Kære (muslimske) venner
Hvert år ved denne tid efter en afsluttet Ramadan ville jeg normalt have ønske jer en glædelig eid. Situationen er dog ulykkeligvis anderledes i år.
Med tanke på alt det modbydelige der sker i verden og ikke mindst den nye terroraktion begået af barbarerne ISIS/Daesh i Irak, kan jeg med et tungt hjerte sige, at jeg desværre ikke kan ønske glædelig eid i år. Ja for hvad er egentlig glædelig ved denne eid når man ser alt det frygtelige der er sket nede i Irak? Når man hører en far tage afsked med sin myrdede søn, når man ser en en hjælpeløs mors tårer over tabet af sit barn, når man ser endnu flere forældreløse børn, endnu flere mennesker der har mistet alt det de holdte kært, når unges og børns blod løber ned ad gaden, når man ser et barn der er brændt til ugenkendelighed, når et land år efter år oplever nedtur og ikke kan få lidt glæde i deres liv?
Jeg føler stor sorg og vrede indeni og jeg føler frustration over at sådan noget overhovedet kan ske i vores verden. Dog har vi alle et ansvar her. Nok kan vi ikke alle være med til at stoppe ISIS/Daesh og ligesindede barbarer, men det er vores pligt at oplyse folk om disse uhyrer. Vi skal selv være med til at stoppe denne ekstremisme som ikke har noget som helst med vores eller nogen andens religion at gøre. Disse uhyrer tilhører ikke islam og det er vores opgave at lade folk vide dette. Lad sandheden om Daesh nå ud til alle. Jo flere der kender til disse barbarer jo lettere bliver det at bekæmpe dem og afholde flere fra at tilslutte sig deres sindssyge gruppe.
United we stand, divided we fall.
Med ønsket om en bedre og fredligere eid til næste år
//Fatima
Fatima Al-Hashimi 