Sund livsstil

Hej!

I dag er vores undervisning aflyst så jeg er hjemme og slapper lidt af inden jeg skal til træning lidt senere. Jeg har faktisk ikke været til undervisning på uni nogle uger nu og det skyldes sygdom. Det er nu ikke første gang at jeg er gået glip af undervisningen pga. sygdom, men jeg får forhåbentligt læst alt op inden vores eksaminer. Ja, snart venter stress-perioden med eksamenslæsning. Iiiiih hvor jeg glæææder mig..(As if)

I går tog jeg til træning efter 2 måneders pause. Av det gjorde ondt! Min kondition er helt nede efter pausen så nu gælder det om at starte op igen og forbedre sig! Jeg håber virkelig at jeg kan blive ved med at træne og finde tider til træning i mit ellers travle skema. Det er i hvert fald mit mål.

Om et par uger skal Feras, mor, storebror og jeg til Tyskland, Hamborg. Vi skal derned for at besøge en professor som jeg var hos for over 10 år siden. Dengang var vi derned for at tale med ham om en meget sund kost, microbiotics. Denne kost hjalp både mor og jeg med vores helbred på måder vi ikke engang kunne forestille os! Den er virkelig hardcore og kan være mental svær at overholde, men den er virkelig det hele værd. Jeg så så mange forbedringer på min krop og min sygdom og havde jeg ikke været en lille irriterende teenager som ikke kunne holde det ud længere, havde jeg fortsat med det til den dag i dag. Nuvel, som teenager vil man vel bare spise hvad man vil uden at begrænse sig til noget bestemt.

Det er en meget dyr, svær og tidskrævende kost, men både Feras og jeg vil virkelig helhjertet gå i gang med vores nye livsstil. Jeg glæder mig til at komme i gang! Selvfølgelig vil vi savne vores normale mad, men når man ved at det er for ens eget bedste og hvor meget dårligt man egentlig får ned i sig pga. almindeligt mad fyldt med tilsætningsstoffer og andet gøgl,  trøster man sig selv med at det kun er godt for både krop og sjæl. Og hey, nogle snyde-dage bliver det jo helt sikkert også til. Mor og jeg snød en enkelt gang ca. hver tredje måned, hvor vi spiste en god middag med “normalt” mad som vi elskede.

Jeg glæder mig til vores mini-rejse til Tyskland, det var længe siden jeg var der sidst. Siden mormor gik bort i 2012 har jeg ikke besøgt Tyskland, som jeg ellers elsker at besøge. Jeg glæder mig til at komme i gang med vores kost, se min familie dernede, vise Feras rundt i byen, hygge!

Nu skal jeg vist få noget at spise så jeg kan komme videre. Ja, jeg spiser müsli kl. 14 på dagen, who cares. :p

1

2

Chai

Nu når vinteren snart nærmer sig, dagene er blevet kortere og vinden koldere, er det dejligt at komme hjem og smide selv i sofaen med en kop varm te, kaffe eller kakao. Herhjemme bliver førstnævne drukket mest om vinteren. Jeg synes i hvert fald, at det er klart det bedste og mest hyggelige ved vinteren(og stearinlys naturligtvis! :p). Ellers er jeg ikke rigtigt et vinter-menneske, bortset fra at jeg elsker juletid. Jeg elsker julepynten og hele stemningen der er ved jul. Og te. Te. Nævnte jeg te?

Er der nogen te-drikkere der har et godt tip til hvordan man kan gøre sin te ekstra lækker? Evt. noget der forstærker smagen eller giver en ekstra lækker smag?
Jeg tilsætter nogle gange lidt spidskommen og kardemomme, det har jeg også gjort i dag. Det giver en ekstra mild smag synes jeg.

DSC_0960
Kom endelig med tips – hvis I har nogle! :)

Nu må jeg spise min sene “morgenmad”, som snarere er blevet brunch nu, så jeg derefter kan smutte på arbejde. Det er en aftenvagt igen. Aftenvagter er ja…Ingen kommentarer :p

DSC_0976

DSC_0980

Hav en god dag derude!

Æg bagt i ovn

DSC_1471
DSC_1472
Super enkelt morgenmad; Æg bagt i ovn.

Ingredienser:
5-6 æg
(Mere hvis man vil)
4 kyllingepølser skåret i tern
1 stor spsk. hvedemel
En lille smule salt og peber
Evt. krydderurter

NB: Normalt bruger jeg tyrkisk ‘sucuk’ kød i stedet for kyllingepølser, det smager bedre!

Fremgangsmåde:
Læg kyllingepølser i bunden af et fad, bland de andre ingredienser i en skål og hæld oven på pølserne. Ind i ovnen i ca. 10 min. ved 180-200 grader.

Smager ekstra godt hvis man presser lidt citronsaft ovenpå efter at det er færdigbagt.

Focaccia

DSC_0101
DSC_0113
DSC_0092

Focaccia brød som jeg bagte nogle dage siden.

OBS: Hvis man vil have lidt tyndere foccacia brød, finder man en bradepande med en passende størrelse. Jeg var lidt doven til at lede efter bradepander, så mine blev lidt tykke. Jeg er nu ligeglad, for smagen er det samme.

Ingredienser:
(for dejen)
7 dl.mel
25 g. gær
3 dl. vand
1 tsk. olie/olivenolie
1 tsk. salt

Krydderier:

Frisk timian
Tørret timian
1 lille fed hvidløg
En smule knust sort peber
1 tsk. salt
Lidt finthakket basilikum
+ ekstra olivenolie
+ Evt. andre krydderier man kan lide. Man plejer normalt at lægge rosmarin i, men det havde jeg ikke hjemme.

Hvis man har lyst, kan man også lægge skårede cherrytomater, oliven, eller andet man har lyst til på brødet. Jeg havde bare cherrytomater og oliven på udover krydderierne.

Fremgangsmåde:
Smuldr gæren i en skål. Varm vandet så det bliver fingervarmt. Hæld det over gæren og lad gæren blive opløst i vandet. I en stor skål tilføjes vandet med gæren og resten af ingredienser i(undtagen krydderierne) og ælt nu dejen lidt med hænderne. Læg også lidt mel på hånden mens du arbejder med dejen.

Form dejen til en stor kugle(den føles stadig lidt klistret, som den skal være). Læg lidt madolie på din hånd og gnid det på kuglen. Lad dejen stå og hæve i 45 min-1 time under noget plastikfolie.

Derefter tages dejen ud af skålen og skal nu hæve på den bradepande, man skal bruge uden plastikfolie. Den skal hæve i ca. 45 min til. Når tiden er gået, trykkes dejen ud på bradepanden. Prik “huller” i dejen med dine fingerspidser. Krydderierne(jeg havde blandet dem alle i et lille glas med olivenolien) skal nu sættes på dejen. Har man oliven, cherrytomater, eller andet, sættes dette også på dejen(ind i hullerne). Til sidst hælder man en smule salt på hele dejen.

Dejen skal bages i midten af ovnen ved 220 grader i ca. 15-20 min.

Spises samme dag.

Birkesboller

DSC_0774

DSC_0776

Som jeg skrev i lørdags ville jeg lægge opskriften op for birkesboller. De kan spises til morgenmad/brunch og kan sagtens fryses ned. De er nemme at lave og gode at spise med evt. syltetøj, Nutella, smør, eller andet. Jeg synes dog at de er bedst at spise når de er helt friske og varme.
Fra denne opskrift får man ca. 14-15 boller.

Ingredienser:

50 gram smør/margarine

2,5 dl mælk

50 g. gær

450 g. eller 7,5 dl. mel

1 lille æg

Birkes (blå eller lys birkes)

Fremgangsmåde:

Smelt smør  i en lille kasserolle og hæld derefter mælken i. Når det er lidt lunt, røres gæren ud heri og hældes dernæst i en skål. Herefter tilsættes melet lidt efter lidt, så alt blandes og bliver til en dej. Dejen æltes fin og smidig på bordet og deles i 15 små stykker, som rulles til en bolle og lægges på bagepapir på en bradepande. Læg et viskestykke over bollerne og lad dem hæve i ca. 25-30 min. Til sidst pensles de med sammenpisket æg og der drysses birkes på.

Jeg bagte mine i ca. 7 min på luftvarme i allernederste rille. Afhængigt af ens ovn kan de bages i ca. 7-10 min.