Familiebesøg i Glostrup

I mandags tog Feras og jeg hjem til min familie i Glostrup. Det optimale havde egentligt været at besøge dem i en weekend, men eftersom vi ikke helt kan få det til at passe med arbejde, studier og lignende, besluttede vi os for at vi ville besøg dem på en normal hverdag, eftersom Feras dagen efter havde fri.
Vel fremme blev vi mødt med smil, kram og mors gode mad. Der ER bare ikke bedre mad i hele verden end ens mors mad.

Næste dag blev det så tirsdag og vi valgte bare at blive hjemme og hygge. Min far og bror var dog taget på arbejde, og Feras tog til frisøren med min bror, så jeg blev hjemme med mor mens bagte brød og andet godt. Åh så dejligt bare at slappe af og ikke stresse over hverdagen!

Om aftenen kom vores elskede familieven på besøg og nøj hvor havde jeg savnet ham. Det var ved at være et stykke tid siden at jeg havde set ham. Han er som en anden far for mig og det føles faktisk som at der mangler noget vigtigt, hvis vi tager til mine forældre uden at se ham. Udover det, er han min gamle lærer i noget dybdegående islam-undervisning og forhåbentligt bliver han det igen snart! Jeg savner det spirituelle..Specielt her i den travle hverdag…

Her er nogle tilfældige billeder fra vores besøg:

(Salat med bl.a. kikærter og aubergine. Super lækker!)

(Salat med bl.a. kikærter og aubergine. Super lækker!)

6

5

7

2

3

4

DSC_1187

(Copyright på alle billeder)

Reklamer

Æg bagt i ovn

DSC_1471
DSC_1472
Super enkelt morgenmad; Æg bagt i ovn.

Ingredienser:
5-6 æg
(Mere hvis man vil)
4 kyllingepølser skåret i tern
1 stor spsk. hvedemel
En lille smule salt og peber
Evt. krydderurter

NB: Normalt bruger jeg tyrkisk ‘sucuk’ kød i stedet for kyllingepølser, det smager bedre!

Fremgangsmåde:
Læg kyllingepølser i bunden af et fad, bland de andre ingredienser i en skål og hæld oven på pølserne. Ind i ovnen i ca. 10 min. ved 180-200 grader.

Smager ekstra godt hvis man presser lidt citronsaft ovenpå efter at det er færdigbagt.

Ude er godt, men hjemme er bedst

DSC_1286

DSC_1288

 

Nu er jeg endelig hjemme igen i Malmö efter at have været i København hos mine forældre siden fredag aften. Familie fra Tyskland og onkel fra Göteborg var kommet, og nu er de på vej hjem igen.

Lige nu sidder jeg og spiser noget pastasalat som F havde taget med til mig, og lidt senere skal jeg gøre mig klar til at tage på arbejde kl. 12.

Ha’ en god, solrig dag allesammen! 

 

Orkideen købte jeg to dage siden. Klassisk men stadig flot!

Orkideen købte jeg to dage siden. Klassisk men stadig flot!

Risblanding med tigerrejer

DSC_0573

DSC_0580

DSC_0583

Dette var mit første eksperiment med tigerrejer og resultatet blev faktisk meget bedre end forventet. Denne opskrift fandt jeg bare hurtigt på i går og godt blev det!

Ingredienser:

4 dl ris(jeg bruger “Yellow Diamond” ris)

Ca. 30 stk. tigerrejer

1 stor gulerod skåret i små tern

1 dl majs

1 løg skåret i små tern

1 fed hvidløg

1 dl grønne ærter

1 kanelstang

1spk. salt

1/2 tsk gurkemeje

1/2 tsk kommen

1/2 tsk paprika

1 tsk karry

1 tsk stødt ingefær

1 tsk.  stødt kanel

1 tsk stødt kardemomme

1 tsk hele nelliker

1 1/2 tsk 7 krydderi

2 spsk. berberis(zereshk) + 1 tsk. sukker

Fremgangsmåde:

Brug en gryde eller stor pande til reje-blandingen.

Svits løg og hvidløg i madolie og tilsæt gurkemejen.Tilsæt derefter rejerne og rør lidt rundt indtil de har fået deres orange farve frem. Derefter hældes majs, gulerod og ærter i samt alle krydderier samtidig med at lidt vand er blevet tilsat. Tag fra kogepladen når alt er færdigstegt.

Kog risen og smid risen i en si lige før at risen næsten er færdigkogt. Derefter skrues der ned for den laveste varme samtidig med at en smule margerine(eller blot almindelig madolie) lægges nederst i den samme gryde som risene kogte i(som selvfølgelig ikke længere indeholder vand). Læg derefter et lag ris og et lag reje-blanding og fortsæt med disse lag indtil alt er færdigt.

Samtidig med at man tidligere ventede på at risen skulle koge, skulle  en smule olie, berberis samt sukker smides i en lille kasserolle, mens der tilføjes lidt vand når det hele begynder at stege. Husk ikke at brænde det hele på og lad det kun koge meget lidt, samtidig med at kasserollen kan løftes fra kodepladen et par gange, således at intet brænder på.

Til slut skal berberisen ned i risblandingen som står på laveste blus. Herved er retten færdig!

Den hellige måned

Som alle muslimer jo ved, er måneden Ramadan i fuld gang og i den anledning vil jeg bare sende en forsinket hilsen til bloggens muslimske læsere og ønske dem alle en velsignet måned. Shahr Ramadan kareem!

Tag vare på dagene i denne storslåede måned, for sandelig ved vi ikke om vi kommer til at opleve endnu sådan en. Blot Allah(swt) ved dette.

For min del er det første år i Shahr Ramadan at jeg er væk fra mine forældre. Dette vil også sige, at det er mig der står for al den mad, vi bryder fasten med.

20120726-162220.jpg

Det er nu meget hyggeligt.

Madforslag kan selvfølgelig altid bruges! =)