Pastasalat

Her til sommer er vi ekstra glade for salat til frokost. Eller tjaeh..Jeg kunne egentlig næsten leve af salat hver dag 😋 I går ordnede jeg en hurtig bland-selv pastasalat med det, jeg nu havde til rådighed hjemme. Jeg lover, at der findes pasta gemt i skålen! 😁 Vi kan dog også godt lide at erstatte pastaen med grov bulgur. Normalt laver jeg en pesto-dressing til, som gør den ekstra lækker. I går blev det dog kun til færdig creme-fraiche dressing(ikke på billedet). Servér med alle de grønsager du kan lide. Tilføj gerne bønner, tun og/eller kylling, kikærter, soltørrede tomater, kogte æg, ristede nødder, mozzarella og fetaost, osv. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Servér det gerne i små skåle, så man selv kan blande sin egen salat. Så får man en lille salatbar-følelse 🤓 Nemt, hurtigt og sundt!

DSC_4465

DSC_4468.JPGDSC_4494.JPG

67515231_704947223303537_7064166216218181632_n

Pasta med pesto & broccoli

Skärmavbild 2014-08-28 kl. 15.15.15

Ingredienser:
– Pasta – mængde bestemmers selv. F.eks. 400g.
– 1 dåse tun
– Pesto, ca. 3-4 spsk.
– 1/2 dl. ristede solsikkekerner
– 1 bundt broccoli, stegt i få min. på panden, skåret i mindre stykker
– Feta-ost, mængde bestemmes selv
– Saften af 1/2 citron
– Olivenolie som hældes på
– Salt efter ønske, f.eks. 3 tsk.
– Evt. soltørrede tomater og oliven skåret i små skiver. Det har jeg normalt også i.

Fremgangsmåde:
Kog pastaen efter anvisningen på posen. Bland alle ingredienser sammen(pånær feta-ost) i en stor skål. Blandingen skal ikke være helt tør, så læg rigeligt med olivenolie i. Broccolien skal stadig være lidt “sprød”. Feta-ost lægges på til slut for at undgå at det moses ned i blandingen.

Super enkelt og specielt godt om man virkelig skal skynde sig og ikke når at lave noget mad der tager tid

Ude er godt, men hjemme er bedst

DSC_1286

DSC_1288

 

Nu er jeg endelig hjemme igen i Malmö efter at have været i København hos mine forældre siden fredag aften. Familie fra Tyskland og onkel fra Göteborg var kommet, og nu er de på vej hjem igen.

Lige nu sidder jeg og spiser noget pastasalat som F havde taget med til mig, og lidt senere skal jeg gøre mig klar til at tage på arbejde kl. 12.

Ha’ en god, solrig dag allesammen! 

 

Orkideen købte jeg to dage siden. Klassisk men stadig flot!

Orkideen købte jeg to dage siden. Klassisk men stadig flot!

081213, sweet memories

Denne måned har har været en af de mest hektiske, kaotiske og stressede måneder i lang tid. Fuldtidsarbejde, undervisning på uni, hospitalsbesøg, eksamenslæsning samt alment husarbejde. Alt dette på samme tid og derfor har jeg ikke haft tid til at ånde ud ordentligt. Men men men. Mon ikke mine fire bedste veninder lyste min måned op da vi mødtes igen d. 8. december? Oh yes!

Zeinab kom fra Odense og Doa og Israa kom fra København således at vi alle kunne besøge Noha i Malmö, der jo flyttede herhen nogle få måneder tilbage. Dette var første gang vi alle fire skulle besøge hende og lur mig om ikke hele hjertet fyldes af glæde og ro når vi fem ses.

Vi fire tog først ud til Emporia shoppingcenter i Hyllie hvor vi shoppede en smule og hyggede lidt inden vi tog hjem til Noha. Da vi var fremme blev vi mødt af en altid lige så glad og varm Noha og der hyggede vi sammen indtil middagen var klar. Middagen bestod af Nohas lækre mad med åben buffet i hendes fine køkken.

DSC_0858

DSC_0854Det var enormt hyggligt at se Nohas nye lejlighed samt hendes fine indretning. Selv er jeg stor fan af hjem-indretning og derfor elsker jeg altid at besøge nye hyggelige hjem for at se og inspireres af andres hjem.

Efter maden var der hygge i stuen med lækkerier og en ekstremt lækker overraskelsescheesecake(jeg fyldte 24 år d. 3. december) som Noha havde stået for. Jeg var jo imponeret for den smagte mildest talt perfekt, da jeg ikke er stor fan af alt for søde cheesecakes. Dennes sødme var dog lige som den skulle være!

Den resterende aften fortsatte i snak og tiden fløj desværre afsted. Som hver evig eneste gang når vi er sammen. Derfor føles det virkelig som at hver eneste minut sammen er betydningsfuld og særdeles værdfifuld.

DSC_0860

DSC_0882

DSC_0898

Ved 20-tiden skulle jeg køre pigerne tilbage til Hyllie station. Da jeg krammede dem farvel og gik tilbage til bilen fik jeg en stor klump i halsen. Som altid.

Jeg ved ikke hvad det er, jeg ved ved ikke hvad det er for en kærlighed Gud har placeret i mit hjerte for disse skønne kvinder. Jeg har mødt mange mennesker i mit liv, mange som er trådt ind og ud ad mit liv, men aldrig har jeg holdt af veninder lige så højt som jeg holder af disse. Jeg elsker dem. Jeg elsker dem og beder til Gud om at altid lade vores venskab bestå da denne står mit hjerte enormt nært.

Jeg havde engang “lovet” mig selv, at jeg på bloggen altid ville skrive om de gange vi mødes for at kunne kigge tilbage på det engang og mindes tiderne. Dog har det glippet nogle gange, hvilket jeg er lidt ked af. Derfor skal jeg fremover så vidt som muligt forsøge at skrive om hver gang vi ses. Holde minderne i live.

Sweet memories…