“Ash-hadu an la ilaaha illallah” er blevet moderne!

Dette indlæg vil for første gang ikke være skrevet af mig, men derimod min allerkæreste veninde, Nour. Jeg har ikke læst korrekturlæsning på hendes ‘artikel’, da jeg finder ethvert menneskes skrivemåde unikt, og derfor ikke ville pille ved det. Nour har dog skrevet alt ud i én lang smøre, og dette har jeg hellere ej rørt ved, da jeg ikke er klar over, hvor hun ønsker, at der skulle være mellemrum, hvis hun da overhovedet ønsker dette. Artiklen omhandler primært konvertitter, og man bør vide, at Nour blot har skrevet “konvertitter”, men man skal dog ikke tro, at hun generaliserer, og skærer alle over én kam, men det blot nemmere end at skulle skrive “nogle konvertitter”, eller lignende, og det burde jo egentlig også være underforstået. Here goes:

“Ash-hadu an la ilaaha illallah” er blevet moderne! (konvertitter vanærer islam)

Deres nyfundne livsstil, deres livs lys, bliver overskygget af skyer så mørke og faste. Skyer med torden så dræbende for enhver troendes hjerte. Det nyfundne lys bliver overskygget af en sky fyldt med ugerninger som solformørkelse, blindende for ethvert øje og skyggende for enhver sjæl. Et sind så rent som et nyfødt barn men i besiddelse af 20års visdom. Et sind så rent, så klogt, men alligevel vælger at dække sit rene hjerte med sorte pletter. Ugerninger. Det er foruroligende, det er en skam, og det knuser hver del af mit hjerte. Misinformation og elendige intentioner. Det er sørgeligt at være vidne til. Sådan en mislykket transformation! De er bærere af titler som for hårene til at rejse sig blandt mængden. De er den nye generation. De er generationen af nyfødte, de fejlfrie, de rene. Dem som søgte og fandt. Dem som afslog alle fristelserne og dem som trodsede. Beundring og misundelse falder på dem som regndråber en oktober dag. En gave er tildelt dem som valgte at læse højt. Læse højt af hellige ord, de største ord af alle. De er dem som valgte at læse livsforandrende ord. Ash-hadu an la ilaaha illallah Wa ash-hadu anna Muhammadan -ar-rasool ullaah. Ord så betydningsfylde at enhver stavelse ville opfylde et bibliotek. Stadig! Ord som bliver taget så let på! Trosbekendelsen er blevet moderne! De er den nye generation som faldt for denne trend. Ønsket af anerkendelse, og ønsket af fællesskab driver den nye generation mod kløften. Ved kløftens kant kan ingen fortælle dem rigtig og forkert. Ved kløftens kant er de alene, og kun deres gerninger vil blive vist for dem. Og de vil blive spurgt: Alle disse ugerninger udførte du i al vished om at de var forkerte! Du fik viden! Du fik chancen! Du fik muligheder! Du fik potentialet til at nå højere end fantasien kan forstille sig! Du blev udvalgt til at følge den lige vej, og stadig! På trods af at du hørte bønnens kald vendte du det døve øre til. På trods af at du så sulten i hans øjne brød du din faste. På trods af at du så den tiggende valgte du at gå din vej. På trods af at du kan læse valgte du at lukke al-Quran. På trods af at du blev velsignet med muligheden for at rejse valgte du at blive. På trods på al den viden du blev belært valgte du at udføre ugerninger. Du troede at du kunne leve på undskyldninger, men troede du virkelig at dine beskæftigelser ikke ville blive husket? Du, af alle, blev velsignet med muligheder som andre vil sælge deres sjæl for. Stadig valgte du at vanære Ham som gav dig alt. Trodser påbud og forbud! Vælger fra og til som du ønsker. Konkluder som der gavner dig. Den nye generation er dem som vendte tilbage. De er generationen af muligheder, men stadig! De valgte på falske grundlag! Troede de ville imødekomme en fremtid med sammenhold og anerkendelse. En fremtid lig til deres fortid. Men et valg som dette er ikke for svage sjæle! Et valg som dette er ikke for de forvirrede og de fortabte! Det er the point of no return! Men det er sørgeligt at se, og det er hjerteknusende at være vidne til. En generation af unge som vælger og vrager i en så gammel og hellig religion. De forkaster og afviser en hver teori, og lever i troen om at de ved bedre end selveste Skaberen. De er den nye generation af danskere som brød traditioner, som brød med kulturarven. De er den nye generation af muslimer som stiller spørgsmålstegn ved Skaberens viden. Generationen af egoisme og storhedsvanvid. Deres evige ide om at de ved bedst afspejler sig i deres handlinger. Handlinger som er ødelæggende for enhver. Og undskyldninger, ja undskyldninger de besidder! Undskyldninger for deres ugerninger, men ingen undskyldning er tilstrækkelig når de ved bedre. Og de er dem som ved bedst, for de gjorde fejl, og fik dem rettet. Mon de ved hvor gudbenådet de er? De skal blot være ydmyg overfor denne gave, denne chance hvorpå misundelsen regner. Det er sørgeligt at se en så misfortolket version af et så helligt levesæt. Så sørgeligt at være vidne til en hijab der bliver behandlet som en pyntegenstand. Så sørgeligt at deres nyfundne levevis, deres livs lys, bliver fundet på falsk grundlag. De som ikke kender fundamentet og essensen bag Islam, vil aldrig kunne plukke dens rige frugter. De vil aldrig kunne høste livets vigtigste rigdomme, da deres hænder er bundet af kunstige bestræbelser. Så sørgeligt, men stadig, så sandt! Med Skaberens vilje blev vi til, med Skaberens vilje vendte vi tilbage, og må vi nu forbyde det onde og påbyde det godt, inshallah.

Må Gud, den nådige, den barmhjertige, Skaberen af universet, belønne din kamp, dine gode handlinger og vilje.
Må Gud, den nådige, den barmhjertige, Skaberen af perfektion, guide din sjæl, bringe dig viden og afholde dig fra ugerninger.

Tak for at dele dine tanker med os, Nour. Må du forblive min ven altid.

Reklamer