Safranskylling med ris

DSC_4567

DSC_4523

DSC_4535.JPG

DSC_4542.JPG

DSC_4563.JPGSafranskylling med ris. Denne ret har jeg elsket, siden jeg var barn. Min livret som barn. Hassan har åbenbart også “arvet” kærligheden til den for den er nemlig også hans livret. :p

Den er så simpel at lave og tager ikke særlig lang tid at forberede. Jeg elsker smagen af syrlighed og safran. Lækker smag når man blander citron/lime i en safransret.

Fremgangsmåde:

1: Steg løg og tilføj ønsket mængde kylling. Jeg havde brugt 6 kyllingeunderlår. Steg i 10 min. Tilføj en smule gurkemeje.

2: Tilføj saften af en citron/lime og tilføj en god mængde knust safran*.  Tilføj salt efter eget smag.

3: Hæld vand over så det næsten kun dækker halvdelen af kyllingen. Den skal ikke bades i vand!

4: Lad koge på middelvarme i ca. 30 min.

5: Færdig!
Servér gerne med safransris. Egentlig serverer man den med pommes fritter ovenpå kyllingen, eller egne stegte kartoffelbåde, men jeg kan bedst lide at have have dem ved siden af og så kan man selv putte så meget eller lidt på, som man vil. 

*Knust safran: Tag en mortel og hæld en halv tsk. sukker i. Tilføj en smule safran/det, der svarer til 1 tsk. Knus safranskornene. Kog vand og hæld på.
Nogle billeder af fremgangsmåden:

Tilberedelse af safransblandingen

DSC_4513

Den færdige safransblanding

DSC_4515

Kyllingen efter vandet hældes på. Bemærk, at vandet end ikke dækker halvdelen af kyllingens overflade.

DSC_4521

Tittebøh!

H..He….Hej? Er der…Nogen?

Det spørgsmål stilte jeg mig selv, når jeg skulle skrive dette blogindlæg. Jeg tvivler på, at der stadig skulle være nogen, der ville læse det, jeg skriver, efter så meget fravær, men jeg fik sådan en stor, nostalgisk følelse ved tanken om bloggen og fik derfor lyst til at ‘kigge forbi’ og skrive lidt.

Årene har passeret og der er sket så meget siden sidst. Eksempelvis skete der jo det, at jeg stoppede helt med at blogge, men kunne ikke nænne at slette bloggen. Der er for mange gode minder til at få den slettet. Jeg kigger i ny og næ på gamle indlæg og bliver et stort smiley-fjæs når jeg læser nogle af de ting, jeg engang har skrevet. Hvor man dog ændrer sig gennem årene. Det føles lidt, som at jeg blot var en lille pige når jeg skrev, men mon ikke jeg også vil sige det samme om mig selv og dette indlæg om nogle år?

Lige nu sidder jeg hjemme i vores hus i Malmø. Vi købte huset i juli 2017 og måneden før solgte vi vores andelsbolig. Samtidig var jeg gravid og der var så meget at se til. Svær graviditet, arbejde og flytning på samme tid. Vi kom dog helskinnet igennem det og den 22. november 2017 fødte jeg Hassan, som har beriget vores liv med glæde og kærlighed. Lille troldunge, så fræk og energifuld. I skrivende stund sover han til middagslur og derfor fik hans mor her lidt tid til at skrive.

Hassan er pt. 1 år og 8 måneder gammel og jeg er stadig på barsel. Barslen er længere i Sverige end Danmark, men derudover valgte vi også, at jeg skulle blive hjemme med ham i noget længere tid. Han har dog fået vuggestue plads og starter om 2 uger og skal nok være der mindst få timer 3 gange om ugen fordi hans mor skal starte på en ny uddannelse. Denne gang på Malmøs Universitet. Ny bachelor, nye udfordringer.

Meget er sket i årenes løb, både på godt og ondt, men resten lader vi stå. Livet kan ikke opsummeres ved blot nogle sætninger.

Jeg vil forsøge at opdatere bloggen lidt, specielt med madopskrifter. De er stadig efterspurgte og jeg får stadig mails angående netop madopskrifterne.

Hav en dejlig sommerdag!

Kærligste hilsner

Iransk kylling med saffranris

DSC_0799

DSC_0814

DSC_0840

Denne ret er en typisk kendt iransk/irakisk ret, som iranere og irakere generelt kender, og den serveres blandt andet ofte i Moharram-måneden(i den islamiske måned – første måned i den islamiske kalender) i moskeerne. Den er enormt enkel og lige til, men dog er det en af mine favorit retter som spises med ris til. Specielt da “sovsen” i retten er så god.

Ingredienser: (Kyllinge-gryden – for ca. 4 personer)

Kylling – vinger, lår eller underlår – vælges selv.
Ca. 2-3 spsk tomatpuré
2/3 spsk salt
Olie til stegning
Ca. 3 dl. vand
Evt. en halv skåret rød peberfrugt

Ingredienser: (Iransk ris)
Så meget ris man nu har lyst til (eksempelvis 4 dl.)
En smule saffran
1 spsk. salt
2 tsk. sukker til saffran
En lille håndfuld berberis-bær
3 tsk sukker + 2 tsk. madolie + 1 spsk. vand til berberis
Enten smør eller almindelig madolie

Fremgangsmåde for kyllinge-gryden: Vask kyllingen og tør det grundigt af med papir. Tag en stor gryde frem, og hæld noget madolie i til stegning. Læg kyllingen i gryden og sæt låget på gryden. Når det begynder at simre højt, vend da kyllingen så den ikke klistrer, og skru ned til lavare varme. Lad kyllingen stege en lille smule. Nu skal kyllingen pensles med tomatpuré, og den resterende tomatpuré og saltet hældes bare i gryden. Tilsæt nu vandet(evt. lidt mindre eller mere – afhængigt af hvad man selv kan lide, men faktisk skal der ikke meget vand i den oprindelige opskrift) og lad det hele blive færdigkogt. For duftens og smagens skyld, kan man evt. skære en halv rød peberfrugt, og lægge denne i når kyllingen steger.

Fremgangsmåde for risen: Læg risen i blød mindst 1-2 timer. Kog derefter rigeligt med vand, samtidigt med at risen som er lagt i blød smides i en si, så vandet kommer væk. Læg det kogende vand og risen i en gryde(risen skal være helt dækket, der skal være vandt mindst 2 cm. over risen) og tilsat salt. Lad koge i ca. 5 minutter, indtil risen næsten er færdigkogt. Smid nu risen tilbage i sien, mens du skruer ned for laveste varme. Hæld lidt smør/olie i gryden og hæld risen tilbage. Læg lidt mere smør/olie oven på risen, så risen ikke bliver for tør. OBS: Når risen skal tilbage i gryden efter at der er blevet lagt olie i gryden, skal man huske at tage den mængde af risen, som man ønsker skal blandes med sin saffran(og evt. berberis).

Saffran: Knus saffran og sukker i en mørtel. Tilsæt kogende vand i en lille kop og hæld blandingen deri og rør rundt. Smid blandingen i den ris, som du ønsker skal blandes med saffran. Eller evt. blandes det bare med al risen.

Berberis: – skyl dem godt og grundt i vand. Tag en lille kasserolle og smid dem deri, med 3 tsk. sukker, vand og olie. Lad det “koge” en smule på laveste varme mens du rører rundt og lad det derfor stå og hvile i 20-30 min.

 

Færdig! Nu kan man selv bestemme hvordan man vil dekorere sin ris. Denne gang skulle jeg skynde mig meget, så jeg blandede bare alt sammen.

Risblanding med tigerrejer

DSC_0573

DSC_0580

DSC_0583

Dette var mit første eksperiment med tigerrejer og resultatet blev faktisk meget bedre end forventet. Denne opskrift fandt jeg bare hurtigt på i går og godt blev det!

Ingredienser:

4 dl ris(jeg bruger “Yellow Diamond” ris)

Ca. 30 stk. tigerrejer

1 stor gulerod skåret i små tern

1 dl majs

1 løg skåret i små tern

1 fed hvidløg

1 dl grønne ærter

1 kanelstang

1spk. salt

1/2 tsk gurkemeje

1/2 tsk kommen

1/2 tsk paprika

1 tsk karry

1 tsk stødt ingefær

1 tsk.  stødt kanel

1 tsk stødt kardemomme

1 tsk hele nelliker

1 1/2 tsk 7 krydderi

2 spsk. berberis(zereshk) + 1 tsk. sukker

Fremgangsmåde:

Brug en gryde eller stor pande til reje-blandingen.

Svits løg og hvidløg i madolie og tilsæt gurkemejen.Tilsæt derefter rejerne og rør lidt rundt indtil de har fået deres orange farve frem. Derefter hældes majs, gulerod og ærter i samt alle krydderier samtidig med at lidt vand er blevet tilsat. Tag fra kogepladen når alt er færdigstegt.

Kog risen og smid risen i en si lige før at risen næsten er færdigkogt. Derefter skrues der ned for den laveste varme samtidig med at en smule margerine(eller blot almindelig madolie) lægges nederst i den samme gryde som risene kogte i(som selvfølgelig ikke længere indeholder vand). Læg derefter et lag ris og et lag reje-blanding og fortsæt med disse lag indtil alt er færdigt.

Samtidig med at man tidligere ventede på at risen skulle koge, skulle  en smule olie, berberis samt sukker smides i en lille kasserolle, mens der tilføjes lidt vand når det hele begynder at stege. Husk ikke at brænde det hele på og lad det kun koge meget lidt, samtidig med at kasserollen kan løftes fra kodepladen et par gange, således at intet brænder på.

Til slut skal berberisen ned i risblandingen som står på laveste blus. Herved er retten færdig!

Okra gryde

DSC_0005

Som jeg lovede en veninde, ville jeg skrive denne opskrift på bloggen. Det er en traditionel irakisk ret, som spises som hovedret, og den er meget lige til. Den kaldes “bamyiah” som helt enkelt betyder “okra”.

Til 4 pers. ca:

Ingredienser:

– En pose frosne okra
(Frisk okra kan naturligvis også bruges og smager blot bedre)

– Lammekød i små stykker(mængde bestemmes selv)

– 2 spsk. tomatpuré

– 2-4 fed hvidløg

– Et mellemstort løg

–  Ca. 2-4 spsk. citronsaft

– Salt

– 1 tsk. gurkemeje

– En dåse hakkede tomater(kan undlades)

– Evt. en halv grøn el. rød peberfrugt(giver duft og lidt smag i retten)

Fremgangsmåde:

Skær løget i små tern og læg kød, pillet hvidløg(ikke presset), peberfrugt og gurkeme i. Svits i nogle minutter, og smag til med salt. Tilsæt vand i gryden så det dækker halvt over kødet. Skru ned for varmen og lad koge indtil kødet er færdigkogt. Ca. 2 timer. Tjek kødet et par gange i mellemtiden for at se, om du behøver tilføje mere vand.

I en lille gryde for sig, koger du okraen i ca. 10 min. Tilsæt ca. en halv spsk. salt. Det er bedst hvis okraen koges for sig, da den på så vis ikke bliver mast.
Når kødet er færdigkogt, tilsættes tomatpuré, citronsaft, okra, hakkede tomater, og salt efter smag. Rør lidt rundt og smag et par gange. Den skal have tilstrækkeligt salt og citronsaft, ellers bliver den for kedelig. Tilsæt dog helst efter eget smag.

Retten er nu færdig og spises til med irakisk/iransk tilberedt ris, og en god salat.

NB: Hvis de hakkede tomater skal undlades, skal der lidt mere tomatpuré i og vand også. Dog smager det langt bedre med hakkede tomater i, da det får en tykkere konsistens, som simpelthen bare smager bedre.