Hej!
I dag er vores undervisning aflyst så jeg er hjemme og slapper lidt af inden jeg skal til træning lidt senere. Jeg har faktisk ikke været til undervisning på uni nogle uger nu og det skyldes sygdom. Det er nu ikke første gang at jeg er gået glip af undervisningen pga. sygdom, men jeg får forhåbentligt læst alt op inden vores eksaminer. Ja, snart venter stress-perioden med eksamenslæsning. Iiiiih hvor jeg glæææder mig..(As if)
I går tog jeg til træning efter 2 måneders pause. Av det gjorde ondt! Min kondition er helt nede efter pausen så nu gælder det om at starte op igen og forbedre sig! Jeg håber virkelig at jeg kan blive ved med at træne og finde tider til træning i mit ellers travle skema. Det er i hvert fald mit mål.
Om et par uger skal Feras, mor, storebror og jeg til Tyskland, Hamborg. Vi skal derned for at besøge en professor som jeg var hos for over 10 år siden. Dengang var vi derned for at tale med ham om en meget sund kost, microbiotics. Denne kost hjalp både mor og jeg med vores helbred på måder vi ikke engang kunne forestille os! Den er virkelig hardcore og kan være mental svær at overholde, men den er virkelig det hele værd. Jeg så så mange forbedringer på min krop og min sygdom og havde jeg ikke været en lille irriterende teenager som ikke kunne holde det ud længere, havde jeg fortsat med det til den dag i dag. Nuvel, som teenager vil man vel bare spise hvad man vil uden at begrænse sig til noget bestemt.
Det er en meget dyr, svær og tidskrævende kost, men både Feras og jeg vil virkelig helhjertet gå i gang med vores nye livsstil. Jeg glæder mig til at komme i gang! Selvfølgelig vil vi savne vores normale mad, men når man ved at det er for ens eget bedste og hvor meget dårligt man egentlig får ned i sig pga. almindeligt mad fyldt med tilsætningsstoffer og andet gøgl, trøster man sig selv med at det kun er godt for både krop og sjæl. Og hey, nogle snyde-dage bliver det jo helt sikkert også til. Mor og jeg snød en enkelt gang ca. hver tredje måned, hvor vi spiste en god middag med “normalt” mad som vi elskede.
Jeg glæder mig til vores mini-rejse til Tyskland, det var længe siden jeg var der sidst. Siden mormor gik bort i 2012 har jeg ikke besøgt Tyskland, som jeg ellers elsker at besøge. Jeg glæder mig til at komme i gang med vores kost, se min familie dernede, vise Feras rundt i byen, hygge!
Nu skal jeg vist få noget at spise så jeg kan komme videre. Ja, jeg spiser müsli kl. 14 på dagen, who cares. :p
Fatima Al-Hashimi 
Jeg har kun kunne finde 2 artikler om microbiotics, det ser ud, som om det er en afart af macrobiotic, og så vil jeg gerne advare: det er en meget ensidig kost, hverken egnet for gravide, børn eller syge mennesker. Jeg er selv lige kommet levende gennem en lang og hård behandling, har tabt 15kg, men hvis ikke jeg havde haft min dygtige dietist, og så selvfølgeligt min uddannelse som hjemkundskab, og dermed ernæringslærer, havde de nok måtte give mig sondemad, som min ex-svigerinde fik, ved samme sygdom. Det er for øvrigt derfor, du ikke har hørt fra mig så længe.
Macrobiotisk ernæring blev fremført af en tysk, berømt læge Hufeland omkring år 1800, og genopfundet af Sagen Ishizuka omkring 1900. Senere kom Georges Oshawa og Michio Kushi til, og de har spredt budskabet, der især bygger på Zen-filosofi, inklusive det gamle forbud mod at spise kød, hvis man ikke hørte til den herskende klasse. Det er påvist, at børn, der lever på denne vegetariske diet, er bagud i vægt og højde, i hollandske undersøgelser også med nedsat IQ. Derfor er mødre bl.a. blevet retsforfulgt for ikke at give børnene den rette ernæring. Der opstår især mangel på cobalamin såsom i B12-vitamin og mineralerne kalcium og magnesium.
Både engelsk og amerikansk cancer-selskaber fraråder macrobiotic, jeg gør også. Medmindre det bliver peppet noget op med kød, æg og mælk.
Når man ser på, hvilken føde et væsen har brug for, vil det altid fremgå af dets tandsæt og fordøjelsessystem: vi hører til de alt-ædende, med et kompliceret metabolisk system af enzymer og tarmbakterier. Vi har sensorer overalt i kroppen, selv i hjertet, der reagerer, hvis vi ikke får de stoffer, vi har brug for.Hvis en kvinde har sultet i en periode, hvor hun har været gravid, kan det ses på børnebørnene.
Ser man på gennemsnitshøjden af unge mænd ved sessionen, hvor de blev målt og vejet til militæret, ser man, at i 1848 var gennemsnittet omkring 150cm. Dengang levede folk flest næsten som macrobiotikere, af havre og rug, med lidt fisk, og meget lidt kød. Efter at vi fik mere kød, voksede gennemsnitshøjden rask, og ligger i dag på 180cm. Kineserne og japanerne er ved at komme med, men er stadig langt bagud for amerikanerne.
Desuden bliver dine billeder ikke så lækre, når du ikke må spise tomater, rød peber, og en masse andet, ikk’?