Kan selv afdøde mennesker ikke slippe for hadet i verden?

Som man har kunne læse de seneste dage, er der blevet begået hærværk mod en muslimsk gravplads i Brøndby, hvor 50 grave er blevet ramt af dette vanvid. Inden muslim-stemplet kommer frem hos nogen, skal det lige pointeres, at jeg ikke skriver dette indlæg på grund af, at jeg selv er muslim. Havde det drejet sig om en anden religion eller manglen på samme, ville jeg fortsat mene, at det er på sin plads at udtale sig om denne afskyelige handling.

Angående sagen, har politiet bare fået det til at virke som ‘drengestreger’. Det kan man dog ikke bilde mig ind. For mig at se, er budskabet ret så klart og tydeligt: had. Had til andre mennesker. Et had, der i den grad er så stor og modbydelig, at selv ikke afdøde sjæle kunne undslippe det.

Hvad ellers, skulle få andre mennesker til at udøve så hjerteløs en handling, hvis motivet ikke er had?

Kan selv afdøde mennesker ikke slippe for hadet i verden?

Er vi virkelig nået til det punkt i verden, og i dette eksempel i Danmark, at selv vores afdøde kære og nære kan udsættes for dette? Er vi virkelig nået derhen?

Det undrer mig egentlig ikke, med tanke på hvordan medier og vores politikere driver dagens politik i Danmark. Hjernevask, opilden til hetz og had, splitring og en meget hård tone i debatten. Alt dette påvirker folk. Alt dette absorberer visse folks hjerner, hvad end de selv ved om det eller ej. Så sent som i dag, så jeg et klip fra DR1 duellen, hvori Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke svarede på følgende spørgsmål: “Er Danmark et multikulturelt samfund?” – hvorved førstnævnte svarede “nej” og Løkken svarede “Nej, men vi er i fare for at blive det”. Det er denne politik begge bl.a. fører i deres valgkampagne. Og her gik man og troede, at vi i Danmark var stolte af, at vi netop er et multikulturelt land. Ak, var det bare en drøm?

Det er virkelig en trist udvikling man er vidne til. Mere had og mindre forståelse.

Jeg elsker det Danmark, som er multikulturelt og er åbent og smilende. Jeg elsker det Danmark, som lader folk føle sig varmt velkomne og tilpas. Jeg elsker det Danmark, som trods idioters hærværk, mødte op i gravpladsen og viste respekt over for de afdøde og deres familier. Jeg elsker mit land. Jeg elsker Danmark. Jeg elsker at Danmark elsker.

Lad Danmark fortsat elske. Lad ikke denne dumme udvikling vi ser i dagens Danmark fortsætte. Lad Danmark fortsat elske. For de efterladte, de nulevende og de fremtidige medmennesker i vores yndige land.

Spirituel krig: de vil overtage Irak – og hele Mellemøsten!

En af mine veninder på Facebook, havde sat en bemærkelsesværdig  youtube video ind i går, og denne video kunne jeg ikke blot lade mig ignorere af, og derfor har jeg også valgt at dele videoen med jer.

I videoen ser vi kristne missionærer i Irak, der ihærdigt prøver at konvertere de muslimske irakere til Kristendommen. Dette gør de på de mest manipulerende måder – såsom ved at støtte dem med materielle goder, for senere hen at vinde deres tillid og omsorg, og dermed konvertere dem fra Islam, og ind i Kristendommen. De har tydeligvis haft studeret deres sag grundigt, og de er godt klar over, at nogle af disse irakere er enormt skrøbelige, og har brug for hjælp udefra. Problemet er dog deres intentioner – de hjælper dem ikke frivilligt. De har ét overordnet mål, og dette er selvfølgelig at bekæmpe Islam, og dermed få disse mennesker væk fra Islam. Islam, som de anser som fjenden, som man tydeligt kan forstå ud fra videoen.

Det er for mig at se, ikke tilfældigt, at de lige netop har valgt Irak, hvor de har startet deres mission om konvertering. I videoen ser vi også, hvordan G. W. Bush med al selvfølge støtter disse missionærer – han støtter dem endda på en ret åbenlys måde! Jeg har altid haft sagt, at USA ikke er uskyldige og de med al sikkerhed har studeret situationen i Irak nøje, og alt hvad de gør, er ikke tilfældigt. Mange irakere må snart vågne op og indse, at USA ikke bare er nogle helte, der gerne vil til deres undsætning.

Ikke nok med at disse missionærer vil prøve at overtage det krigsramte Irak, er et af deres mål også at overtage hele Mellemøsten. Det er tydeligt at se, hvordan de prøver at skabe konflikter, og hvordan de blander sig i folks levevis. Spørger man dog mig, er hele deres mission noget at grine af, og de skal langt fra have forhåbninger om at nå deres mål, da dette aldrig kommer til at ske. Ja, de kan godt omvende nogle irakere, men langt fra alle! De kan drømme videre. Med det sagt, synes jeg dog stadig ikke, at man bør ignorere disse sager, da de fortæller os en del om visse menneskers intentioner.

Man snakker ofte om muslimer, og deres måder at håndtere kristne på, men man bør måske lige feje for egen dør først.

Jeg håber, at I tager jer lidt tid, og bruger de 9 minutter på at se videoen, da man måske kan få øjnene op.

Jihad i Koranen

Det første slag udkæmpet af Profeten(sa) og hans ledsagere var en forsvarskrig. Det er kendt som slaget ved Badr, et sted “nær” byen Medina (for at være mere præcis, ligger det ca. 128 km. fra Medina). Dette var et slag hvor Profeten med sine ledsagere stod over for fjenden, der var kommet helt fra Mekka som stadig blev kontrolleret af de vantro.
De første vers om den lille jihad, den væbnede kamp, som tydeligt bliver forklaret:

“Tilladelse (til at kæmpe) gives dem, mod hvem der kæmpes, fordi de har lidt uret. Og Allah er visselig Mægtig til at hjælpe dem […]” – [Koranen: 22:39]

Og:

“(Tilladelse gives) dem, der er blevet drevet ud af deres hjem med urette[…]” – [Koranen:22:40]

Altså bliver der her henvist til de vantro i Mekka, der førte krig mod Profeten(sa) og hans ledsagere i Medina. Koranen siger endvidere:

“Og kæmp for Allahs sag mod dem, som bekæmper jer, men vær ikke angribere, thi Allah elsker ikke angriberne.” – [Koranen: 2:190]

I dette vers er der tale om at reagere på en krig således, at du må forsvare dig selv; der er overhovedet ikke tale om at indlede kamp. Selv i den defensive tilstand af kamp, advarer Gud den Almægtige muslimerne, at de ikke må ‘overgå’ de rigtige og forsvarlige grænser.
Islam lærer os, at muslimer bør være stærke for at forsvare dem selv, men dette betyder ikke at de skal være aggressive og uretfærdige. Gud har fastsat denne generelle vejledning meget tydeligt, når Han tiltaler muslimerne på følgende måde:

“Og gør rede for dem (der kæmper mod jer) hvad I formår af (krigs-)magt og af beredne grænsevagter, hvormed I kan skræmme Allahs fjende og jeres fjende og andre foruden dem. I kender dem ikke, (men) Allah kender dem. Og hvad I end giver ud for Allahs sag skal gengældes jer, og der skal ikke gøres jer uret.” – [Koranen: 8:60]

Efter at have givet denne generelle vejledning for at være stærk og parat til at forsvare os selv, fortsætter verset:

“Men hvis de viser tilbøjelighed til fred, så vær du også tilbøjelig dertil, og sæt din lid til Allah, thi Han er den Althørende, den Alvidende.” – [Koranen: 8:61]

Kort fortalt, ønsker Islam at muslimer skal være stærke, for derved ikke at blive hundset rundt med og behandlet skidt af andre. De er dog nødsaget til at slutte fred selv mod deres fjender, hvis der tilbøjelighed til fred fra fjendens side.

Tekst og kontekst

Nogle forfattere og talere citerer de koraniske vers ud af kontekst og forsøger at klandre Islam for at fremme vold og terrorisme. De tager en ‘tekst’ og bruger den uden sin ‘kontekst’; med andre ord, begår de citatfusk.
Det er ligesom når nogle mennesker “undersøger” Bibelen og vælger de følgende ord eller sætninger, for at bevise at Bibelen opfordrer til vold:

“Take all the leader of these people, kill them.” (Numbers 25:7)

“Now kill all the boys. And kill every woman who has slept with a man, but save for yourselves every girl who has never slept with a man.” (Numbers 31:17-18)

“Kill every male and every woman who is not a virgin.” (Judges 21:11)

Ingen retsindig person ville acceptere sådan en “ude af kontekst”-præsentation af de Bibelske vers. Alligevel ser vi dog kristne evangelister og missionærer gøre nøjagtigt det samme med Koranen uden tøven.
Så lad os tage et kig på nogle eksempler af Koranens tekst taget ud af dens kontekst.

Første eksempel:

“Og dræb dem, hvor I end finder dem[…]” – [Koranen: 2:191]

For at forstå den fulde kontekst af verset, læs da hele vers 190 til og med 193 tilsammen:

“Og kæmp for Allahs sag mod dem, som bekæmper jer, men vær ikke angribere, thi Allah elsker ikke angriberne. [2:190] Og dræb dem, hvor I end finder dem, og driv dem ud fra (den by), hvorfra de fordrev jer, thi forfølgelse er værre end krig. Men bekæmp dem ikke ved den Hellige Moské, førend de bekæmper jer der. Men hvis de kæmper mod jer, så bekæmp dem. Således (er) de vantros belønning. [2:191] Men hvis de afstår (fra kamp), så er Allah visselig Tilgivende, Barmhjertig. [2:192] Og bekæmp dem, indtil der ikke er mere forfølgelse, og troen på Allah er (fri). Men hvis de afstår (fra kamp), så (skal de vide), at der kun er fjendskab mod de uretfærdige.” [Koranen: 2:193]

(NB: den ‘Hellige Moské’ er Kabba’en i Mekka)
Konteksten klargør altså at vers 191 tillader muslimerne i Medina at forsvare sig mod overfaldene og angrebene fra de vantro i Mekka. Den siger absolut ikke, at muslimer bør gå hen og dræbe vantro i verdenen hvor end de finder dem!

Andet eksempel:
Kapitel 4 (Sura Al-Nisa’), vers 74, der angiveligt opfordrer til at udgyde blod:

“Lad dem da kæmpe for Allahs sag – de, der vil sælge det nærværende liv for det kommende. Og den, der kæmper for Allahs sag – om han så falder eller sejrer – ham vil vi give en stor belønning.” – [Koranen: 4:74]

De der citerer ovenstående vers, undlader næste vers(som det passer dem), nr. 75, der forklarer formålet og retfærdiggørelsen af den lille/mindre jihad:

“Hvad fejler jer da, at I ikke kæmper for Allahs sag og for de svage blandt mændene og kvinderne og børnene – dem, der siger: Vor Herre, før os ud af denne by, hvis beboere er undertrykkere, og skænk og en beskytter fra Dig Selv, og skænk os en hjælper fra Dig Selv.” – [Koranen: 4:75]

Dette vers opfordrer tydeligt muslimerne til at forsvare de undertrykte mænd, kvinder, og børn. Bør en guddommelig religion da ikke forsvare de undertrykte mænd, kvinder og børn? Hvor er rimeligheden henne, hvis man finder sig i undertrykkelse?

Tredje eksempel:

“[…]Bekæmp så vantroens ledere[…]” – [Koranen: 9:12]

Dette er kun en den af den passage, hvor Gud taler om muslimerne i Medina og deres aftale om våbenhvile med de ikke-troende i Mekka. Læs da fra vers 12 til og med 15:

“Og hvis de bryder deres eder, efter at de har sluttet pagt, og begår overgreb mod jeres religion, bekæmp så vantroens ledere, thi for dem betyder eder intet, for at de må afholde sig (fra angreb). [9:12] Vil I ikke kæmpe mod et folk, som har brudt deres eder, og som planlagde at uddrive Sendebuddet, når de begyndte (fjendtlighederne) mod jer i første omgang? Mon I frygter dem? Men Allah har større krav på at I frygter Ham, hvis I er troende. [9:13] Kæmp (da) mod dem. Allah vil straffe dem ved jeres hænder og beskæmme dem og hjælpe jer mod dem og rense hjerterne på et folk, som tror. [9:14] Og Han vil fjerne vreden fra deres hjerter. Og Allah vender Sig (nådigt) til hvem Han vil, og Allah er alvidende, Alvis.[9:15]”

Konteksten giver klart retten til forsvar for den enkelte muslim, men den fremmer på ingen måde aggression. Igen, skal man som muslim ikke finde sig i undertrykkelse og angreb uden videre. Man skal ikke stå som en kujon og opleve undertrykkelse, uden at gøre noget ved dette. Allah(swt) er retfærdig, og giver derfor retten til forsvar. Gjorde Han(swt) ikke dette, kunne man lige så godt ligge sig ned og se sig besejret, og i værste fald, endda miste livet(eksempelvis i kamp).

Fjerde eksempel:

“[…]og bekæmp afgudsdyrkerne alle til hobe.” – [Koranen: 9:36]

I virkeligheden er denne sætning en del af et helt vers, hvor Gud taler om helligheden af fire af de tolv måneder, hvor man ikke må gøre sig selv uret. Efterfølgende fortsætter verset:

“[…] og bekæmp afgudsdyrkerne alle til hobe, ligesom de bekæmper jer alle til hobe, og vid, at Allah er med de retfærdige.” – [Koranen: 9:36]

De, der gerne tager dette koraniske vers ud af dets kontekst, udelader “pudsigt nok” delen med: “ligesom de bekæmper jer alle til hobe.” Som man kan se, svarer dette vers også på aggression påbegyndt af polyteisterne mod muslimerne; verset snakker ikke om selv at indlede krig.

Konklusion
Fra disse eksempler, er det temmelig klart, at Islam ikke snakker om den mindre/lille jihad for at man skal angribe hinanden, eller indlede en krig; den tillader snarere muslimer at fysisk forsvare deres liv, ejendomme og lande imod ethvert angreb, og også at bekæmpe tyranni mod de undertrykte mænd, kvinder og børn.
Versene omhandlende afgudsdyrkerne i Mekka er meget specifikke og relateret til den pågældende periode. Lad os igen se på kapitel 22, vers 39-40:

“Tilladelse (til at kæmpe) gives dem, mod hvem der kæmpes, fordi de har lidt uret. Og Allah er visselig Mægtig til at hjælpe dem.[22:39] (Tilladelsen gives) dem, der er blevet drevet ud af deres hjem med urette, kun fordi de sagde: Vor Herre er Allah (alene). Og hvis Allah ikke drev visse mennesker tilbage ved hjælp af andre mennesker[dvs. ved krig], så ville visselig klostre og kirker og synagoger og moskeer, hvori Allahs navn ihukommes meget, være blevet revet ned. Og Allah vil visselig den, der hjælper Ham, thi Allah er Stærk, Almægtig.[22:40]”

Islam behandler det realistiske, menneskelige samfund, og ikke det idealistiske samfund. Det kan godt være, at kristendommen siger, at man skal vende den anden kind til, men hvor realistisk er dette, hvis man er under angreb og undertrykkelse? Skal man blot sidde i sit hjem og byde fjenderne velkomne og fortælle dem, at de snildt kan gøre hvad de har lyst til, og blot se på deres grusomme handlinger? Uden retten til forsvar ville vi være hjælpeløse, besejrede, og uduelige.
Man skulle tro, at man ikke behøvede at forklare det følgende, men, nu gør jeg det alligevel, da nogle mennesker åbenbart stadig har svært ved at skelne mellem den korrekte jihad i Koranen, og sindssyg-Osama-bin-Laden-jihad: Der er intet jihad over det, at man slår uskyldige mennesker ihjel, og siger, at det er for Allahs(swt) skyld og jeg ved ikke hvad. Allah(swt) kræver ikke angreb af os, men forsvar. Om så hele verdens muslimer begik Bin Laden-jihad, ville dette ikke gøre det mere korrekt. Det ville stadig gå imod selve religionen Islam, og hvad den står for. Om så “muslimer” har gjort dette gennem århundreder, er det stadig ikke rigtigt af den grund. Som Imam Ali(as) sagde, er sandheden ikke nødvendigvis med flertallet- og det er sådan set samme princip her: at mange mennesker udfører/har udført en bestemt ting, betyder det ikke automatisk, at det er sådan tingene bør være og foregå. Vi har Koranen og den bør vi følge som retningslinje, og gør vi dette, ville den mindre jihad aldrig have foregået som den desværre tidligere har gjort. Dog ved almene muslimer dog stort set godt nu, at den mindre jihad altså ikke betyder, at man skal slå alle ihjel, der ikke kalder sig muslimer.
Man bør huske på, at selv en fredsfyldt kærlighedsroman, kan man få til at blive en negativ, hadefuld roman, hvis man piller i teksten som man ønsker. Alt bør læses og forstås i dets kontekst, for ikke at blive ødelagt og misforstås.

Glem desuden ej Den Store Jihad, som jo er den allervigtigste, og som enhver muslim bør udføre.
(NB: Artiklen her er en blanding af en oversættelse fra en artikel af Sayyid Muhammad Rizvi, og noget jeg selv har skrevet)