Anbefalelsesværdig læsning

Jeg stødte på dette indlæg skrevet i Politikenl tidligt i morges og blev glad for at jeg valgte at læse netop dette indlæg skrevet af somaliske Abdulqadir Bashir Hussein. Vi har brug for flere af hans slags, som tør stå ud og udtrykke sin helt ærlige mening. Folk som hr. Espersen vrøvler en del, men deres vrøvl har jo desværre også påvirkning på mange mennesker, der tager hans ord til sig. Netop derfor, er det vigtigt, at man giver igen og svarer tilbage – om end han jo som nævnt vrøvler og plabrer løs. Spydige og ondskabsfulde ord som hans, må man ikke se let på.

Det skal aldrig være okay at skære en gruppe af folk over én kam, fordi at nogle fra denne gruppe ikke ter sig rimeligt eller fornuftigt. Derfor – thumbs up for Abdulqadir, og tak for god læsning (og debat)!

Reklamer

“Mit navn er Fatima og jeg er muslim”

Jeg sad i går og så denne ‘dokumentar’ af Helle Hansen, og jeg fik virkelig dårlig smag i munden. Dokumentaren viser fremmedhadet- og frygten gennem de seneste mange år. Den viser hvordan hadet og de stärke og mere grufulde ord har udviklet sig i udländingedebatten. Den viser også hadet til Islam, og hvordan man önsker denne langt bort. Så i sidste ende, er det ikke så meget at man er indvandrer, som at man er muslim, som afgör hele sagen og definitivt sätter én i muslim-terrorist boksen.

At der kan findes så meget had og foragt i menneskers hjerter er sandelig en skam. Hvis vi kunne se på vores verden og mennesker ude langt fra med et stort teleskop, og observere hvordan vi behandler hinanden og hvordan vi ter os som mennesker, ville vi föle stor skuffelse over hvordan situationen står til, og hvor ubarmhjertige og fölelseskolde vi er blevet.

I videoen ser man en kvinde i gamle dage brokke sig dybt over, at asylansögere fik basal hjälp. Jeg sad virkelig med åben mund og kunne ikke forstå de spydige ord der kom ud af denne kvindes mund. Hvordan kan man ikke unde et hjälpelöst menneske lidt mad og basal hjälp? Hvorfor er det, at man glemmer al snak og fölelser om medmenneskelighed? Denne kvinde levede höjst sandsynligt ikke et liv med krig og forfölgelse, som mange asylansögere gjorde da de kom hertil, og stadig kan hun väre så ubarmhjertig og väre ligeglad med andre mennesker.

Jeg skammes til tider over at kalde mig menneske, når jeg stöder på hendes slags. Vi har alt hvad vi behöver, mad, drikke, hjem, tryghed, osv. og dog kan vi väre så fräkke at ikke ville hjälpe mennesker i nöd.

Jeg forstår skam godt, at mange som har kommet til Danmark har klokket i det, men dette skal aldrig betyde, at man skärer alle over én kam, eller beter sig dårligere end de, man brokker sig over og ligefrem hader.

Men det er jo så nemt blot at hade og bygge sig en mur af fordomme, i stedet for at skabe dialog eller pröve at finde på en lösning til tingene. Man sidder på sin flade med ligesindede og bygger videre og videre på haden og skaber en “Os og dem” mentalitet.

Jeg er faktisk trät af hele tiden at se mig over skulderen og tänke på hvor ihh og ohh så slemme nogle mennesker må tänke at vi muslimer er. NEJ, jeg er ikke terrorist, og NEJ ingen undertrykker mig eller tvinger et törkläde på mig. Det er så nedvärdigende for os, at man konstant antager ting om os, som var vi små nikkedukker der intet havde at sige eller göre.

Jeg erklärer stolt at jeg er muslim og jeg tilhörer Islam. Jeg beder fem bönner om dagen, og jeg bärer min hijab, mit törkläde. Jeg har ikke haft en käreste og jeg drikker ikke vin eller spiser svineköd. Jeg er Fatima. Jeg er et menneske. Gör det mig virkelig  til et dårligere menneske, eller mindre värd end andre, fordi at jeg er..Mig?

Det er dog desvärre närmest gået hen og blevet et skäldsord at sige muslim. Mit navn er Fatima og jeg er muslim! Deal with it..

“Der skal aldrig bygges en moské i vort land”, Mogens Camre, Vejle Centret, flere år tilbage.

Jo gu skal der så! Nu må Mogens Camre og ligesindede nok have ondt i hjertet over moské byggeriet i Köbenhavn. Det er lige så meget mit land, som det er dit, hr. Mogens. Det kan hverken folk som Mogens Camre, Pia K. eller Krarup ändre på.

Gud bevare Danmark!

20120524-170656.jpg

Topløse kvinder i prøvefilm!

Jeg sad og tog mig en pause fra studierne, og tænkte, at jeg endnu ikke havde fået læst dagens aviser. Jeg nåede dog kun til første avis, min mindst favorit-avis(=P) JP, da jeg faldt for denne artikel. Det var vist det daglige ‘dagens chok’ for hele denne dag!

Meget er blevet sagt og skrevet af danske politikere, men dette må næsten slå alt! Giv endelig jeres mening til kende om Peter Skaarups nedværdigende forslag!

 

Drop integrationen; assimilation er målet!

De seneste dage har vi hørt en masse om regeringens og Dansk Folkepartis finanslov for 2011, og om alle deres stramninger hvad angår udlændinge. Jeg måtte konstatere, efter at have forstået deres ændringer af 24-års reglen osv. at Danmark aldrig har haft så mange stramninger tidligere. Det er helt utroligt, hvordan de gang på gang ihærdigt prøver at ramme de udenlandske minoritetsgrupper i landet. Senest nyt er det, at Pia K og nogle Venstre-folk direkte indrømmer, at folk skal assimileres, og ikke integreres! Dette kommer personligt ikke bag på mig, men det er dog alligevel til at bide mærke i, at de på frækkeste vis udtaler, at de ønsker, at man skal være “rigtig dansk”.
De klager over halalkød i visse skoler(puha da, sikke et dilemma), adskilte baderum og ting i den dur; ting, der er så overfladiske, og efter min bedste overbevisning overhovedet ikke kan betegnes som værende problematiske.

Politisk ordfører, Peter Christensen siger:

»Skik følge eller land fly!« Han betoner, at »vi har vores måde at leve på i Danmark, og den skal vi ikke gå på kompromis med.«

Den kære Fru Pia Kjærsgaard er selvfølgelig enig om snakken om assimilation og udtrykker følgende:

[…”]Vi har talt integration, integration og integration alt for længe. Men det er de folk, der kommer hertil, som må tilpasse sig det danske samfund – ikke omvendt. Man skal gøre sig umage, hvis man kommer til Danmark”

Nu vil jeg bare gerne forstå en ting; hvordan er Danmarks “måde” at leve på? Hvad i alverden kræver man nu af folk? Hvordan kan man så arrogant mene, at ens egne værdier og normer er de, der skal følges af alle? Er det dette, der nu til dags bliver kaldt frihed til at tænke selv? Det, der bliver kaldt demokrati? Hvordan tilpasser man sig egentligt det danske samfund? Og hvad ligger der i at være “dansk”?

Gør det mig virkelig til et bedre menneske, og “værd” at leve i Danmark, hvis jeg smed mit tørklæde, spiste svinekød, og drak vin, fordi det måske kan være “noget man gør i Danmark”? Og gør det mig overhovedet til såkaldt “dansk”? Hvorfor denne kamp for at berøve folk deres identitet? Hvorfor ikke arbejde på, at prøve at forstå hinanden, og respektere hinandens forskelle? Deres snak om assimilation kan da kun give bagslag, for hvem ønsker inderligt at skulle blive påduttet visse værdier og tankegange? Ingen jeg kan komme i tanke om!

Målet bliver tydeligere og tydeligere, og det er ingen under, at man begynder at føle sig mindre og mindre velkommen i Danmark..

Læs hele artiklen fra Information om dette emne her.

“You’re not welcome here..”

I mit tidligere indlæg skrev jeg godt nok, at mit næste indlæg ville omhandle jihad i Koranen, men jeg kunne dog ikke lade være med at kommentere en vis ting, som alle nok enten har læst eller hørt. Nemlig sagen om, at udlændinge kan få 100.000,- for at rejse “hjem”.

Magen til fornærmelse skal man længe lede efter. Fedt at få udlændinge til at føle sig mere uvelkomne end de allerede gør. TAK, Pia og co. TAK! Jeg kan især godt lide den del med, at det er udlændinge fra ikke-vestlige lande, dvs. at man sådan set mener muslimer, men dog ikke vil sige det på en direkte måde. Ikke nok med at det er en utrolig uigennemtænkt beslutning, er det endvidere også en utrolig dum beslutning. De folk, der allerede havde tænkt sig at forlade landet, “vinder” ved dette(hvis man da kan kalde det at “vinde”, da man ikke kan komme langt med 100.000), og de “utilpassede” tror jeg næppe vil forlade Danmark for sølle 100.000,-.For ikke at nævne, at jeg ikke ligefrem tror at det gavner integrationen i landet, når man får de herboende udlændinge til at fremstå som overflødige.

Nej, jeg ønsker ikke medlidenhed eller noget som helst, og jeg er faktisk træt af, at man altid skal forklare sig, når man skriver sådanne indlæg, men come on, people, ville I ikke selv blive fornærmede hvis det var jer? ….Nå, skal Fatima droppe sin uddannelse og liv, give afkald på sit danske statsborgerskab, og forlade landet? Er man virkelig så stor en byrde?

¿Dios, cuando venga el día..?                                                                                          gobackyouarenotwelcome