Biryani

DSC_1696

DSC_1681_Fotor

To dage siden stod den på biryani herhjemme. Det er nok lidt af en “irakisk biryani”.  Ved biryani kan alle ingredienser sådan set ændres. Har man eksempelvis lyst til mere eller mindre af noget, ændrer man bare til det man selv foretrækker. Har man lyst til at bytte kyllingen ud med kød, steger man bare lammekød i stedet for. Dét elsker jeg ved biryani! Det er nemlig ikke altid at man har alle ingredienser hjemme, men alligevel kan man lave retten og den ville stadig smage lækkert.
Denne gang lavede jeg den uden stegte mandler. Kan man ikke tåle mandler, kan man enten undvære nødder helt, eller eventuelt lægge stegte pinjekerner eller cashewnødder i.

Ingredienser:

(Krydderierne står længere nede)
Ca. 5-6 dl. ris(jeg bruger lange ris)
Ca. 3-4 stk. kyllingelår(kan erstattes med lammekød)
2 dl. (frosne) ærter
2 dl. vermicelli pasta
1 dl. berberis
1 dl. gule rosiner
1 stor kartoffel og 1 gulerod(kan undlades)
+ Mandler, eller evt. andre nødder man kan lide eller tåle.
(OBS: min var uden nødder denne gang)

 

Fremgangsmåde:

KYLLING

Steg kyllingen lidt i en stor gryde og hæld derefter vand nok til at kyllingen kan koge. Hæld derefter krydderier på:
1 spsk. 7 krydderi
1 spsk. biryanikrydderi
1 tsk. gurkemeje
1 tsk. karry
1 tsk. stødt ingefær
1 tsk. stødt muskatnød(eller revet)
1 tsk. sort peber
1 tsk. stødt kanel
1 kanelstang
1 stort lauerbærblad
Chili efter smag
Evt. 1 tsk. stødt anis
Evt. 1-2 fed hvidløg

Kog ved medium varme indtil kyllingen er klar. Når kyllingen er klar, skal den ”smuldres” til mindre stykker i en stor skål.

Fremgangsmåde:

VERMICILLI PASTA

Steg vermicillien med ca. 3 spak. madolie, evt. lidt smør til de er gyldenbrune. Hæld derefter ca. 1-2 dl. vand i og alle krydderier: (det samme som ved kyllingen, pånær lauerbærblad og kanelstang.
Når den (næsten) er færdigkogt, tilføjes der saffranblandingen: (en smule saffran, 1-2 tsk. sukker. Knuses i en mørtel. Kogende vand, ca. 1/2 dl. vand skal hældes på og det blandes godt. Hældes derefter på vermicilli pastaen)

Fremgangsmåde:

BERBERIS:

1 dl. berberis. Skylles godt. Smides i en lille kasserolle med 3 tsk. sukker, 2 tsk madolie og 1 spsk. vand. Skal ligge og hvile på mindste varme i 20-30 min.

Fremgangsmåde:

ROSINER:

1 dl. Smides også i en lille kasserolle med lidt vand og en smule olie og skal stå på lav varme i ca. 15 min. Bare så de ikke længere er helt ”hårde”.

Fremgangsmåde:

KARTOFFEL & GULEROD.

Skær kartofflen i små firkantede stykker. Gør det samme med guleroden eller: riv guleroden(det gjorde jeg, da jeg foretrækker dette). Steg det på en pande med lidt madolie og lidt 7 krydderi og biryani krydderi samt salt.

Fremgangsmåde for resten af retten:

Kog risen(se hvordan her )***Mens den koger, smider du 2 dl. frosne ærter i en si og hælder varmt vand på. Kan koges eller bare smides i varmt vand. Hæld ærterne, vermicelli pastaen, rosiner, og berberis i skålen med kyllingen. Bland det godt sammen.

Når retten skal serveres, lægges fyldet ovenpå risen. Derefter pyntes der med mandler eller andre nødder, hvis man har det med.

OBS: Opskriften rækker til ca. 4-6 personer.
Spises som regel med lidt yoghurt og en god salat.

*** Når risen skal koges, så kog den med det resterende vand fra kyllingen. (altså vandet som kyllingen blev kogt i), da meget smag ligger deri.
Man tilføjer selvfølgelig bare mere vand i, så det rækker til al risen

 

Reklamer

Bountykugler

DSC_1573
DSC_1571

Utroligt nemme og lækre bountykugler, som jeg helt klart synes smager langt bedre end den rigtige bounty-chokolade man kan købe.

Ingredienser:
(Til ca. 25 kugler)
– 200 g. kokosmel
– 1 dåse sødet kondenseret mælk
– 1 spsk. piskefløde/mælk
(Piskefløden skal ikke piskes)
– 200 g. lys chokolade – vælg selv chokolade.
– Evt. noget at pynte med.

Fremgangsmåde:

– Bland alt sammen foruden chokoladen(og pynten). Lad blandingen stå i køleskabet i 1 time, eller i fryseren i 15-20 min.

– Tag blandingen ud af køleskabet/fryseren og form små kugler.

– Så snart de er formet til små kugler, skal de hurtigt sættes tilbage i køleskabet/fryseren. Det bedste er at sætte dem i fryseren denne gang(15-20 min.), da de helst skal være lidt hårde når de skal dyppes i chokolade.

– Smelt 200 g. lys chokolade. Læg et bagepapir på en stor tallerken/fad og dyp hver kugle i chokoladen og læg dem på tallerkenen. Tag gerne handsker på her, da den varme chokolade kan brænde hånden.
– Imens man dypper kuglerne med den ene hånd, kan man drysse pynt på med den anden hånd(eller få nogen til at hjælpe med det).

^Jeg glemte at gøre det her første gang(drysse pynt på da chokoladen stadig var varm), og da var chokoladen stivnet, og jeg måtte smøre lidt ckokolade på(det ses også) og dernæst hurtigt drysse pynt på. Jeg lagde jordbærsdrys på de fleste og det gav en god smag.

– Når alt er færdigt, skal de sættes i køleskabet indtil de er helt kolde og chokoladen er fuldstændigt stivnet. De smager KLART bedst når de er helt kolde.

…Tro mig, om man laver dem for sine gæster, vil de blive reeet glade for dem. :D (Det bliver man nu også selv…Måste lidt for meget)

Fatayer

DSC_1743
Super gode fatayer/sfiha som er nemme at lave.

Ingredienser nok til ca. 25 stk:

Dej:

13½ -14 dl. hvedemel
50 g. gær
5 dl. vand
1 spsk. salt
4 spsk. madolie
1 tsk. sukker

Fyld:
500 g. hakkekød
1 dåse hakkede tomater
1 spsk. salt
1 revet løg(med rivejern eller hakket ekstremt småt)
3 tsk. 7 krydderier
3 stk. presset fed hvidløg
½ tsk. kanel
1 tsk. knust sort peber
Evt. Pinjekerner
(Min var uden)

Fyldet skal bare blandes sammen. Kødet skal være råt!

Til pensling oven på:
Lidt youhurt og mælk
(Blandes så det bliver flydende)
Fremgangsmåde:

Smuldr gæren i en skål, mens vandet varmes til fingervarm. Hæld vandet på gæren og lad gæren opløse. Tilsæt olien, sukker, og salt i skålen. Læg det nu ned i æltemaskinen og start maskinen. Hvedemelet tilsættes lidt efter lidt, således at det ikke bliver én klump mel. Når dejen er færdigt æltet, skal den stå og hvile i 3 kvarter/1 time.

Når dejen har hævet efter ca. 1 time, tager man en del af dejen og ruller ud og deler den med en skål/stor kop så man får lige store fatayer. Det gøres på følgende måde:

IMG_8816
IMG_8818
IMG_8820Når dejen er blevet rullet ud er klar, lægger man en stor spsk. af fyldet på hver lille “mini pizza”. og former den til en trekant. Man tager fat i 3 steder i dejen og samler dem i midten, således at de bliver til en trekant. (OBS: Man kan evt. bare have dem som små mini pizzaer eller forme dem som man vil)

Man pensler derefter hvert stykke med youghurt/mælk blandingen. Alle lægges på et bagepapir og sættes i midten af ovnen ved ca. 220°C i ca. 10-15 min. Vupti! Færdig!

DSC_1746
DSC_1747
 
OBS: Hvis man ikke har en æltemaskine kan man naturligvis bare ælte dejen selv.

Æblekage

DSC_0678I sidste uge bagte jeg en æblekage som både Feras og jeg faktisk var ret vilde med. Specielt fordi, at den ikke er så utroligt sød, som mange kager ellers plejer at være. Vil man have den sødere, kan man selvfølgelig altid tilføje mere sukker, men min opskrift lyder således:

Ingredienser:
4 madæbler
2  æg
1¾ dl sukker
2½ dl mel
¾ dl mælk
50 g. smeltet smør(evt. margarine)
2 tsk. stødt kanel
1 tsk bagepulver
1 tsk sukker
Ca. 6-7 mandler

Ekstra: Flormelis og perlesukker til pynt, og evt. vanillesovs.
(På billedet havde jeg ikke flormelis og perlesukker på, men det ser meget finere ud hvis man drysser det på)

Fremgangsmåde:
Skræl æblerne, fjern kernehuset, skær dem i både, og læg dem i en skål med koldt vand. Pisk sukker og æg til en luftig “æggesnaps”. Smelt smøret og bland mælken i det smeltede smør. Derefter blandes smør og mælk i æggesnapsen og piskes lidt mere. Bland mel og bagepulver og pisk det i blandingen. Hæld nu dejen i en smurt form(ca. 20 x 30 cm). Drys nu dejen med 1 tsk kanel og hak mandlerne fint(ikke alt for småt) og drys også dette(og perlesukker) over dejen.
Hæld vandet fra æblebådene og læg dem nu tæt sammen oven på dejen og drys 1 tsk kanel og 1 tsk sukker over æblebådene. Bag i ca. 25 min ved 200° og lad kagen køle af. Drys flormelis på for at pynte lidt. NB: På billedet havde jeg glemt at dryse flormelis og perlesukker på. Jeg havde kun hældt lidt vanillesovs på.

Vi synes den er bedst efter den har ligget i køleskabet mindst 1 time.

Når verden synes håbløs

Jeg sidder her og spekulerer over vort verdslige liv. I dette liv møder vi mennesker fra alle slags lande, kulturer og religioner. Som vi ved, tilhører alle disse mennesker med al selvfølge også forskellige traditioner, normer, og værdier. Lige netop i dag, har jeg valgt at fokusere på muslimer, som foregiver at tilhøre en vis religion, og visse normer og værdier. Jeg har valgt at dele en masse tanker med jer her på bloggen.

Jeg er så ked af, at mange af os kalder os selv muslimer, og på ingen måde efterlever Islams sande værdier og budskab. Jeg finder det sørgeligt, at vi er veget så langt fra Islam, som vi er. Efter at jeg voksede lidt op, og fik øjnene op for realiteterne, er det begyndt at gå mig enormt meget på, at selv de, man normalt ville tro, var troende muslimer, bag facaden desværre ikke er sådan, som man havde forestillet sig. De, man måske ville opfatte som forbilleder, der tager i moskeer, underviser andre i Islam, opfylder deres obligatoriske sager inden for Islam og mere til –  mange af dem har jeg desværre mistet troen på. Jeg ville aldrig miste troen på disse mennesker, hvis jeg ikke havde mine gode grunde.

Jeg er nærmest gået hen og blevet paranoid, når det gælder, at vælge hvem jeg skal omgås. Gang på gang synes jeg, at man møder piger, der er søde og venlige, og alle har sådan set et godt billede af dem: de snakker om Islam foran andre, de “fremmer” Islam, og de opfører sig pænt. Men men men..Det der virkeligt er trist, er disse menneskers intentioner. Det er så trættende, at mange af disse mennesker gør de ting de gør, for at andre skal tænke at de er “gode muslimer”, eller ja..For at sige det ærligt og direkte: for at finde sig en at giftes med! Ens intentioner burde aldrig være således, at man udfører sine handlinger, for at andre kan synes om en, eller for at gøre sig populær i det muslimske samfund. Det burde ene og alene være fordi, at man simpelthen bare er et godt menneske, og dermed forekommer de ting man gør, én naturligt. Vigtigst af alt, bør man handle for Allahs(swt) skyld, og ikke andres.

Dette indlæg skal langt fra forstås således, at det er et angreb på nogle muslimske piger. På ingen måde. Det er blot en stor bekymring. Derudover er nogle muslimske drenge langt fra bedre selv. Mange af dem vælger at udnytte ting, som Islam har gjort tilladt, på den mest rystende måde. Dette er desværre en kendsgerning.

En ting, jeg mener, at unge muslimer skulle passe på med, er Facebook. Det er så chokerende, når man hver gang logger på, og møder, hvad man møder. Her går man og udgiver sig for at være en praktiserende og religiøs muslim, og på samme tid, lægger man udfordrende billeder af sig selv ind, skriver med drenge/piger, som var det ens mand/kone, skriver sjofle og perverse jokes, bagtaler andre, og jeg kunne blive ved. Man tror måske, at ingen kan se, hvad man foretager sig, og man har måske skjult sin profil for visse mennesker. Sagen er bare den, at er man muslim, ved man også, at Allah(swt) ser alt, og kender til alt, hvad man foretager sig. Hvem er det man prøver at narre?

På muslimske fora, sidder man og læser et andet menneskes indlæg, og tænker: “neeej..Sikke en troende og praktiserende muslim”, i og med, at denne person skriver pænt, aldrig bander, viser sin bedste side, og er nærmest et forbillede for andre. Folk er hurtigt ude at skrive: “masha’allah”, og det virker desværre så patetisk, når selvsamme person, nærmest er kontrasten til den person, han eller hun udgiver sig for at være på det muslimske forum.

Hvad blev der af ydmyghed? Hvad blev der af respekt? Hvad blev der af det faktum, at man er muslim? Hvad blev der af, at vi skal vise Islams sande ansigt?

Til tider finder man alt håbløst, når man gang efter gang støder på mennesker, som man havde et godt billede af, men hvor man senere hen har fundet ud af, at ens, nærmest idylliske billede af dette menneske, overhovedet ikke stemmede overens med ens antagelser. Man begynder at spekulere over, om der overhovedet virkeligt findes mennesker, som er de samme mennesker udenpå såvel som indeni.

Vi siger, at vi venter på vores tolvte og sidste Imam(aj), og at vi længes efter hans ankomst. Gør vi nu også det? Har vi overhovedet skænket vores Imam(aj) en tanke, når vi i skjul gør de ting, vi gør? Når vores intentioner overhovedet ikke er rene? Hvorfor, hvorfor er det således, at vi har glemt vores sande værdier til sådan en grad, at man mister troen på os? Hvorfor gør vi tingene sværere for vores Imam(aj)? Glem aldrig, at det egentlig ikke er os der venter på ham, men ham der venter på os! Er det derfor ikke på tide, at gøre op med sig selv, hvad man vil med livet? Hvorfor man foretager sig, hvad man foretager sig? Hvorfor man ikke gør sit bedste, for at behage sin Skaber, og fremskynde sin Imams(aj) ankomst? Der kræves ikke så meget af os, som vi tror, og i sidste ende, er det blot for vort eget bedste.

Jeg håber dagen kommer snart, hvor jeg kan grine af dette indlæg, og vores muslimer har ændret sig på bedste vis.

En hilsen igen..

Eftersom at flere venner, bekendte og bloglæsere har efterspurgt flere indlæg om hvad der foregår i mit liv lige nu(hehe..man sku’ næsten tro, at jeg havde et spændende liv), kommer der hermed et nyt blogindlæg.

Jeg kan starte med at sige, at jeg nu har overstået fire fag og eksamener, og nu mangler en sidste eksamen(hvilket også er den sværeste), og jeg har nu endelig fået læseferie. Min sidste eksamen i dette semester kommer til at foregå d. 18 januar 2010 – wish me luck! Jeg skal eksamineres i ‘Spanien i d. 20. årh.’ og jeg gruer for lige netop denne eksamen. Der må knokles i læseferien!

Ellers sker her ikke meget nyt. Jeg har lige sagt mit arbejde op, og det føles dejligt. Jeg gjorde det af flere grunde, og jeg ønsker ikke at fortælle alle grunde på min blog. Dog kan jeg fortælle, at jeg bl.a. var træt af ikke at have noget fritid, og den lange vej til arbejde (jeg har nok i min lange vej til uni!). Jeg kommer sikkert til at savne mine kolleger og mange af mine kunder, meeen..Jeg er glad for min beslutning. =) Jeg havde mit job i over et år, og nu var tiden inde til at sige tak og farvel for denne gang. Sikken lettelse.

Hmm..Jeg ved ellers ikke rigtigt, hvad jeg skal fortælle. Andet end, at jeg nu endeligt har fast besluttet mig på, at ville starte på mit kørekort, efter jeg får afsluttet min sidste eksamen denne semester. Jeg ved dog bare ikke hvorhenne jeg vil tage det endnu. Lur mig om det ikke ender med at blive i Helsingør alligevel.

Ellers er der ikke andet at sige end, at jeg håber, at I alle har en vidunderlig juleferie, og af dem der holder jul og nytår – glædelig jul og rigtigt godt nytår! Må vi alle komme godt ind i det nye år. Jeg personligt fejrer ikke nytår(jeg kan ikke se nogen grund til det), men af de af jer der gør – mist nu ikke jeres fingre, tak! :P

Hav det godt i denne meget kolde tid!

Til alle mine gamle venner og bekendte.

Hej alle sammen.

Dette bliver uden tvivl det mærkeligste indlæg jeg indtil nu har måtte skrive i bloggen. Dette blogindlæg er dedikeret til alle mine gamle venner og bekendte. Lige fra folkeskolen, gymnasiet, bekendte generelt, venner fra andre steder, osv.

Mange af jer har ikke set mig i lang tid, og mange af jer kan måske ikke engang genkende mig længere, hvis I ser mig på gaden. Nogle af jer er, eller har  været mine rigtigt tætte venner, og andre af jer, har knap været så tætte.

I det seneste år, plus minus, har jeg måske ændret mig en del, ville nogen nikke genkendende til. Dette er vel ret normalt, går jeg ud fra, da vi alle bliver ældre, og ændrer os med tiden, og evt. kommer til at priotere andre ting i livet mere, end hvad vi har gjort tidligere. Dette er ingen undtagelse med mig.

Jeg har haft dårlig samvittighed længe nu, over at jeg ikke har fortalt jer, hvad jeg egentlig skulle have fortalt jer fra begyndelsen af. Jeg har åbenbart været lidt skræmt ved tanken om jeres reaktioner. Jeg har stort set altid været rimelig ligeglad med hvad folk syntes om mig, så længe det jeg gjorde, ikke var noget skidt. Men af en eller anden grund, har jeg bare ikke haft så nemt ved at fortælle, hvad jeg vil fortælle.

Here goes:

Jeg har i mange år tænkt på, at jeg ville ændre mit fornavn. Jeg har aldrig kunne lide navnet Hind, og jeg har aldrig syntes, at det passede mig. Dette er af flere årsager. I april måned i dette år tænkte jeg, at jeg endelig ville gøre noget ved sagen. Jeg ville ændre fornavn, tænkte jeg. Og dette var lige hvad jeg gjorde. Jeg skulle alligevel starte på universitetet og få nye venner og bekendte, så jeg tænkte, at jeg hellere måtte skifte navn, inden jeg begyndte i skole. Jeg havde allerede vænnet mig til det nye navn, da mine kolleger fra arbejde allerede kaldte mig det. Det lange af det korte er altså, at jeg simpelthen ikke hedder Hind længere. Navnet Hind indgår rent faktisk slet ikke i min dagligdag længere, med mindre jeg snakker med nogle gamle venner.

Jeg går ud fra, at I måske allerede har gættet hvad jeg hedder nu – nemlig Fatima. Jeg har altid kunne lide navnet, og derfor var mit valg ikke svært. Jeg håber dog ikke at I nu tror, at jeg fuldstændigt har ændret mig, og at I slet ikke kan genkende mig længere – det er trods alt kun et navn.

Nogle af jer, er jeg sikker på vil synes, at dette blogindlæg er latterligt, og at “det er da ingenting, at du har fået skiftet fornavn”, og at jeg måske gør et stort nummer ud af det, men jeg føler alligevel, at jeg skylder jer alle sammen, at fortælle jer om det. Derudover ved jeg, at mange af jer ikke vil kunne forstå mig, og måske endda synes, at mit valg er komplet latterligt, men dette kan jeg desværre ikke ændre på nu. Jeg håber blot, at I støtter mig og bærer over med mig, som min ene gamle veninde har gjort, da jeg fortalte hende om det. Hun skal selvfølgelig have tak for sin forståelse, og for at være en god veninde. Jeg håber at I som hende, accepterer mit valg.

Nu når jeg har fået fortalt jer om mit navneskift, vil I sjovt nok opdage, at jeg har en blog. Her skriver jeg om lidt af hvert, primært politik, religion(islam), og lidt om mit eget liv også. Hehh..I vidste jo heller ikke, at jeg havde en blog.. =)

Ellers er der at sige, at jeg savner utroligt mange af jer, og håber, at I alle sammen har det fantastisk. Hvis jeg nogensinde har såret nogen som helst af jer, håber jeg inderligt, at I tilgiver mig.

..Og nu er det vist på tide, at jeg afslutter min lange roman. =)

De sidste ord, det sidste farvel..

En kort og kendt fortælling om Fatima Al-Zahraas(as), Profetens datters afsked. Inden denne mærkværdige og elskværdige kvindes død, havde hun en kort samtale med sin mand, Imam Ali(as), som jeg faktisk ikke har oversat fra arabisk til dansk, men fra engelsk til dansk. Denne er fra Nahjul Balagha.

Fatimas(as) sidste ord til Imam Ali(as) inden sin bortgang:

“Ali! Du ved også at dette er den sidste dag af mit liv. Jeg er lykkelig og jeg er samtidigt også ked.
-Lykkelig, fordi at mine problemer/bekymringer snart vil være ovre og jeg skal møde min far. Og jeg er ked, fordi jeg skilles fra dig.
-Jeg beder dig, Ali! Notér dig hvad jeg siger, og gør som jeg ønsker at du skal gøre. Efter mig kan du giftes med hvem som helst der behager dig, men du skal ægte dig min kusine Yamama – hun elsker mine børn og Hussein er meget knyttet til hende. Lad Fidha blive med jer selv efter hendes ægteskab, hvis hun ønsker dette – hun var mere end blot en tjenestepige for mig; jeg elskede hende som min datter.
-Ali! Begrav mig om natten og lad ikke de, som har været så ubarmhjertige ved mig deltage i begravelsen. Lad ikke min død berøve dig modet, du er nødt til at tjene Islam og menneskeligheden i lang tid igen. Lad ikke mine lidelser gøre dit liv bittert, lov mig det Ali.”
Imam Ali(as) sagde: “Ja Fatima, jeg lover dig det”.
-Vores frue Fatima(as) fortsatte: “Ali, jeg ved hvor meget du elsker mine børn, men vær meget påpasselig med Hussein.  Han elsker mig højt og vil savne mig tungsindigt; vær en moder for ham.  Indtil min sidste sygdom, plejede han at sove ved mit bryst og han savner det allerede.
-Græd ikke Ali! Jeg ved med dit rå ydre, hvilket ømt hjerte du besidder. Du har allerede båret på for meget og skal bære på mere.
-Farvel Ali! Sig farvel til mig..” (Afskedig mig..)
Sorgen havde chokeret Imam Ali(as) og hans ord var blandet med tårer. Han sagde: “Farvel Fatima..”
-Da hun hørte dette, sagde hun: “Må den Barmhjertige Gud hjælpe dig med at bære disse sorger og lidelser tålmodigt. Lad mig nu være alene med Gud. ”
Efter disse ord drejede hun sig i retning af sit bøn-tæppe og knælede for Gud.  Efter et lille stykke tid da Imam Ali(as) trådte ind i værelset, fandt han hende stadig knælende, men sjælen var gået bort for at tilslutte sig sin fader i hans verden af ynde, barmhjertighed og kraft.

Hun døde enormt ung..

Imam Ali(as) siger: “En blomst kvalt i fødselen, den var fra Paradis og vendte tilbage til Paradis..Men har efterladt dens duft i mit sind.”

05-475683