Dobbeltmoral af værste slags!

Jeg har efterhånden nævnt Muhammedtegningerne en del på min blog. Det er dog således, at visse emner altid kan diskuteres og man kan desuden også lære fra dem.

End i dag findes der mennesker omkring i verden, der forsøger at provokere med de nævnte billeder, og de har ingen hæmninger; det kan ikke være grimt og modbydeligt nok.
På diverse danske såvel som ikke-danske medier havde/har man intet problem i at vise billederne gang på gang, og endda få debatten i kog igen, og skabe splid, vrede og utilfredshed påny. Til trods for -som vi alle ved, at Profeten Muhammed i islam er den største og mest respekterede skikkelse.

Sagen er nu bare den, at det tilsyneladende er helt i orden at håne islams og muslimernes profet – en profet som millioner af mennesker i verden følger. Altså – Islam og Profeten – yes, det er helt okay!

Skæbnens ironi er så den, at  den katolske kirkes Pave Benedikt 16. er blevet set i et satiremagason med gule pletter samt en brun plet på bagdelen. Dette har åbenbart skabt vrede i Vatikanet. Til sådan en grad, at magasinet har sagt undskyld til paven. Tilsyneladende var dette ikke nok, eftersom Vatikanet fik retten med sig, og fik dermed forbudt magasinets seneste nummer.

Vatikanets talsmand Matthias Kopp havde udtalt følgende: “Folk var rystede over, hvad man gjorde ved paven. Det er ikke kun blasfemisk, men en krænkelse af værste slags.” 

Tv2, som har vist et lille indslag om sagen, har endda censureret billederne, således at man ikke kan se de omtalte pletter.

Det lyder som dobbeltmoral af værste slags!

Når det gjaldt islam og dets profet, havde man travlt med at vise billederne overalt, og talte højt om ytringsfrihed.  Billederne blev ikke censurerede, og de blev vist i flere måneder og endda år. Det var jo absolut ingen krænkelse eller hån, nææ nej.

Når det nu gælder denne sag med paven, ser vi ikke meget omtale fra medierne. Som prøvede de at dække over sagen og har et ønske om ikke at bringe det op. Men vent nu lidt – gælder den såkaldte ytringsfrihed ikke den katolske kirke og dens pave? Hvor er Jyllandposten, de andre tusindsvis af aviser, nyheder, artikler om denne sag? Hvis man i virkelighed kæmper for ytringsfrihed som man påstår, ville man netop også vise en masse af de omtalte pave-billeder. Man ville skabe en masse satiriske tegninger – præcis som man gjorde med Profeten, men det eneste vi kan bevidne er….Stilhed!

Læs evt. Tv2’s indæg om emnet her.

Reklamer

Er det det, der bliver kaldt ytringsfrihed? Til helvede med ytringsfriheden så!

‘Ytringsfrihedens to ansigter

Som de fleste er klar over, er det i dag ‘International tegn Muhammed-dag’. En dag, hvor Facebook-brugere tegner Profeten, og sætter deres billeder ind på en vis Facebook-gruppe. Da jeg i første omgang hørte om dette, troede jeg simpelthen ikke mine egne ører. Jeg tænkte, at det sikkert blot var nogle falske rygter.  Nu er dagen dog kommet, og folk har allerede sendt tusinde af billeder ind. Dette skulle de tilsyneladende gøre, for at bevise, at de støtter ytrinsfriheden. Som protest mod denne komplet latterlige gruppe, blev der sendt kæde-sms’er rundt, som opfordrede én til at deaktivere sin Facebook-profil netop i dag. Dette gjorde jeg selvfølgelig også. Ikke at jeg tror, at det vil gavne, men jeg har i hvert fald gjort mit.

Nu er det således, at jeg var inde at læse lidt på et blogindlæg på JP.dk, og jeg faldt over læsernes kommentarer. De havde skrevet, at denne gruppe åbenbart var blevet lukket ned, og en ny var blevet åbnet. De havde sat et link til den nye gruppe, og selv om man har deaktiveret sin profil, kan man sagtens se gruppen, og dette var lige det, jeg gjorde. Jeg ville se hvorvidt gruppen virkelig havde succes med at få billeder af brugerne – og om den dog havde! Jeg klikker på “Billeder” og sikke et krænkende syn der møder mit blik. Her ser vi tusinde af billeder, hvor man på de mest racistiske, hånende, og pornografiske måder, har tegnet noget, der skulle forestille at være Profeten. Det er så langt ude, at jeg ikke engang kan vove, at beskrive for jer, hvordan billederne ser ud.

Nu er spørgsmålet så – er det virkelig det, man omtaler som værende ytringsfrihed? Er det virkelig ytringsfrihed man har haft i hovedet, mens man har siddet og tegnet disse klamme tegninger? Gu fanden er det ej! I stedet for at prøve at respektere og forstå hinanden, sidder man og håner hinanden gang på gang. Er det sådan, man ønsker at skabe fred og kærlighed? NEJ! Man har ikke in mente at fastholde ytringsfriheden eller noget som helst andet, ved at være så racistisk og krænkende. Billederne har jo intet med denne latterlige ytringsfrihed at gøre, og det kan enhver se! Det skal ingen bilde mig ind.

Det handler blot om at latterliggøre nogle mennesker, deres tro, og værdier. Alt er åbenbart tilladt, så længe det går under navnet “frihed”. Hvad bliver det næste, når vi ikke engang kan overholde noget så simpelt som respekt? Burde vi ikke i stedet fokusere på forening, end splittelse? Hvornår hører “os og dem” op? Og så sidder man og brokker sig over, at nogle idioter nede i Mellemøsten bliver sure og brænder flag af, når man selv ikke har noget der minder om respekt for andre mennesker. Hvor hyklerisk.

Bliver ens liv virkelig oooh så begrænset og fattigt, hvis man var forbudt at tegne nogle latterlige tegninger? Nææ nej! Men nuvel, det er tydeligt at se, hvad alt dette reelt handler om.

Drop nu al denne latterlige snak om såkaldt ytringsfrihed, når jeres intentioner er krystalklare!

Muhammed tegninger igen igen

Hedegaard: Muhammedtegning

er som Mona Lisa

Profeten Muhammed med en bombe i turbanen er genoptrykt og klar til indramning. Salget går strygende

lars_hedegaard_336406c

Formand for Trykkefrihedsselskabet Lars Hedegaard regner med, at alle 1.000 genoptrykte Muhammedtegninger vil blive solgt. Arkivfoto. – Foto: JENS DRESLING

Tegneren Kurt Westergaards omstridte karikatur af profeten Muhammed med en bombe i turbanen er blevet genoptrykt.

Den klart mest berømte af de 12 danske Muhammedtegninger fra 2005 – Kurt Westergaards profet med en bombe i turbanen – er blevet genoptrykt af Trykkefrihedsselskabet og sat til salg i 1.000 nummererede og signerede eksemplarer.

[…]

Læs resten af artikelen her: http://politiken.dk/indland/article687969.ece

__________________

Okay, nu har jeg sgu fået NOK! Hver gang man håber på, at den sag bliver glemt, og at man oprigtigt ønsker at der ikke skabes mere had mellem muslimer og ikke-muslimer, sker sådan noget! Nok er fandeme da nok. Vi HAR forstået at der er ytringsfrihed i Danmark, så hvorfor genoptrykke de satans billeder igen igen IGEN? Hvorfor kaste brænde på bålet endnu en gang? Jeg tror ærlig talt ikke, at det har noget med ytringsfrihed at gøre længere, hvis det da nogensinde har haft noget med ytringsfrihed at gøre. Nu er man simpelthen bare flabet, og viser ingen respekt, selv om man så, at det var noget der sårede flere millioner muslimer.

NEJ, jeg mener ikke at muslimerne reagerede fornuftigt eller rigtigt dengang, men man kan ikke kontrollere hvordan folk reagerer på forskellige sager. Og de idioter der genoptrykker de billeder, de vil sgu da ikke Danmark godt, når de gør som de gør. VIL de have at deres land bliver ramt økonomisk med flere boykottelser, eller hvad er det lige der sker?

Latterligt, latterligt, latterligt..