Hej!

Hej hej heeeej!

Åh hvor jeg savner bloggen! Sidste gang jeg skrev herinde var 27. november 2014, ergo er det over 4 måneder siden. Øv! Jeg har dog tænkt meget på bloggen og tænkt på hvor meget den egentlig betyder for mig. Hvad end jeg skriver meget eller lidt herinde, tror jeg aldrig at jeg en dag vil lukke bloggen. Den er et fint minde og jeg håber at jeg fortsat kan have den langt inde i fremtiden. Nu må vi se.

Meget er sket siden sidst. I december måned tog vi jo til Tyskland for at besøge den tyske professor hvor vi skulle få hjælp med at komme i gang med Macrobiotic-kosten. Den dag vi skulle tilbage, blev jeg meget syg og det endte med hele to måneders sygdom med blandt andet meget høj feber, lungebetændelse og en hoste der bare ikke ville slippe mig. Derfor begyndte vi ikke med kosten når vi kom hjem, men besluttede os for at begynde efter vores Marokko-ferie. Ja, F og jeg tog nemlig på ferie til Marokko i 12 dage.
Det var noget så skønt at komme væk fra dagligdagens gøremål, bekymringer og rutiner. Vi rejste til Marokko d. 24. januar og var blandt andet i Marrakech, Casablanca, Rabat, Fez og nær Meknes. Nye oplevelser, minder for livet. Jeg skal nok sørge for at lægge billeder ud af rejsen herinde.

Ja, hvad er der ellers sket siden da? Tjoeh, vi startede på macrobiotic-kosten d. 9. februar og har siden da overholdt den. Vi har begge tabt os 5 kilo(yay!) og det føles så lækkert at få spist nogle gode og sunde råvarer. Ja, det er hårdt. Og ja, det koster meget. Og ja, vi har nogle gange lyst til “almindeligt” mad, men det er så meget værd det hele! Jeg har jo selv prøvet det på egen krop for over 10 år siden og hold da op hvor var det godt for min krop og sygdom! Havde jeg fortsat, kunne jeg måske have været helt helbredt..Hvem ved.
Det, der dog er det sværeste for mig er, at jeg nu ikke prøver nye og spændende “almindelige” retter eller bager brød eller kager. Jeg elsker ellers at eksperimentere med nye ting i et køkken, men det er der nu blevet sat en stopper for. Det er nu ikke det samme at eksperimentere med macrobiotic og “almindeligt” mad. =)

Hvad angår familie-livet, var vi til min storebrors forlovelse her i lørdags d. 7. marts. Han er blevet forlovet med en gammel barndomsven, Zainab. Skøn, skøn pige! Jeg er så glad på deres vegne og glæder mig til at følge deres kærlighed og se den blomstre.

Ellers er der at sige, at jeg er så ked af at jeg har været fraværende og ikke svaret på hverken kommentarer eller mails. Jeg beklager virkelig! Der har bare været så meget i mit liv på det seneste at jeg har været lidt fraværende både “online” og i “irl”..
Jeg elsker dog jeres kommentarer og mails, så I må endelig ikke lade det stoppe jer, da jeg fremover virkelig vil forsøge at svare på alt det jeg kan. =)

Billede jeg tog i Marrakech.

Jeg savner bloggen..

Hej!

Det var vist virkelig længe siden denne gang! Ja faktisk mere end 2 måneder siden jeg sidst skrev. Der har mildest talt været meget at se til, både på godt og ondt. Mange ting er sket i løbet af disse to nye måneder og blandt disse kan bl.a. nævnes en tur til Göteborg eftersom F mistede sin mormor og vi var sammen med hans familie der, jeg fik det job, som jeg var til jobsamtale til i Malmö, min bror fandt sin Hawra og min kære Noha fandt sin Eisa, vores elskede Israa og hendes mand Bahaa blev gift, og en helt del andet. Det har altså været en tid med blandede følelser. Hvorom alting end er, har jeg i al den tid savnet bloggen. Savnet at få nogle af mine tanker ud, dele mine ideer med mine kære trofaste læsere, og simpelthen savnet trygheden som jeg har haft ved at have denne blog.

Med andre ord, jeg elsker bloggen. Den har fulgt mig og jeg har fulgt den siden 2009 og jeg glædes ved at kunne se tilbage på både min udvikling, mit liv, mine tanker om diverse sager. Indlæg som jeg har gjort private og usynlige såsom åbne indlæg. De betyder alle noget. Selv om jeg ikke skulle have haft én eneste læser, så er det alligevel dejligt selv at kunne se tilbage på alle gamle indlæg.

Jeg har en tidskrævende periode foran mig de næste to måneder, så jeg ved desværre ikke, hvor meget opdatering det bliver. Dog ved jeg én ting; jeg savner bloggen.

 

Med fred og kærlighed,

Fatima

Længe siden

Det var virkelig længe siden at bloggen blev opdateret, men det har der også været adskillige grunde til. Bl.a. besøg til Göteborg, Nivå og København, nye ting der sker i vores liv osv.

Jeg kan fortælle så meget som, at mon storebror er blevet forlovet med en herlig pige, hvilket vi alle er glade for alhamdulillah. Derfor har vi været meget i Danmark for at gøre klar til visse sager og lignende. Længe leve kærligheden!

Derudover har vi spenderet noget af tiden med nære venner i København, og til slut var min søde F og jeg på en fin date i Fredensborg for at “fejre” 11 måneder og snart 1 år sammen. Vi tog til Fredensborh slot og have, eftersom set også var der vi havde vores allerførste date sammen. Gode minder!

Det var lidt surrealistisk at tænke på at det hele begyndte at blomstre imellem os mellem disse træer…

Må alle finde deres bedre halvdel i livet..Og lade kærlighed og glæde fylde deres liv..

Tilbage til barndommens land

Mor, tag mig tilbage til barndommen

Barndommens glæder, latter og kroniske uskyld

Barndommen, der beskyttede mig fra sorg og mand

…

Barndommen tog mig under sine vinger

Om mig lagde den sit enorme skjold

Den passede på mig fra verdens grusomheder

Og lod mig opleve flere stunder med morsomheder

…

Leg, kærlighed og venner

Pludseligt erstattet af krig, had og fjender

Hvad der var så skønt og sødt

Blev hurtigt så dysters og bittert

…

Tag mig tilbage til barndommen

Hvor en tegning var en tegning

Hvor tal var lig med en blækregning

En 20’er guld værd

Et hvidt lagen et genfærd

…

Kære mor, jeg beder dig

Tag mig nu tilbage

Til barndommens skjulte sted

Her fandtes ingen bagvaskelse, ydmygelse, eller løgn

Døgn efter døgn

I barndommens hule

…

I barndommens land

Blev jeg ikke anset som ekstremist, terrorist

Eller islamist

I barndommens trygge land

Uskylden som det krystalklare vand

…

Ingen tager mig tilbage

Jeg er havnet her

Årene har passeret mig

Der er ingen vej udenom

Ingen flugt til barndommens land

Til Barndommens minder

…

Jeg må videre

Videre uden at se mig tilbage

Where is the love?

For nogle år tilbage, lavede en musikgruppe ved navn Black Eyed Peas en sang kaldet “Where is the love?”. Dette var en sang med utroligt gode budskaber. Den stiller nogle spørgsmål, som jeg selv tænker over en del til min hverdag. Hvor er kærligheden? Hvor er kærligheden til vores medmennesker?

Fra den lokale købmand til s-togene kan man i vore dage blive mødt med had, spydige kommentarer, og andet ondskabsfuldt. Alle kender jo nok citatet der siger: “Smil, så smiler verden til dig”. – Dette passer desværre ikke længere. Smiler du nu til nogle mennesker, er det eneste du får tilbage, et surt ansigt med rynken på panden. Desværre er der kun få der nu gengælder smilet. Selv på dit arbejde hvor du blot passer dit job, vil du møde mennesker der kun er til stede for at ødelægge din dag. Man spørger sig selv hvad årsagen bag dette kan være? Ren ondskab? Misundelse? Had? Et eksempel på dette, var en mindre god episode jeg personligt selv oplevede få dage tilbage. Mens jeg ekspederede en kunde, stod jeg og kunden og grinte lidt, og pludselig får jeg sådan en kommentar smidt i hovedet: “Ja, man behøver jo ikke at grine kunderne op i hovedet! Hmpf!”. Det kom igen. Hadet over for vore medmennesker. Hvorfor ønsker vi at ødelægge andre menneskers dage? Hvorfor ønsker vi overhovedet andre mennesker ondt? Mennesker, vi ikke engang kender, eller har set tidligere.

Dette indlæg skal på ingen måde forstås således, at det handler om racisme. Nej, det handler om al slags manglende kærlighed. I omkvædet af “Where is the love?”-sangen, synger de bl.a;

People killing people dying
Children hurtin you hear them crying
Can you practice what you preach
Would you turn the other cheek?[…]

Nogle af disse ord får mig faktisk til at tænke på vores egne muslimer. De muslimer, som vi i islam skal kalde vores søskende. Udfører de overhovedet, hvad de prædikerer om? Her tænker jeg selvfølgelig ikke om alle muslimer, men dem som foran folkeforsamlinger eller andet, viser at de er ohh så troende og lydige over for Skaberen, mens de overhovedet ikke overholder hvad Gud har fortalt os om næstekærlighed, kærligheden til vores medmennesker. De angriber måske ikke andre fysisk, men det gør de sandeligt med deres munde. Lige fra bagtaleri til latterliggørelse af et andet menneske. Hvorfor er det blevet sådan, at visse mennesker glædes ved at angribe et andet menneske? At få det til at føle sig mindre værd?

Første strofe fra Sami Yusufs sang Al-mu’allim(the teacher):

We once had a Teacher
The Teacher of teachers,
He changed the world for the better
And made us better creatures,
Oh Allah we’ve shamed ourselves
We’ve strayed from Al-Mu’allim,
Surely we’ve wronged ourselves
What will we say in front him?
Oh Mu’allim…

Ja, hvis vores Profet(saaw) ville komme ned til os i dette øjeblik, hvad ville vi da sige til ham? Spørger han os om hvor al den kærlighed, gode manerer, barmhjertighed han fortalte os vi skulle udvise over for andre mennesker er, kan vi ikke give ham et ordentligt svar. For hvor er alle disse egenskaber? Hvorfor har vi lagt dem til side og glemt os selv? Eller nærmere, glemt os selv og vores medmennesker. Ingen under, at vi har glemt vores medmennesker, når vi har glemt os os. Glemmer vi hvem vi er, hvem vi burde være, og hvordan vi bør opføre os, er der der ikke meget tilbage i os. Så er vi blot kød og blod.

Black Eyed Peas’ sang siger på et tidspunkt:

Wrong information always shown by the media
Negative images is the main criteria
Infecting their young minds faster than bacteria
Kids wanna act like what the see in the cinema
Whatever happened to the values of humanity
Whatever happened to the fairness and equality
Instead of spreading love, we’re spreading anomosity
Lack of understanding, leading us away from unity

Stærke ord, som jeg synes, at man skal sætte sig lidt og fundere over. Vi burde tænke over, at vi altså selv har hjerner, og fornuft, og vi behøver ingen medier til at vise os hvad er forkert og hvad er rigtigt. Medierne tjener jo blot kassen på deres historie, og de er komplet ligeglade med hvilken effekt det har på os. Og måske er de endda ikke så ligeglade igen. De vil måske skabe en vis had og afsky i os til vore medmennesker.

Vi bør alle så vidt som muligt prøve at rette op på os selv, før dette er for sent. En dag vil den person du måske har såret, behandlet skidt, eller gjort uret, dø, og da er det for sent at undskylde og bede om tilgivelse. Og hvem gider da også leve med dårlig samvittighed resten af livet? Endvidere er det ikke blot vores samvittighed der burde få os til at bede om tilgivelse, men også vores medmenneskelighed.

Til slut har jeg indsat lyrikken af Black Eyed Peas’ sang, “Where is the love?”, og jeg synes at man burde læse ordene og tænke sig grundigt over dem.

What’s wrong with the world mama?
People living like aint got no mamas
I think the whole worlds addicted to the drama
Only attracted to the things that bring you trauma
Overseas yeah we tryin to stop terrorism
But we still got terrorists here livin
In the USA the big CIA the Bloodz and the Crips and the KKK
But if you only have love for your own race
Then you only leave space to discriminate
And to discriminate only generates hate
And if you hatin you’re bound to get irate
Yeah madness is what you demonstrate
And that’s exactly how anger works and operates
You gotta have love just to set it straight
Take control of your mind and meditate
Let your soul gravitate to the love y’all

People killing people dying
Children hurtin you hear them crying
Can you practice what you preach
Would you turn the other cheek?
Father Father Father help us
Send some guidance from above
Cause people got me got me questioning
Where is the love?(where is the lovex3)(the love2x)

It just ain’t the same all ways have changed
New days are strange is the world the insane?
If love and peace so strong
Why are there pieces of love that don’t belong
Nations dropping bombs
Chemical gases filling lungs of little ones
With ongoing suffering
As the youth die young
So ask yourself is the loving really strong?
So I can ask myself really what is going wrong
With this world that we living in
People keep on giving in
Makin wrong decisions
Only visions of them livin and
Not respecting each other
Deny thy brother
The wars’ going on but the reasons’ undercover
The truth is kept secret
Swept under the rug
If you never know truth
Then you never know love
Where’s the love y’all?(I don’t know)
Where’s the truth y’all?(I don’t know)
Where’s the love y’all?

People killing people dying
Children hurtin you hear them crying
Can practice what you preach
Would you turn the other cheek?
Father father father help us
Send some guidance from above
Cause people got me got me questioning
Where is the love?(where is the lovex3)(the lovex2)

I feel the weight of the world on my shoulder
As I’m getting older y’all people get colder
Most of us only care about money makin
Selfishness got us followin the wrong direction
Wrong information always shown by the media
Negative images is the main criteria
Infecting their young minds faster than bacteria
Kids wanna act like what the see in the cinema
Whatever happened to the values of humanity
Whatever happened to the fairness and equality
Instead of spreading love, we’re spreading anomosity
Lack of understanding, leading us away from unity
That’s the reason why sometimes I’m feeling under
That’s the reason why sometimes I’m feeling down
It’s no wonder why sometimes I’m feeling under
I gotta keep my faith alive, until love is found

People killing people dying
Children hurtin you hear them crying
Can you practice what you preach
Would you turn the other cheek?
Father Father Father help us
Send some guidance from above
Cause people got me got me questioning
Where is the love?(fade)