Pastasalat

Her til sommer er vi ekstra glade for salat til frokost. Eller tjaeh..Jeg kunne egentlig næsten leve af salat hver dag 😋 I går ordnede jeg en hurtig bland-selv pastasalat med det, jeg nu havde til rådighed hjemme. Jeg lover, at der findes pasta gemt i skålen! 😁 Vi kan dog også godt lide at erstatte pastaen med grov bulgur. Normalt laver jeg en pesto-dressing til, som gør den ekstra lækker. I går blev det dog kun til færdig creme-fraiche dressing(ikke på billedet). Servér med alle de grønsager du kan lide. Tilføj gerne bønner, tun og/eller kylling, kikærter, soltørrede tomater, kogte æg, ristede nødder, mozzarella og fetaost, osv. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Servér det gerne i små skåle, så man selv kan blande sin egen salat. Så får man en lille salatbar-følelse 🤓 Nemt, hurtigt og sundt!

DSC_4465

DSC_4468.JPGDSC_4494.JPG

67515231_704947223303537_7064166216218181632_n

Hvidkålsret

Jeg har bemærket, at der er flere, der ikke er så glade for hvidkål. Jeg elsker grøntsager, og hvidkål er ingen undtagelse. Med grøntsager kan man diske en masse forskelligt op, og denne gang er det en hvidkålsret det blev til. Tro mig, den smager meget bedre, end man umiddelbart ville tro.

Man skal bruge:

• En halv hvidkål
• 1 ske lurpak smør + en smule olie
• 3 store, fyldte skeer mel
• 3 skeer fløde
• 2 glas mælk
• 1 fyldt tsk. Salt
• 2 fede, pressede hvidløg
• En smule knust chili, sort peber, og revet muskatnød

Fremgangsmåde:

• Skær hvidkålen i aflange stykker, pil roden, og skær denne også. Sæt dette i kogende vand i 5-6 minutter – tilsæt salt i det kogende vand.

• Skyl det kogende vand ud i en skål, således at hvidkålen ikke indeholder mere vand. Sæt hvidkålen i et fad.

• Lav sovsen til retten: Put smørret + en smule olie i en kasserolle, og hæld langsomt melet i; det skal blive til en masse, og derfor skal du piske det hele tiden.

• Når smørret og melet er blevet til en masse, hælder du langsomt mælken og fløden i. Til slut tilsætter du saltet, de 2 fede, pressede hvidløg, chilien, sort peber, og revet muskatnød.

• Hæld sovsen over kålen i fadet, og rør også rundt i fadet. Sæt fadet i ovnen i ca. 20. min på højeste varme.

• Spis!