstille sig! Du blev udvalgt til at følge den lige vej, og stadig! På trods af at du hørte bønnens kald vendte du det døve øre til. På trods af at du så sulten i hans øjne brød du din faste. På trods af at du så den tiggende valgte du at gå din vej. På trods af at du kan læse valgte du at lukke al-Quran. På trods af at du blev velsignet med muligheden for at rejse valgte du at blive. På trods på al den viden du blev belært valgte du at udføre ugerninger. Du troede at du kunne leve på undskyldninger, men troede du virkelig at dine beskæftigelser ikke ville blive husket? Du, af alle, blev velsignet med muligheder som andre vil sælge deres sjæl for. Stadig valgte du at vanære Ham som gav dig alt. Trodser påbud og forbud! Vælger fra og til som du ønsker. Konkluder som der gavner dig. Den nye generation er dem som vendte tilbage. De er generationen af muligheder, men stadig! De valgte på falske grundlag! Troede de ville imødekomme en fremtid med sammenhold og anerkendelse. En fremtid lig til deres fortid. Men et valg som dette er ikke for svage sjæle! Et valg som dette er ikke for de forvirrede og de fortabte! Det er the point of no return! Men det er sørgeligt at se, og det er hjerteknusende at være vidne til. En generation af unge som vælger og vrager i en så gammel og hellig religion. De forkaster og afviser en hver teori, og lever i troen om at de ved bedre end selveste Skaberen. De er den nye generation af danskere som brød traditioner, som brød med kulturarven. De er den nye generation af muslimer som stiller spørgsmålstegn ved Skaberens viden. Generationen af egoisme og storhedsvanvid. Deres evige ide om at de ved bedst afspejler sig i deres handlinger. Handlinger som er ødelæggende for enhver. Og undskyldninger, ja undskyldninger de besidder! Undskyldninger for deres ugerninger, men ingen undskyldning er tilstrækkelig når de ved bedre. Og de er dem som ved bedst, for de gjorde fejl, og fik dem rettet. Mon de ved hvor gudbenådet de er? De skal blot være ydmyg overfor denne gave, denne chance hvorpå misundelsen regner. Det er sørgeligt at se en så misfortolket version af et så helligt levesæt. Så sørgeligt at være vidne til en hijab der bliver behandlet som en pyntegenstand. Så sørgeligt at deres nyfundne levevis, deres livs lys, bliver fundet på falsk grundlag. De som ikke kender fundamentet og essensen bag Islam, vil aldrig kunne plukke dens rige frugter. De vil aldrig kunne høste livets vigtigste rigdomme, da deres hænder er bundet af kunstige bestræbelser. Så sørgeligt, men stadig, så sandt! Med Skaberens vilje blev vi til, med Skaberens vilje vendte vi tilbage, og må vi nu forbyde det onde og påbyde det godt, inshallah.

Må Gud, den nådige, den barmhjertige, Skaberen af universet, belønne din kamp, dine gode handlinger og vilje.
Må Gud, den nådige, den barmhjertige, Skaberen af perfektion, guide din sjæl, bringe dig viden og afholde dig fra ugerninger.

Tak for at dele dine tanker med os, Nour. Må du forblive min ven altid.

Når verden synes håbløs

Jeg sidder her og spekulerer over vort verdslige liv. I dette liv møder vi mennesker fra alle slags lande, kulturer og religioner. Som vi ved, tilhører alle disse mennesker med al selvfølge også forskellige traditioner, normer, og værdier. Lige netop i dag, har jeg valgt at fokusere på muslimer, som foregiver at tilhøre en vis religion, og visse normer og værdier. Jeg har valgt at dele en masse tanker med jer her på bloggen.

Jeg er så ked af, at mange af os kalder os selv muslimer, og på ingen måde efterlever Islams sande værdier og budskab. Jeg finder det sørgeligt, at vi er veget så langt fra Islam, som vi er. Efter at jeg voksede lidt op, og fik øjnene op for realiteterne, er det begyndt at gå mig enormt meget på, at selv de, man normalt ville tro, var troende muslimer, bag facaden desværre ikke er sådan, som man havde forestillet sig. De, man måske ville opfatte som forbilleder, der tager i moskeer, underviser andre i Islam, opfylder deres obligatoriske sager inden for Islam og mere til –  mange af dem har jeg desværre mistet troen på. Jeg ville aldrig miste troen på disse mennesker, hvis jeg ikke havde mine gode grunde.

Jeg er nærmest gået hen og blevet paranoid, når det gælder, at vælge hvem jeg skal omgås. Gang på gang synes jeg, at man møder piger, der er søde og venlige, og alle har sådan set et godt billede af dem: de snakker om Islam foran andre, de “fremmer” Islam, og de opfører sig pænt. Men men men..Det der virkeligt er trist, er disse menneskers intentioner. Det er så trættende, at mange af disse mennesker gør de ting de gør, for at andre skal tænke at de er “gode muslimer”, eller ja..For at sige det ærligt og direkte: for at finde sig en at giftes med! Ens intentioner burde aldrig være således, at man udfører sine handlinger, for at andre kan synes om en, eller for at gøre sig populær i det muslimske samfund. Det burde ene og alene være fordi, at man simpelthen bare er et godt menneske, og dermed forekommer de ting man gør, én naturligt. Vigtigst af alt, bør man handle for Allahs(swt) skyld, og ikke andres.

Dette indlæg skal langt fra forstås således, at det er et angreb på nogle muslimske piger. På ingen måde. Det er blot en stor bekymring. Derudover er nogle muslimske drenge langt fra bedre selv. Mange af dem vælger at udnytte ting, som Islam har gjort tilladt, på den mest rystende måde. Dette er desværre en kendsgerning.

En ting, jeg mener, at unge muslimer skulle passe på med, er Facebook. Det er så chokerende, når man hver gang logger på, og møder, hvad man møder. Her går man og udgiver sig for at være en praktiserende og religiøs muslim, og på samme tid, lægger man udfordrende billeder af sig selv ind, skriver med drenge/piger, som var det ens mand/kone, skriver sjofle og perverse jokes, bagtaler andre, og jeg kunne blive ved. Man tror måske, at ingen kan se, hvad man foretager sig, og man har måske skjult sin profil for visse mennesker. Sagen er bare den, at er man muslim, ved man også, at Allah(swt) ser alt, og kender til alt, hvad man foretager sig. Hvem er det man prøver at narre?

På muslimske fora, sidder man og læser et andet menneskes indlæg, og tænker: “neeej..Sikke en troende og praktiserende muslim”, i og med, at denne person skriver pænt, aldrig bander, viser sin bedste side, og er nærmest et forbillede for andre. Folk er hurtigt ude at skrive: “masha’allah”, og det virker desværre så patetisk, når selvsamme person, nærmest er kontrasten til den person, han eller hun udgiver sig for at være på det muslimske forum.

Hvad blev der af ydmyghed? Hvad blev der af respekt? Hvad blev der af det faktum, at man er muslim? Hvad blev der af, at vi skal vise Islams sande ansigt?

Til tider finder man alt håbløst, når man gang efter gang støder på mennesker, som man havde et godt billede af, men hvor man senere hen har fundet ud af, at ens, nærmest idylliske billede af dette menneske, overhovedet ikke stemmede overens med ens antagelser. Man begynder at spekulere over, om der overhovedet virkeligt findes mennesker, som er de samme mennesker udenpå såvel som indeni.

Vi siger, at vi venter på vores tolvte og sidste Imam(aj), og at vi længes efter hans ankomst. Gør vi nu også det? Har vi overhovedet skænket vores Imam(aj) en tanke, når vi i skjul gør de ting, vi gør? Når vores intentioner overhovedet ikke er rene? Hvorfor, hvorfor er det således, at vi har glemt vores sande værdier til sådan en grad, at man mister troen på os? Hvorfor gør vi tingene sværere for vores Imam(aj)? Glem aldrig, at det egentlig ikke er os der venter på ham, men ham der venter på os! Er det derfor ikke på tide, at gøre op med sig selv, hvad man vil med livet? Hvorfor man foretager sig, hvad man foretager sig? Hvorfor man ikke gør sit bedste, for at behage sin Skaber, og fremskynde sin Imams(aj) ankomst? Der kræves ikke så meget af os, som vi tror, og i sidste ende, er det blot for vort eget bedste.

Jeg håber dagen kommer snart, hvor jeg kan grine af dette indlæg, og vores muslimer har ændret sig på bedste vis.

Og så forstår de ikke, at man ikke bryder sig om dem..

Krarup enig: Muslimske onkler voldtager

Søren Krarup:

“- Det er ikke generaliseringer, for han taler ikke muslimer i almindelighed, han taler om hvad islam siger, og hvad islam giver udtryk for, siger han.”

Nå folkens, nu siger Islam åbenbart, at det er tilladt for onkler, fætre og fædre at voldtage deres døtre. Sikken nydelig religion, ikke sandt?

Jeg blev sgu ærlig talt vred, da jeg læste disse latterlige og krænkende udmeldelser. Hvor vover Krarup, at udstille Islam på denne løgnagtige måde! Manden ved sikkert ikke en pind om religionen, og spiller samtidig klog! Hor er en af de allerstørste synder i Islam, og da især hvis et familiemedlem begår hor mod et andet familiemedlem! Hvordan filan kan Islam så give udtryk for at det er okay, at onkler osv. voldtager deres familiemedlemmer!? Sikke dog et fjols ham Krarup er..Magen til idioti skal man længe lede efter..

Det bemærkelsesværdige er, hvor ofte man bruger ordet “Islam” og “muslimer”. Alle ved da, at voldtægt foregår i alle slags familier. Det har dog intet med religion eller ideologi at gøre. Man fejler åbenbart enten noget i sin opdragelse, eller er tæt på at være sindssyg, eller noget helt tredje. Jeg mindes sgu ikke at have læst om en religion der snakker for voldtægt.

En sjov ting er nu også, at man i andre voldtægtshistorier aldrig skriver: “kristen far voldtager datter”, eller andet lignende. Dette ville da også være latterligt! Men det undrer mig ikke, at lige så snart det skulle være “muslimer” der gør disse idiotiske sager, jamen nå ja! Så er der selvfølgelig tale om Islam! Og nej, man spiller ingen offerrolle, fordi at man sagtens kan se hvor subjektive medier og visse mennesker er!

Hvad værre er, at hr. Lars Hedegaard er den mest fornærmende mand nogensinde, og får fremstillet os muslimske piger på denne måde: “Nuvel, de kan bruges til seksuelle formål, men ellers har de ingen værdi.” (sådan skulle muslimske mænds syn på os åbenbart være..) Manden er fandeme ikke den skarpeste kniv i skuffen…Hvis han vidste hvor respekteret kvinden er i Islam, ville han fandeme aldrig vove at udtale sig således!

Lær dog at skelne mellem hvad såkaldte “muslimer” gør og siger, og hvad religionen rent faktisk siger, “kloge” Krarup og Hedegaard!

No wonder, at man ikke kan bryde sig om disse mennesker…

Jihad i Koranen

Det første slag udkæmpet af Profeten(sa) og hans ledsagere var en forsvarskrig. Det er kendt som slaget ved Badr, et sted “nær” byen Medina (for at være mere præcis, ligger det ca. 128 km. fra Medina). Dette var et slag hvor Profeten med sine ledsagere stod over for fjenden, der var kommet helt fra Mekka som stadig blev kontrolleret af de vantro.
De første vers om den lille jihad, den væbnede kamp, som tydeligt bliver forklaret:

“Tilladelse (til at kæmpe) gives dem, mod hvem der kæmpes, fordi de har lidt uret. Og Allah er visselig Mægtig til at hjælpe dem […]” – [Koranen: 22:39]

Og:

“(Tilladelse gives) dem, der er blevet drevet ud af deres hjem med urette[…]” – [Koranen:22:40]

Altså bliver der her henvist til de vantro i Mekka, der førte krig mod Profeten(sa) og hans ledsagere i Medina. Koranen siger endvidere:

“Og kæmp for Allahs sag mod dem, som bekæmper jer, men vær ikke angribere, thi Allah elsker ikke angriberne.” – [Koranen: 2:190]

I dette vers er der tale om at reagere på en krig således, at du må forsvare dig selv; der er overhovedet ikke tale om at indlede kamp. Selv i den defensive tilstand af kamp, advarer Gud den Almægtige muslimerne, at de ikke må ‘overgå’ de rigtige og forsvarlige grænser.
Islam lærer os, at muslimer bør være stærke for at forsvare dem selv, men dette betyder ikke at de skal være aggressive og uretfærdige. Gud har fastsat denne generelle vejledning meget tydeligt, når Han tiltaler muslimerne på følgende måde:

“Og gør rede for dem (der kæmper mod jer) hvad I formår af (krigs-)magt og af beredne grænsevagter, hvormed I kan skræmme Allahs fjende og jeres fjende og andre foruden dem. I kender dem ikke, (men) Allah kender dem. Og hvad I end giver ud for Allahs sag skal gengældes jer, og der skal ikke gøres jer uret.” – [Koranen: 8:60]

Efter at have givet denne generelle vejledning for at være stærk og parat til at forsvare os selv, fortsætter verset:

“Men hvis de viser tilbøjelighed til fred, så vær du også tilbøjelig dertil, og sæt din lid til Allah, thi Han er den Althørende, den Alvidende.” – [Koranen: 8:61]

Kort fortalt, ønsker Islam at muslimer skal være stærke, for derved ikke at blive hundset rundt med og behandlet skidt af andre. De er dog nødsaget til at slutte fred selv mod deres fjender, hvis der tilbøjelighed til fred fra fjendens side.

Tekst og kontekst

Nogle forfattere og talere citerer de koraniske vers ud af kontekst og forsøger at klandre Islam for at fremme vold og terrorisme. De tager en ‘tekst’ og bruger den uden sin ‘kontekst’; med andre ord, begår de citatfusk.
Det er ligesom når nogle mennesker “undersøger” Bibelen og vælger de følgende ord eller sætninger, for at bevise at Bibelen opfordrer til vold:

“Take all the leader of these people, kill them.” (Numbers 25:7)

“Now kill all the boys. And kill every woman who has slept with a man, but save for yourselves every girl who has never slept with a man.” (Numbers 31:17-18)

“Kill every male and every woman who is not a virgin.” (Judges 21:11)

Ingen retsindig person ville acceptere sådan en “ude af kontekst”-præsentation af de Bibelske vers. Alligevel ser vi dog kristne evangelister og missionærer gøre nøjagtigt det samme med Koranen uden tøven.
Så lad os tage et kig på nogle eksempler af Koranens tekst taget ud af dens kontekst.

Første eksempel:

“Og dræb dem, hvor I end finder dem[…]” – [Koranen: 2:191]

For at forstå den fulde kontekst af verset, læs da hele vers 190 til og med 193 tilsammen:

“Og kæmp for Allahs sag mod dem, som bekæmper jer, men vær ikke angribere, thi Allah elsker ikke angriberne. [2:190] Og dræb dem, hvor I end finder dem, og driv dem ud fra (den by), hvorfra de fordrev jer, thi forfølgelse er værre end krig. Men bekæmp dem ikke ved den Hellige Moské, førend de bekæmper jer der. Men hvis de kæmper mod jer, så bekæmp dem. Således (er) de vantros belønning. [2:191] Men hvis de afstår (fra kamp), så er Allah visselig Tilgivende, Barmhjertig. [2:192] Og bekæmp dem, indtil der ikke er mere forfølgelse, og troen på Allah er (fri). Men hvis de afstår (fra kamp), så (skal de vide), at der kun er fjendskab mod de uretfærdige.” [Koranen: 2:193]

(NB: den ‘Hellige Moské’ er Kabba’en i Mekka)
Konteksten klargør altså at vers 191 tillader muslimerne i Medina at forsvare sig mod overfaldene og angrebene fra de vantro i Mekka. Den siger absolut ikke, at muslimer bør gå hen og dræbe vantro i verdenen hvor end de finder dem!

Andet eksempel:
Kapitel 4 (Sura Al-Nisa’), vers 74, der angiveligt opfordrer til at udgyde blod:

“Lad dem da kæmpe for Allahs sag – de, der vil sælge det nærværende liv for det kommende. Og den, der kæmper for Allahs sag – om han så falder eller sejrer – ham vil vi give en stor belønning.” – [Koranen: 4:74]

De der citerer ovenstående vers, undlader næste vers(som det passer dem), nr. 75, der forklarer formålet og retfærdiggørelsen af den lille/mindre jihad:

“Hvad fejler jer da, at I ikke kæmper for Allahs sag og for de svage blandt mændene og kvinderne og børnene – dem, der siger: Vor Herre, før os ud af denne by, hvis beboere er undertrykkere, og skænk og en beskytter fra Dig Selv, og skænk os en hjælper fra Dig Selv.” – [Koranen: 4:75]

Dette vers opfordrer tydeligt muslimerne til at forsvare de undertrykte mænd, kvinder, og børn. Bør en guddommelig religion da ikke forsvare de undertrykte mænd, kvinder og børn? Hvor er rimeligheden henne, hvis man finder sig i undertrykkelse?

Tredje eksempel:

“[…]Bekæmp så vantroens ledere[…]” – [Koranen: 9:12]

Dette er kun en den af den passage, hvor Gud taler om muslimerne i Medina og deres aftale om våbenhvile med de ikke-troende i Mekka. Læs da fra vers 12 til og med 15:

“Og hvis de bryder deres eder, efter at de har sluttet pagt, og begår overgreb mod jeres religion, bekæmp så vantroens ledere, thi for dem betyder eder intet, for at de må afholde sig (fra angreb). [9:12] Vil I ikke kæmpe mod et folk, som har brudt deres eder, og som planlagde at uddrive Sendebuddet, når de begyndte (fjendtlighederne) mod jer i første omgang? Mon I frygter dem? Men Allah har større krav på at I frygter Ham, hvis I er troende. [9:13] Kæmp (da) mod dem. Allah vil straffe dem ved jeres hænder og beskæmme dem og hjælpe jer mod dem og rense hjerterne på et folk, som tror. [9:14] Og Han vil fjerne vreden fra deres hjerter. Og Allah vender Sig (nådigt) til hvem Han vil, og Allah er alvidende, Alvis.[9:15]”

Konteksten giver klart retten til forsvar for den enkelte muslim, men den fremmer på ingen måde aggression. Igen, skal man som muslim ikke finde sig i undertrykkelse og angreb uden videre. Man skal ikke stå som en kujon og opleve undertrykkelse, uden at gøre noget ved dette. Allah(swt) er retfærdig, og giver derfor retten til forsvar. Gjorde Han(swt) ikke dette, kunne man lige så godt ligge sig ned og se sig besejret, og i værste fald, endda miste livet(eksempelvis i kamp).

Fjerde eksempel:

“[…]og bekæmp afgudsdyrkerne alle til hobe.” – [Koranen: 9:36]

I virkeligheden er denne sætning en del af et helt vers, hvor Gud taler om helligheden af fire af de tolv måneder, hvor man ikke må gøre sig selv uret. Efterfølgende fortsætter verset:

“[…] og bekæmp afgudsdyrkerne alle til hobe, ligesom de bekæmper jer alle til hobe, og vid, at Allah er med de retfærdige.” – [Koranen: 9:36]

De, der gerne tager dette koraniske vers ud af dets kontekst, udelader “pudsigt nok” delen med: “ligesom de bekæmper jer alle til hobe.” Som man kan se, svarer dette vers også på aggression påbegyndt af polyteisterne mod muslimerne; verset snakker ikke om selv at indlede krig.

Konklusion
Fra disse eksempler, er det temmelig klart, at Islam ikke snakker om den mindre/lille jihad for at man skal angribe hinanden, eller indlede en krig; den tillader snarere muslimer at fysisk forsvare deres liv, ejendomme og lande imod ethvert angreb, og også at bekæmpe tyranni mod de undertrykte mænd, kvinder og børn.
Versene omhandlende afgudsdyrkerne i Mekka er meget specifikke og relateret til den pågældende periode. Lad os igen se på kapitel 22, vers 39-40:

“Tilladelse (til at kæmpe) gives dem, mod hvem der kæmpes, fordi de har lidt uret. Og Allah er visselig Mægtig til at hjælpe dem.[22:39] (Tilladelsen gives) dem, der er blevet drevet ud af deres hjem med urette, kun fordi de sagde: Vor Herre er Allah (alene). Og hvis Allah ikke drev visse mennesker tilbage ved hjælp af andre mennesker[dvs. ved krig], så ville visselig klostre og kirker og synagoger og moskeer, hvori Allahs navn ihukommes meget, være blevet revet ned. Og Allah vil visselig den, der hjælper Ham, thi Allah er Stærk, Almægtig.[22:40]”

Islam behandler det realistiske, menneskelige samfund, og ikke det idealistiske samfund. Det kan godt være, at kristendommen siger, at man skal vende den anden kind til, men hvor realistisk er dette, hvis man er under angreb og undertrykkelse? Skal man blot sidde i sit hjem og byde fjenderne velkomne og fortælle dem, at de snildt kan gøre hvad de har lyst til, og blot se på deres grusomme handlinger? Uden retten til forsvar ville vi være hjælpeløse, besejrede, og uduelige.
Man skulle tro, at man ikke behøvede at forklare det følgende, men, nu gør jeg det alligevel, da nogle mennesker åbenbart stadig har svært ved at skelne mellem den korrekte jihad i Koranen, og sindssyg-Osama-bin-Laden-jihad: Der er intet jihad over det, at man slår uskyldige mennesker ihjel, og siger, at det er for Allahs(swt) skyld og jeg ved ikke hvad. Allah(swt) kræver ikke angreb af os, men forsvar. Om så hele verdens muslimer begik Bin Laden-jihad, ville dette ikke gøre det mere korrekt. Det ville stadig gå imod selve religionen Islam, og hvad den står for. Om så “muslimer” har gjort dette gennem århundreder, er det stadig ikke rigtigt af den grund. Som Imam Ali(as) sagde, er sandheden ikke nødvendigvis med flertallet- og det er sådan set samme princip her: at mange mennesker udfører/har udført en bestemt ting, betyder det ikke automatisk, at det er sådan tingene bør være og foregå. Vi har Koranen og den bør vi følge som retningslinje, og gør vi dette, ville den mindre jihad aldrig have foregået som den desværre tidligere har gjort. Dog ved almene muslimer dog stort set godt nu, at den mindre jihad altså ikke betyder, at man skal slå alle ihjel, der ikke kalder sig muslimer.
Man bør huske på, at selv en fredsfyldt kærlighedsroman, kan man få til at blive en negativ, hadefuld roman, hvis man piller i teksten som man ønsker. Alt bør læses og forstås i dets kontekst, for ikke at blive ødelagt og misforstås.

Glem desuden ej Den Store Jihad, som jo er den allervigtigste, og som enhver muslim bør udføre.
(NB: Artiklen her er en blanding af en oversættelse fra en artikel af Sayyid Muhammad Rizvi, og noget jeg selv har skrevet)

DI548

Chrislam blander kristendom og islam

323273:Nye-religioese-bevaegelser–Chrislam-blander-kristendom-og-islam

Gud sagde til den nigerianske profet Saka, at han skulle stifte fred mellem kristne og muslimer, og nu prædiker han Chrislams budskab hver søndag

Ester Mark

Det nigerianske folk ønsker udfrielse fra fattigdom og sygdom, og de søger hjælp i både kristendom og islam, som de har samlet til én religion, kaldet chrislam.

”Halleluja” møder ”Allahu Akbar”
Fra en prædikestol i den nigerianske by Lagos, i et auditorium med plads til 1.500 menighedsmedlemmer, prædikes der om søndagen både fra Bibelen og Koranen. Og menigheden besvarer præsten og profeten Shamsuddin Sakas ord både med det kristne ”Halleluja” og det muslimske ”Allahu Akbar”.

Som del af prædikenen, udfører Saka også helingsritualer. Dette forbindes ofte med den kristne pinsekirke, men ifølge Saka er det ikke fremmed for islam:

– Islam er en religion med fred, kærlighed og mirakler, og han påpeger, at kristendommen og islam begge er børn af Abraham.

Chrislam som fredsmægler
Nigeria er præget af voldelige konflikter mellem det muslimske nord og det kristne syd. Cirka halvdelen af Nigerias 140 millioner indbyggere er muslimer, den anden halvdel er kristne. I dette spændingsfelt fungerer blandingsreligionen Chrislam som fredsmægler.

Shamsuddin Saka voksede op som muslim, mens hans far var en traditionel afrikansk naturlæge, som både kristne og muslimer opsøgte for at få hjælp. Hans opvækst gjorde ham tolerant over for andre religioner, og ifølge Saka selv, var han uforstående over for Nigerias religiøse konflikter.

Efter at være vendt hjem fra en pilgrimsfærd til Mekka (hadj, red.), fik Saka besked fra Gud om at stifte fred mellem kristne og muslimer.

Samme sol
Chrislam blev grundlagt i 1980erne af manden Tela Tella. Hans tilhængere kalder ham Hans Kongelige Hellighed, Budbringeren eller sågar Ifeoluwa, som betyder ”Guds Vilje”. Chrislam har cirka 1.500 tilhængere, der hovedsageligt kommer fra Lagos.

Tellas visdomsord til sine tilhængere er:

– Den samme sol der tørrer en muslims tøj, tørrer også den kristnes tøj, og tilføjer: ”Jeg tror ikke, Gud elsker kristne mere end muslimer.”

Religion som praktisk livsform
I Nigeria er religion en del af en praktisk livsform, fortæller Kamaldeen Balogun, som er professor i Islamiske Studier ved Olabisi Onabanjo Universitet i Sydøstnigeria. Religionshistoriker Mikael Rothstein uddyber:

– Når mennesker udformer deres religioner, sker det altid i forhold til det samfund, de er en del af. Med Chrislam tager man præcis de ting, man har lyst til og skaber en cocktail, der svarer til de behov, man har.

I nigerianernes håb om hjælp, forsøger de således at kombinere elementer fra kristendom, islam og traditionel afrikansk religion. Ifølge Rothstein er en religion som Chrislam således fuldt ud forventelig.

Klarheden forsvinder
Chrislam er en blandingsreligion, og til dette begreb siger biskop Steen Skovsgaard til religion.dk:

– Det at blande religioner er som at blande mange forskellige farver eller væsker sammen. Det ender med at blive grumset og smagløst. Klarheden forsvinder. Det er det samme, som når man i religionsdialogen kun vil dvæle ved lighederne mellem religionerne. Det bliver uklart og uinteressant. Det er ved at se forskellene i øjnene, at man ser klart. Og det er ved at leve med forskellene, at vi for alvor udfordres på tolerancen, siger Skovsgaard.

Er Chrislam en døgnflue? – forskerne er uenige
– Chrislam er del af en trend, siger Dana Robert, der er professor i religion ved Boston Universitet.

Dana Robert mener, at medlemmerne med tiden vil udvælge én af de tre religioner, Chrislams består af. I modsætning hertil mener Mikael Rothstein, at Chrislam som selvstændig religion er kommet for at blive.

___________________________

Jeg ved snart ikke hvad det næste bliver. Måske buddislam? Jewislam? Jewichris? Jewihindu?

– Når mennesker udformer deres religioner, sker det altid i forhold til det samfund, de er en del af. Med Chrislam tager man præcis de ting, man har lyst til og skaber en cocktail, der svarer til de behov, man har.

Hvorfor overhovedet have en religion, hvis man alligevel former den som man selv vil? Hvad er meningen bag dette? Jeg synes virkelig ikke at det er gennemtænkt på nogen måde.

Danmarks første moské

Nu har muslimerne i Danmark endelig fået lov til at bygge en moské.

En moské er et sted hvor muslimer kan samles til bøn. I de muslimske lande bliver der kaldt til bøn fem gange om dagen. Dog er der nogle lande der også kalder til bøn tre andre gange, til shiitterne. Shiitter beder nemlig fem bønner tre gange dagligt, og ikke fem gange dagligt, som sunni muslimer gør. Før man begynder sin bøn, er der ritual afvaskning. Der findes en speciel måde hvorpå man vasker ansigtet, arme og hænder, stryger hånden over hovedbunden, og til sidst fødderne. Også her findes der nogle forskellige blandt shia og sunni muslimer. Jeg skal dog ikke gøre mig helt klog på hvordan sunni muslimer præcist udfører denne afvaskning. Endvidere beder mange på et bedetæppe, og shia muslimer beder også på en bedesten. Bønnen bedes med front mod det hellige Mekka. Efter at bønnen afsluttes, plejer de fleste at sidde med en lille bedekrans og sige nogle ord. Nu da jeg er shia muslim, kan jeg passende skrive hvad shiitere siger. “Allah akbar” – ”Gud er størs´t” siges 34 gange. Dernæst siges “Alhamdulillah” – “Priset være Gud” 33 gange og til slut siges der: “SubhanAllah” – “perfekt hæder til Gud” 34 gange. Alle de fem obligatoriske bønner varer ca. en halv time samlet.

Da jeg som muslim er glad for nyheden om den kommende moské, vælger jeg at reklamere en smule for den. Det er blevet sagt, at byggeriet ville komme til at koste omkring de 40 millioner kroner. Disse penge falder selvfølgelig ikke ned fra himlen. Derfor er alle velkomne til at give en hjælpende hånd med dette projekt.

Man kan indbetale så meget eller så lidt som man vil på denne konto:

Reg. 4160 Kontonr. 4160317213

Man kan kontakte de ansvarlige på følgende adresse og  nummer:

Vibevej 25, 2400 København NV

Telefonnummer: 38100078

pj_mosque2