Focaccia

DSC_0101
DSC_0113
DSC_0092

Focaccia brød som jeg bagte nogle dage siden.

OBS: Hvis man vil have lidt tyndere foccacia brød, finder man en bradepande med en passende størrelse. Jeg var lidt doven til at lede efter bradepander, så mine blev lidt tykke. Jeg er nu ligeglad, for smagen er det samme.

Ingredienser:
(for dejen)
7 dl.mel
25 g. gær
3 dl. vand
1 tsk. olie/olivenolie
1 tsk. salt

Krydderier:

Frisk timian
Tørret timian
1 lille fed hvidløg
En smule knust sort peber
1 tsk. salt
Lidt finthakket basilikum
+ ekstra olivenolie
+ Evt. andre krydderier man kan lide. Man plejer normalt at lægge rosmarin i, men det havde jeg ikke hjemme.

Hvis man har lyst, kan man også lægge skårede cherrytomater, oliven, eller andet man har lyst til på brødet. Jeg havde bare cherrytomater og oliven på udover krydderierne.

Fremgangsmåde:
Smuldr gæren i en skål. Varm vandet så det bliver fingervarmt. Hæld det over gæren og lad gæren blive opløst i vandet. I en stor skål tilføjes vandet med gæren og resten af ingredienser i(undtagen krydderierne) og ælt nu dejen lidt med hænderne. Læg også lidt mel på hånden mens du arbejder med dejen.

Form dejen til en stor kugle(den føles stadig lidt klistret, som den skal være). Læg lidt madolie på din hånd og gnid det på kuglen. Lad dejen stå og hæve i 45 min-1 time under noget plastikfolie.

Derefter tages dejen ud af skålen og skal nu hæve på den bradepande, man skal bruge uden plastikfolie. Den skal hæve i ca. 45 min til. Når tiden er gået, trykkes dejen ud på bradepanden. Prik “huller” i dejen med dine fingerspidser. Krydderierne(jeg havde blandet dem alle i et lille glas med olivenolien) skal nu sættes på dejen. Har man oliven, cherrytomater, eller andet, sættes dette også på dejen(ind i hullerne). Til sidst hælder man en smule salt på hele dejen.

Dejen skal bages i midten af ovnen ved 220 grader i ca. 15-20 min.

Spises samme dag.

Reklamer

Bountykugler

DSC_1573
DSC_1571

Utroligt nemme og lækre bountykugler, som jeg helt klart synes smager langt bedre end den rigtige bounty-chokolade man kan købe.

Ingredienser:
(Til ca. 25 kugler)
– 200 g. kokosmel
– 1 dåse sødet kondenseret mælk
– 1 spsk. piskefløde/mælk
(Piskefløden skal ikke piskes)
– 200 g. lys chokolade – vælg selv chokolade.
– Evt. noget at pynte med.

Fremgangsmåde:

– Bland alt sammen foruden chokoladen(og pynten). Lad blandingen stå i køleskabet i 1 time, eller i fryseren i 15-20 min.

– Tag blandingen ud af køleskabet/fryseren og form små kugler.

– Så snart de er formet til små kugler, skal de hurtigt sættes tilbage i køleskabet/fryseren. Det bedste er at sætte dem i fryseren denne gang(15-20 min.), da de helst skal være lidt hårde når de skal dyppes i chokolade.

– Smelt 200 g. lys chokolade. Læg et bagepapir på en stor tallerken/fad og dyp hver kugle i chokoladen og læg dem på tallerkenen. Tag gerne handsker på her, da den varme chokolade kan brænde hånden.
– Imens man dypper kuglerne med den ene hånd, kan man drysse pynt på med den anden hånd(eller få nogen til at hjælpe med det).

^Jeg glemte at gøre det her første gang(drysse pynt på da chokoladen stadig var varm), og da var chokoladen stivnet, og jeg måtte smøre lidt ckokolade på(det ses også) og dernæst hurtigt drysse pynt på. Jeg lagde jordbærsdrys på de fleste og det gav en god smag.

– Når alt er færdigt, skal de sættes i køleskabet indtil de er helt kolde og chokoladen er fuldstændigt stivnet. De smager KLART bedst når de er helt kolde.

…Tro mig, om man laver dem for sine gæster, vil de blive reeet glade for dem. :D (Det bliver man nu også selv…Måste lidt for meget)

Birkesboller

DSC_0774

DSC_0776

Som jeg skrev i lørdags ville jeg lægge opskriften op for birkesboller. De kan spises til morgenmad/brunch og kan sagtens fryses ned. De er nemme at lave og gode at spise med evt. syltetøj, Nutella, smør, eller andet. Jeg synes dog at de er bedst at spise når de er helt friske og varme.
Fra denne opskrift får man ca. 14-15 boller.

Ingredienser:

50 gram smør/margarine

2,5 dl mælk

50 g. gær

450 g. eller 7,5 dl. mel

1 lille æg

Birkes (blå eller lys birkes)

Fremgangsmåde:

Smelt smør  i en lille kasserolle og hæld derefter mælken i. Når det er lidt lunt, røres gæren ud heri og hældes dernæst i en skål. Herefter tilsættes melet lidt efter lidt, så alt blandes og bliver til en dej. Dejen æltes fin og smidig på bordet og deles i 15 små stykker, som rulles til en bolle og lægges på bagepapir på en bradepande. Læg et viskestykke over bollerne og lad dem hæve i ca. 25-30 min. Til sidst pensles de med sammenpisket æg og der drysses birkes på.

Jeg bagte mine i ca. 7 min på luftvarme i allernederste rille. Afhængigt af ens ovn kan de bages i ca. 7-10 min.