Safranskylling med ris

DSC_4567

DSC_4523

DSC_4535.JPG

DSC_4542.JPG

DSC_4563.JPGSafranskylling med ris. Denne ret har jeg elsket, siden jeg var barn. Min livret som barn. Hassan har åbenbart også “arvet” kærligheden til den for den er nemlig også hans livret. :p

Den er så simpel at lave og tager ikke særlig lang tid at forberede. Jeg elsker smagen af syrlighed og safran. Lækker smag når man blander citron/lime i en safransret.

Fremgangsmåde:

1: Steg løg og tilføj ønsket mængde kylling. Jeg havde brugt 6 kyllingeunderlår. Steg i 10 min. Tilføj en smule gurkemeje.

2: Tilføj saften af en citron/lime og tilføj en god mængde knust safran*.  Tilføj salt efter eget smag.

3: Hæld vand over så det næsten kun dækker halvdelen af kyllingen. Den skal ikke bades i vand!

4: Lad koge på middelvarme i ca. 30 min.

5: Færdig!
Servér gerne med safransris. Egentlig serverer man den med pommes fritter ovenpå kyllingen, eller egne stegte kartoffelbåde, men jeg kan bedst lide at have have dem ved siden af og så kan man selv putte så meget eller lidt på, som man vil. 

*Knust safran: Tag en mortel og hæld en halv tsk. sukker i. Tilføj en smule safran/det, der svarer til 1 tsk. Knus safranskornene. Kog vand og hæld på.
Nogle billeder af fremgangsmåden:

Tilberedelse af safransblandingen

DSC_4513

Den færdige safransblanding

DSC_4515

Kyllingen efter vandet hældes på. Bemærk, at vandet end ikke dækker halvdelen af kyllingens overflade.

DSC_4521

Tittebøh!

H..He….Hej? Er der…Nogen?

Det spørgsmål stilte jeg mig selv, når jeg skulle skrive dette blogindlæg. Jeg tvivler på, at der stadig skulle være nogen, der ville læse det, jeg skriver, efter så meget fravær, men jeg fik sådan en stor, nostalgisk følelse ved tanken om bloggen og fik derfor lyst til at ‘kigge forbi’ og skrive lidt.

Årene har passeret og der er sket så meget siden sidst. Eksempelvis skete der jo det, at jeg stoppede helt med at blogge, men kunne ikke nænne at slette bloggen. Der er for mange gode minder til at få den slettet. Jeg kigger i ny og næ på gamle indlæg og bliver et stort smiley-fjæs når jeg læser nogle af de ting, jeg engang har skrevet. Hvor man dog ændrer sig gennem årene. Det føles lidt, som at jeg blot var en lille pige når jeg skrev, men mon ikke jeg også vil sige det samme om mig selv og dette indlæg om nogle år?

Lige nu sidder jeg hjemme i vores hus i Malmø. Vi købte huset i juli 2017 og måneden før solgte vi vores andelsbolig. Samtidig var jeg gravid og der var så meget at se til. Svær graviditet, arbejde og flytning på samme tid. Vi kom dog helskinnet igennem det og den 22. november 2017 fødte jeg Hassan, som har beriget vores liv med glæde og kærlighed. Lille troldunge, så fræk og energifuld. I skrivende stund sover han til middagslur og derfor fik hans mor her lidt tid til at skrive.

Hassan er pt. 1 år og 8 måneder gammel og jeg er stadig på barsel. Barslen er længere i Sverige end Danmark, men derudover valgte vi også, at jeg skulle blive hjemme med ham i noget længere tid. Han har dog fået vuggestue plads og starter om 2 uger og skal nok være der mindst få timer 3 gange om ugen fordi hans mor skal starte på en ny uddannelse. Denne gang på Malmøs Universitet. Ny bachelor, nye udfordringer.

Meget er sket i årenes løb, både på godt og ondt, men resten lader vi stå. Livet kan ikke opsummeres ved blot nogle sætninger.

Jeg vil forsøge at opdatere bloggen lidt, specielt med madopskrifter. De er stadig efterspurgte og jeg får stadig mails angående netop madopskrifterne.

Hav en dejlig sommerdag!

Kærligste hilsner

Familiebesøg i Glostrup

I mandags tog Feras og jeg hjem til min familie i Glostrup. Det optimale havde egentligt været at besøge dem i en weekend, men eftersom vi ikke helt kan få det til at passe med arbejde, studier og lignende, besluttede vi os for at vi ville besøg dem på en normal hverdag, eftersom Feras dagen efter havde fri.
Vel fremme blev vi mødt med smil, kram og mors gode mad. Der ER bare ikke bedre mad i hele verden end ens mors mad.

Næste dag blev det så tirsdag og vi valgte bare at blive hjemme og hygge. Min far og bror var dog taget på arbejde, og Feras tog til frisøren med min bror, så jeg blev hjemme med mor mens bagte brød og andet godt. Åh så dejligt bare at slappe af og ikke stresse over hverdagen!

Om aftenen kom vores elskede familieven på besøg og nøj hvor havde jeg savnet ham. Det var ved at være et stykke tid siden at jeg havde set ham. Han er som en anden far for mig og det føles faktisk som at der mangler noget vigtigt, hvis vi tager til mine forældre uden at se ham. Udover det, er han min gamle lærer i noget dybdegående islam-undervisning og forhåbentligt bliver han det igen snart! Jeg savner det spirituelle..Specielt her i den travle hverdag…

Her er nogle tilfældige billeder fra vores besøg:

(Salat med bl.a. kikærter og aubergine. Super lækker!)

(Salat med bl.a. kikærter og aubergine. Super lækker!)

6

5

7

2

3

4

DSC_1187

(Copyright på alle billeder)

Biryani

DSC_1696

DSC_1681_Fotor

To dage siden stod den på biryani herhjemme. Det er nok lidt af en “irakisk biryani”.  Ved biryani kan alle ingredienser sådan set ændres. Har man eksempelvis lyst til mere eller mindre af noget, ændrer man bare til det man selv foretrækker. Har man lyst til at bytte kyllingen ud med kød, steger man bare lammekød i stedet for. Dét elsker jeg ved biryani! Det er nemlig ikke altid at man har alle ingredienser hjemme, men alligevel kan man lave retten og den ville stadig smage lækkert.
Denne gang lavede jeg den uden stegte mandler. Kan man ikke tåle mandler, kan man enten undvære nødder helt, eller eventuelt lægge stegte pinjekerner eller cashewnødder i.

Ingredienser:

(Krydderierne står længere nede)
Ca. 5-6 dl. ris(jeg bruger lange ris)
Ca. 3-4 stk. kyllingelår(kan erstattes med lammekød)
2 dl. (frosne) ærter
2 dl. vermicelli pasta
1 dl. berberis
1 dl. gule rosiner
1 stor kartoffel og 1 gulerod(kan undlades)
+ Mandler, eller evt. andre nødder man kan lide eller tåle.
(OBS: min var uden nødder denne gang)

 

Fremgangsmåde:

KYLLING

Steg kyllingen lidt i en stor gryde og hæld derefter vand nok til at kyllingen kan koge. Hæld derefter krydderier på:
1 spsk. 7 krydderi
1 spsk. biryanikrydderi
1 tsk. gurkemeje
1 tsk. karry
1 tsk. stødt ingefær
1 tsk. stødt muskatnød(eller revet)
1 tsk. sort peber
1 tsk. stødt kanel
1 kanelstang
1 stort lauerbærblad
Chili efter smag
Evt. 1 tsk. stødt anis
Evt. 1-2 fed hvidløg

Kog ved medium varme indtil kyllingen er klar. Når kyllingen er klar, skal den ”smuldres” til mindre stykker i en stor skål.

Fremgangsmåde:

VERMICILLI PASTA

Steg vermicillien med ca. 3 spak. madolie, evt. lidt smør til de er gyldenbrune. Hæld derefter ca. 1-2 dl. vand i og alle krydderier: (det samme som ved kyllingen, pånær lauerbærblad og kanelstang.
Når den (næsten) er færdigkogt, tilføjes der saffranblandingen: (en smule saffran, 1-2 tsk. sukker. Knuses i en mørtel. Kogende vand, ca. 1/2 dl. vand skal hældes på og det blandes godt. Hældes derefter på vermicilli pastaen)

Fremgangsmåde:

BERBERIS:

1 dl. berberis. Skylles godt. Smides i en lille kasserolle med 3 tsk. sukker, 2 tsk madolie og 1 spsk. vand. Skal ligge og hvile på mindste varme i 20-30 min.

Fremgangsmåde:

ROSINER:

1 dl. Smides også i en lille kasserolle med lidt vand og en smule olie og skal stå på lav varme i ca. 15 min. Bare så de ikke længere er helt ”hårde”.

Fremgangsmåde:

KARTOFFEL & GULEROD.

Skær kartofflen i små firkantede stykker. Gør det samme med guleroden eller: riv guleroden(det gjorde jeg, da jeg foretrækker dette). Steg det på en pande med lidt madolie og lidt 7 krydderi og biryani krydderi samt salt.

Fremgangsmåde for resten af retten:

Kog risen(se hvordan her )***Mens den koger, smider du 2 dl. frosne ærter i en si og hælder varmt vand på. Kan koges eller bare smides i varmt vand. Hæld ærterne, vermicelli pastaen, rosiner, og berberis i skålen med kyllingen. Bland det godt sammen.

Når retten skal serveres, lægges fyldet ovenpå risen. Derefter pyntes der med mandler eller andre nødder, hvis man har det med.

OBS: Opskriften rækker til ca. 4-6 personer.
Spises som regel med lidt yoghurt og en god salat.

*** Når risen skal koges, så kog den med det resterende vand fra kyllingen. (altså vandet som kyllingen blev kogt i), da meget smag ligger deri.
Man tilføjer selvfølgelig bare mere vand i, så det rækker til al risen

 

Pasta med pesto & broccoli

Skärmavbild 2014-08-28 kl. 15.15.15

Ingredienser:
– Pasta – mængde bestemmers selv. F.eks. 400g.
– 1 dåse tun
– Pesto, ca. 3-4 spsk.
– 1/2 dl. ristede solsikkekerner
– 1 bundt broccoli, stegt i få min. på panden, skåret i mindre stykker
– Feta-ost, mængde bestemmes selv
– Saften af 1/2 citron
– Olivenolie som hældes på
– Salt efter ønske, f.eks. 3 tsk.
– Evt. soltørrede tomater og oliven skåret i små skiver. Det har jeg normalt også i.

Fremgangsmåde:
Kog pastaen efter anvisningen på posen. Bland alle ingredienser sammen(pånær feta-ost) i en stor skål. Blandingen skal ikke være helt tør, så læg rigeligt med olivenolie i. Broccolien skal stadig være lidt “sprød”. Feta-ost lægges på til slut for at undgå at det moses ned i blandingen.

Super enkelt og specielt godt om man virkelig skal skynde sig og ikke når at lave noget mad der tager tid

Æg bagt i ovn

DSC_1471
DSC_1472
Super enkelt morgenmad; Æg bagt i ovn.

Ingredienser:
5-6 æg
(Mere hvis man vil)
4 kyllingepølser skåret i tern
1 stor spsk. hvedemel
En lille smule salt og peber
Evt. krydderurter

NB: Normalt bruger jeg tyrkisk ‘sucuk’ kød i stedet for kyllingepølser, det smager bedre!

Fremgangsmåde:
Læg kyllingepølser i bunden af et fad, bland de andre ingredienser i en skål og hæld oven på pølserne. Ind i ovnen i ca. 10 min. ved 180-200 grader.

Smager ekstra godt hvis man presser lidt citronsaft ovenpå efter at det er færdigbagt.

Tomatsuppe med kødboller

DSC_0010

Tomatsuppe

Ingredienser:

– 5-6 mellemstore tomater(eller evt. 1 dåse hakkede tomater)
(Friske tomater smager dog bedst)
– 1 løg
– 1 knust fed hvidløg
– 1/2 dl vermicelli pasta
– 1/2 dl ris
– 1 spsk tomatpuré
– Saften af en stor citron
– Ca. 30 g. smør(eller bare nok til at svitse løg og hvidløg)
– 2 grønsagsbouillioner
– 1 liter vand
– Salt – (ca. 1 spsk. men smag til selv)
– Knust sort peter
-1 tsk tørret mynte
– 1 tsk. tørret basilikum
-1 tsk. tørret oregano

Fremgangsmåde:
Smelt smøret i en gryde og svist løg og hvidløg. Mos tomaterne i en blender og blandt resten af ingredienserne i gryden(pånær vermicelli pastaen og risen). Lad suppen koge under svag varme i ca. 20 min. De sidste fem minutter ved de 20 min. tilsættes vermicelli og risen. Smag evt. til med salt, peber, og citron. Suppen skal være syrlig.

Kødboller

Ingredienser:

– Ca. 300 g. oksekød
– 1 lille revet løg
– 1 lille fed hvidløg
– Ca. 1/2 spsk. salt
– 1 tsk. knust sort peter
– 2 spsp. hvedemel

Fremgangsmåde:
Bland alle ingredienser. Er blandingen lidt for løs, tilsættes lidt mere hvedemel. Form til små kødboller og steg på en pande med en smule olie, bare ca. 1 min. til de får lidt farve. Derefter sættes de i ovnen i ca. 10-15 min. ved 180 graders varme.

Specielt god til kolde aftener! :)

Vinbladsdolma – vegetariske

Sidst jeg havde inviteret mine veninder herhjem, havde jeg bl.a. lavet vinbladsdolma – fyldte vinblade. Jeg har faktisk aldrig nogensinde stødt på nogen i mit liv, som ikke har kunne lide dolma. Specielt i den arabiske kultur og tyrkiske kultur er det oftest en vinder. Jeg selv er mest glad for vinbladsdolma og ikke blandet grønsagsdolma med bl.a. fyldt peberfrugt, tomat, løg, osv.

Denne opskrift som jeg har justeret lidt fik jeg af min mor og hun og jeg synes begge at dolma smager lige så godt(hvis ikke bedre!) uden hakkekød i. Derfor lavede jeg denne dolma vegetarisk – og da kunne min veninde som er vegetar også spise med. =)

Ingredienser:

– En pakke vinblade
– 3 dl. ris
– 2 mellemstore finthakkede løg
– 2 mellemstore finthakkede tomater
– Ca. 3 store håndfulde persille – finthakket
– 1 håndfuld mynte(jeg brugte tørret mynte) – finthakket
– 2-3 store håndfulde dild(tørret dild kan også bruges) – finthakket
– Ca. 1 lille bundt koriander
– Saften af 2 citroner
– 1 spsk. salt
– 1 ½ spsk. tomatpuré
– 1 tsk. knust hvid peber
– 1 tsk. knust sort peter
– 1 tsk. kanel
– 1 ½ dl. madolie

Yderligere:

– Evt. saften af ½ /1  citron

Fremgangsmåde:

Tag en stor gryde frem med kogende vand. Kog vinbladene en smule, ca. 30 sekunder. Forsøg at løsne dem fra hinanden når du koger dem.
Om man koger dem inden, bliver vinbladene ikke så hårde når de tilberedes senere. Når alle vinblade er kogte, lægges de i en si.

Nu blandes samtlige ingredienser i en stor skål. Smag en smule for at se om det evt. mangler lidt salt eller andet.

Skålen med alle ingredienser.

Skålen med alle ingredienser. Bemærk at rises IKKE er kogt ved tilberedelsen!

Nu rulles vinbladene sammen:
DSC_1485

Rul den ene side over midten og derefter den anden side.

Rul den ene side over midten og derefter den anden side.

Rul nu fra den nederste kant opad.

Rul nu fra den nederste kant opad.

Så er vinbladet og fyldet rullet sammen til en lille dolma.

Så er vinbladet og fyldet rullet sammen til en lille dolma.

Hvert vinblad lægges i den gryde som de skal tilberedes i:

DSC_1491Når alle vinblade er rullede sammen, tilsættes  saften af ½/1 citron alt efter hvor syrligt selve fyldet er. Derefter tilsættes en smule madolie; bare så de ikke bliver helt tørre, og dernæst vand nok til at det dækker dolmaen. Bemærk at den ikke skal drukne i vand da den ellers vil blive for slasket. Placér en lille tallerken ovenpå dolmaen og lad det koge en time. Først skal varmen helt op og dernæst skal varmen skrues ned til mellem varme/lav varme når det begynder at koge.

Som sædvanligt glemte jeg at tage et billede af selve den færdige dolma, og jeg skyndte mig også at lægge den på et fad, men ellers kan den pyntes fint med stegte kartofler, tomater og hestebønner som man har lagt i bunden af gryden.

Jeg har lånt min venindes billede af dolmaen og den ses nederst i højre hjørne. Skævt placeret, yes. :p
IMG_6323

Februar

Hej, hej og heeej!

Jeg kan se at jeg ikke har skrevet siden december 2013! Øv! Traditionen tro havde jeg ellers planlagt at skrive et “året der gik”-indlæg og ellers få opdateret en masse, men som man kan se er dette desværre ikke sket.

Nuvel, så kan jeg i hvert fald skrive lidt om denne måned som snart er forbi, da det har været en hyggelig måned præget af familiebesøg.

Først lige om slutningen af januar måned:

Vi fik besøg af Feras’ kusine, Nivin fra Göteborg, som dog kom uden sin familie, samt Feras’ fætter Mohammed, som er flyttet til Malmö for at læse til tandlæge.

Vi havde budt dem på middag, og som ofte glemmer jeg at tage minde-billeder af de middage jeg selv laver. De fik bl.a. talt om gamle minder og jeg syntes det var enormt hyggeligt at de gad dele det med mig. Det var særdeles dejligt at føle at man var omringet af familie, da både Feras og jeg har savnet dette her i Malmö. Og for os er den anden parts familie nemlig også vores egen familie. =)

Noget af det vi hyggede med når de kom.

Noget af det vi hyggede med når de kom.

1939076_593144840779309_1221827634_o

Her indviede vi vores nye kopper. :p

Fredagen d. 7. februar kom hele min svigerfamilie på besøg; svigermor, svigerfar og søskende. Derudover var Feras’ fætter Mohammed også inviteret her igen, så vi var mange der spiste middag sammen. Igen glemte Fatima at tage et billede af middagen. =p Det virker måske mærkeligt for nogen, men jeg synes nu at det er ret hyggeligt at kunne kigge tilbage på.

Efter middagen sad vi i mange timer og hyggede med det, som svenskerne kalder “fika” og snakkede om alt mellem himmel og jord.
Næste dag var vi inviteret på middag hos mine forældre, så vi gik lidt ud inden dette, og gjorde os klar senere. Da vi var fremme blev vi mødt af mor, far og storebror, og jeg var ellevild med at se dem igen, da jeg havde savnet dem som et lille barn.

Dagen hos mine forældre var noget vi alle er enige om: en af de bedste dage nogensinde! En uforglemmelig dag, og måske den bedste dag i flere år! Grunden til dette var at alt føltes så naturligt – vi var blandt familie! Vi spiste en lækker middag som mor havde sørget for, drengene hyggede sig med Fifa 14, alle os unge samt vores fædre spillede et enormt sjovt spil ved navn Resistance, ALLE legede en sjov, gammel irakisk leg, hvor man er to hold mod hinanden, og hvor man på ‘strategisk vis’ skal finde ud af, hvem der har en ring gemt i håndfladen af det modsatte hold. Til slut var det ‘Gæt og grimasser’ for os unge. Det var lææænge siden at jeg havde grint så meget, og visse dage gør et enormt stort indtryk på en – ja selv flere dage, uger, måneder eller år senere.

Vel hjemme igen var vi alle dødtrætte og lagde os til at sove efter kort tid. Næste morgen spiste vi morgenmad sammen og spenderede lidt tid sammen, inden jeg skulle på arbejde. De og Feras gik ud, mens jeg var på arbejde og savnede alle. =p Senere på aftenen tog de hjem igen.

Hyggelig atmosfære hos forældre.

Hyggelig atmosfære hos forældre.

1969912_593143074112819_2049318414_o

Mors dejlige mad!

Mors dejlige mad!

Nu er der kun to dage tilbage af februar og vi må se hvad marts bringer, inshaAllah. =)

081213, sweet memories

Denne måned har har været en af de mest hektiske, kaotiske og stressede måneder i lang tid. Fuldtidsarbejde, undervisning på uni, hospitalsbesøg, eksamenslæsning samt alment husarbejde. Alt dette på samme tid og derfor har jeg ikke haft tid til at ånde ud ordentligt. Men men men. Mon ikke mine fire bedste veninder lyste min måned op da vi mødtes igen d. 8. december? Oh yes!

Zeinab kom fra Odense og Doa og Israa kom fra København således at vi alle kunne besøge Noha i Malmö, der jo flyttede herhen nogle få måneder tilbage. Dette var første gang vi alle fire skulle besøge hende og lur mig om ikke hele hjertet fyldes af glæde og ro når vi fem ses.

Vi fire tog først ud til Emporia shoppingcenter i Hyllie hvor vi shoppede en smule og hyggede lidt inden vi tog hjem til Noha. Da vi var fremme blev vi mødt af en altid lige så glad og varm Noha og der hyggede vi sammen indtil middagen var klar. Middagen bestod af Nohas lækre mad med åben buffet i hendes fine køkken.

DSC_0858

DSC_0854Det var enormt hyggligt at se Nohas nye lejlighed samt hendes fine indretning. Selv er jeg stor fan af hjem-indretning og derfor elsker jeg altid at besøge nye hyggelige hjem for at se og inspireres af andres hjem.

Efter maden var der hygge i stuen med lækkerier og en ekstremt lækker overraskelsescheesecake(jeg fyldte 24 år d. 3. december) som Noha havde stået for. Jeg var jo imponeret for den smagte mildest talt perfekt, da jeg ikke er stor fan af alt for søde cheesecakes. Dennes sødme var dog lige som den skulle være!

Den resterende aften fortsatte i snak og tiden fløj desværre afsted. Som hver evig eneste gang når vi er sammen. Derfor føles det virkelig som at hver eneste minut sammen er betydningsfuld og særdeles værdfifuld.

DSC_0860

DSC_0882

DSC_0898

Ved 20-tiden skulle jeg køre pigerne tilbage til Hyllie station. Da jeg krammede dem farvel og gik tilbage til bilen fik jeg en stor klump i halsen. Som altid.

Jeg ved ikke hvad det er, jeg ved ved ikke hvad det er for en kærlighed Gud har placeret i mit hjerte for disse skønne kvinder. Jeg har mødt mange mennesker i mit liv, mange som er trådt ind og ud ad mit liv, men aldrig har jeg holdt af veninder lige så højt som jeg holder af disse. Jeg elsker dem. Jeg elsker dem og beder til Gud om at altid lade vores venskab bestå da denne står mit hjerte enormt nært.

Jeg havde engang “lovet” mig selv, at jeg på bloggen altid ville skrive om de gange vi mødes for at kunne kigge tilbage på det engang og mindes tiderne. Dog har det glippet nogle gange, hvilket jeg er lidt ked af. Derfor skal jeg fremover så vidt som muligt forsøge at skrive om hver gang vi ses. Holde minderne i live.

Sweet memories…