Safranskylling med ris

DSC_4567

DSC_4523

DSC_4535.JPG

DSC_4542.JPG

DSC_4563.JPGSafranskylling med ris. Denne ret har jeg elsket, siden jeg var barn. Min livret som barn. Hassan har åbenbart også “arvet” kærligheden til den for den er nemlig også hans livret. :p

Den er så simpel at lave og tager ikke særlig lang tid at forberede. Jeg elsker smagen af syrlighed og safran. Lækker smag når man blander citron/lime i en safransret.

Fremgangsmåde:

1: Steg løg og tilføj ønsket mængde kylling. Jeg havde brugt 6 kyllingeunderlår. Steg i 10 min. Tilføj en smule gurkemeje.

2: Tilføj saften af en citron/lime og tilføj en god mængde knust safran*.  Tilføj salt efter eget smag.

3: Hæld vand over så det næsten kun dækker halvdelen af kyllingen. Den skal ikke bades i vand!

4: Lad koge på middelvarme i ca. 30 min.

5: Færdig!
Servér gerne med safransris. Egentlig serverer man den med pommes fritter ovenpå kyllingen, eller egne stegte kartoffelbåde, men jeg kan bedst lide at have have dem ved siden af og så kan man selv putte så meget eller lidt på, som man vil. 

*Knust safran: Tag en mortel og hæld en halv tsk. sukker i. Tilføj en smule safran/det, der svarer til 1 tsk. Knus safranskornene. Kog vand og hæld på.
Nogle billeder af fremgangsmåden:

Tilberedelse af safransblandingen

DSC_4513

Den færdige safransblanding

DSC_4515

Kyllingen efter vandet hældes på. Bemærk, at vandet end ikke dækker halvdelen af kyllingens overflade.

DSC_4521

Risblanding med tigerrejer

DSC_0573

DSC_0580

DSC_0583

Dette var mit første eksperiment med tigerrejer og resultatet blev faktisk meget bedre end forventet. Denne opskrift fandt jeg bare hurtigt på i går og godt blev det!

Ingredienser:

4 dl ris(jeg bruger “Yellow Diamond” ris)

Ca. 30 stk. tigerrejer

1 stor gulerod skåret i små tern

1 dl majs

1 løg skåret i små tern

1 fed hvidløg

1 dl grønne ærter

1 kanelstang

1spk. salt

1/2 tsk gurkemeje

1/2 tsk kommen

1/2 tsk paprika

1 tsk karry

1 tsk stødt ingefær

1 tsk.  stødt kanel

1 tsk stødt kardemomme

1 tsk hele nelliker

1 1/2 tsk 7 krydderi

2 spsk. berberis(zereshk) + 1 tsk. sukker

Fremgangsmåde:

Brug en gryde eller stor pande til reje-blandingen.

Svits løg og hvidløg i madolie og tilsæt gurkemejen.Tilsæt derefter rejerne og rør lidt rundt indtil de har fået deres orange farve frem. Derefter hældes majs, gulerod og ærter i samt alle krydderier samtidig med at lidt vand er blevet tilsat. Tag fra kogepladen når alt er færdigstegt.

Kog risen og smid risen i en si lige før at risen næsten er færdigkogt. Derefter skrues der ned for den laveste varme samtidig med at en smule margerine(eller blot almindelig madolie) lægges nederst i den samme gryde som risene kogte i(som selvfølgelig ikke længere indeholder vand). Læg derefter et lag ris og et lag reje-blanding og fortsæt med disse lag indtil alt er færdigt.

Samtidig med at man tidligere ventede på at risen skulle koge, skulle  en smule olie, berberis samt sukker smides i en lille kasserolle, mens der tilføjes lidt vand når det hele begynder at stege. Husk ikke at brænde det hele på og lad det kun koge meget lidt, samtidig med at kasserollen kan løftes fra kodepladen et par gange, således at intet brænder på.

Til slut skal berberisen ned i risblandingen som står på laveste blus. Herved er retten færdig!