Salt & Sukker

DSC_0031
DSC_0029
Jeg har i lang tid ville åbne en madgruppe på Facebook, hvor alle kunne dele madopskrifter på dansk med hinanden. Nu har jeg endelig åbnet “Salt & Sukker” og alle som følger bloggen eller læser med engang imellem er naturligvis også velkomne til at melde sig i gruppen.

Som det bl.a. står i beskrivelsen af gruppen:
“Titlen “Salt & Sukker” som gruppen har fået, indebærer både almindelige madretter – deraf “salt”, og desserter – deraf “sukker”.
Man kan dele alt fra meget lette retter til svære retter. Fantasien har ingen grænser i madverdenen.”

…Jo flere vi er, jo sjovere bliver det. :)

Udover gruppen, skal bloggen i gang igen. Nu er det mine sidste dage inden semesterstart, men jeg vil forsøge at skrive indlæg som tidligere(altså ikke kun omhandlede mad).

Vi høres jo nok. :)

Reklamer

Historien gentager sig.

For nogle år siden så vi alle de chokerende billeder fra Abu Ghraib med bl.a. soldater der poserer på billeder med fanger. Denne gang har historien med de poserende soldater gentaget sig – dog et andet sted i verden. Jeg undrer mig over hvorvidt dette er blevet den nye trend for visse soldater. Det fortæller desværre en del om disse soldater, der tilsyneladende intet problem har med at smile stort til kameraet og få taget sådanne umoralske og forkerte billeder. Jeg finder i hvert fald ingen moral i disse billeder. Hvad er der at smile af? Jeg ser bestemt ingen morsomhed i at glæde sig over at ydmyge andre mennesker.

Læs om en kvindelig, israelsk soldat, der lever op til denne nye foto-trend:

Israelsk soldat ydmyger fanger (Dr.dk)

Og her ser vi endnu en nyhed:

Flere soldaterbilleder dukker op i Israel (Dr.dk)

Hvad værre er, at en af disse soldater rent faktisk har lagt billeder af dette på Facebook. Dermed kan man konkludere, at denne soldat tydeligvis er stolt over disse latterlige billeder. Jeg kan ellers ikke se nogen logisk grund til, at man skulle sætte disse billeder på Facebook.

Det er så sandelig en mærkelig verden vi lever i..

Er det det, der bliver kaldt ytringsfrihed? Til helvede med ytringsfriheden så!

‘Ytringsfrihedens to ansigter

Som de fleste er klar over, er det i dag ‘International tegn Muhammed-dag’. En dag, hvor Facebook-brugere tegner Profeten, og sætter deres billeder ind på en vis Facebook-gruppe. Da jeg i første omgang hørte om dette, troede jeg simpelthen ikke mine egne ører. Jeg tænkte, at det sikkert blot var nogle falske rygter.  Nu er dagen dog kommet, og folk har allerede sendt tusinde af billeder ind. Dette skulle de tilsyneladende gøre, for at bevise, at de støtter ytrinsfriheden. Som protest mod denne komplet latterlige gruppe, blev der sendt kæde-sms’er rundt, som opfordrede én til at deaktivere sin Facebook-profil netop i dag. Dette gjorde jeg selvfølgelig også. Ikke at jeg tror, at det vil gavne, men jeg har i hvert fald gjort mit.

Nu er det således, at jeg var inde at læse lidt på et blogindlæg på JP.dk, og jeg faldt over læsernes kommentarer. De havde skrevet, at denne gruppe åbenbart var blevet lukket ned, og en ny var blevet åbnet. De havde sat et link til den nye gruppe, og selv om man har deaktiveret sin profil, kan man sagtens se gruppen, og dette var lige det, jeg gjorde. Jeg ville se hvorvidt gruppen virkelig havde succes med at få billeder af brugerne – og om den dog havde! Jeg klikker på “Billeder” og sikke et krænkende syn der møder mit blik. Her ser vi tusinde af billeder, hvor man på de mest racistiske, hånende, og pornografiske måder, har tegnet noget, der skulle forestille at være Profeten. Det er så langt ude, at jeg ikke engang kan vove, at beskrive for jer, hvordan billederne ser ud.

Nu er spørgsmålet så – er det virkelig det, man omtaler som værende ytringsfrihed? Er det virkelig ytringsfrihed man har haft i hovedet, mens man har siddet og tegnet disse klamme tegninger? Gu fanden er det ej! I stedet for at prøve at respektere og forstå hinanden, sidder man og håner hinanden gang på gang. Er det sådan, man ønsker at skabe fred og kærlighed? NEJ! Man har ikke in mente at fastholde ytringsfriheden eller noget som helst andet, ved at være så racistisk og krænkende. Billederne har jo intet med denne latterlige ytringsfrihed at gøre, og det kan enhver se! Det skal ingen bilde mig ind.

Det handler blot om at latterliggøre nogle mennesker, deres tro, og værdier. Alt er åbenbart tilladt, så længe det går under navnet “frihed”. Hvad bliver det næste, når vi ikke engang kan overholde noget så simpelt som respekt? Burde vi ikke i stedet fokusere på forening, end splittelse? Hvornår hører “os og dem” op? Og så sidder man og brokker sig over, at nogle idioter nede i Mellemøsten bliver sure og brænder flag af, når man selv ikke har noget der minder om respekt for andre mennesker. Hvor hyklerisk.

Bliver ens liv virkelig oooh så begrænset og fattigt, hvis man var forbudt at tegne nogle latterlige tegninger? Nææ nej! Men nuvel, det er tydeligt at se, hvad alt dette reelt handler om.

Drop nu al denne latterlige snak om såkaldt ytringsfrihed, når jeres intentioner er krystalklare!

Når verden synes håbløs

Jeg sidder her og spekulerer over vort verdslige liv. I dette liv møder vi mennesker fra alle slags lande, kulturer og religioner. Som vi ved, tilhører alle disse mennesker med al selvfølge også forskellige traditioner, normer, og værdier. Lige netop i dag, har jeg valgt at fokusere på muslimer, som foregiver at tilhøre en vis religion, og visse normer og værdier. Jeg har valgt at dele en masse tanker med jer her på bloggen.

Jeg er så ked af, at mange af os kalder os selv muslimer, og på ingen måde efterlever Islams sande værdier og budskab. Jeg finder det sørgeligt, at vi er veget så langt fra Islam, som vi er. Efter at jeg voksede lidt op, og fik øjnene op for realiteterne, er det begyndt at gå mig enormt meget på, at selv de, man normalt ville tro, var troende muslimer, bag facaden desværre ikke er sådan, som man havde forestillet sig. De, man måske ville opfatte som forbilleder, der tager i moskeer, underviser andre i Islam, opfylder deres obligatoriske sager inden for Islam og mere til –  mange af dem har jeg desværre mistet troen på. Jeg ville aldrig miste troen på disse mennesker, hvis jeg ikke havde mine gode grunde.

Jeg er nærmest gået hen og blevet paranoid, når det gælder, at vælge hvem jeg skal omgås. Gang på gang synes jeg, at man møder piger, der er søde og venlige, og alle har sådan set et godt billede af dem: de snakker om Islam foran andre, de “fremmer” Islam, og de opfører sig pænt. Men men men..Det der virkeligt er trist, er disse menneskers intentioner. Det er så trættende, at mange af disse mennesker gør de ting de gør, for at andre skal tænke at de er “gode muslimer”, eller ja..For at sige det ærligt og direkte: for at finde sig en at giftes med! Ens intentioner burde aldrig være således, at man udfører sine handlinger, for at andre kan synes om en, eller for at gøre sig populær i det muslimske samfund. Det burde ene og alene være fordi, at man simpelthen bare er et godt menneske, og dermed forekommer de ting man gør, én naturligt. Vigtigst af alt, bør man handle for Allahs(swt) skyld, og ikke andres.

Dette indlæg skal langt fra forstås således, at det er et angreb på nogle muslimske piger. På ingen måde. Det er blot en stor bekymring. Derudover er nogle muslimske drenge langt fra bedre selv. Mange af dem vælger at udnytte ting, som Islam har gjort tilladt, på den mest rystende måde. Dette er desværre en kendsgerning.

En ting, jeg mener, at unge muslimer skulle passe på med, er Facebook. Det er så chokerende, når man hver gang logger på, og møder, hvad man møder. Her går man og udgiver sig for at være en praktiserende og religiøs muslim, og på samme tid, lægger man udfordrende billeder af sig selv ind, skriver med drenge/piger, som var det ens mand/kone, skriver sjofle og perverse jokes, bagtaler andre, og jeg kunne blive ved. Man tror måske, at ingen kan se, hvad man foretager sig, og man har måske skjult sin profil for visse mennesker. Sagen er bare den, at er man muslim, ved man også, at Allah(swt) ser alt, og kender til alt, hvad man foretager sig. Hvem er det man prøver at narre?

På muslimske fora, sidder man og læser et andet menneskes indlæg, og tænker: “neeej..Sikke en troende og praktiserende muslim”, i og med, at denne person skriver pænt, aldrig bander, viser sin bedste side, og er nærmest et forbillede for andre. Folk er hurtigt ude at skrive: “masha’allah”, og det virker desværre så patetisk, når selvsamme person, nærmest er kontrasten til den person, han eller hun udgiver sig for at være på det muslimske forum.

Hvad blev der af ydmyghed? Hvad blev der af respekt? Hvad blev der af det faktum, at man er muslim? Hvad blev der af, at vi skal vise Islams sande ansigt?

Til tider finder man alt håbløst, når man gang efter gang støder på mennesker, som man havde et godt billede af, men hvor man senere hen har fundet ud af, at ens, nærmest idylliske billede af dette menneske, overhovedet ikke stemmede overens med ens antagelser. Man begynder at spekulere over, om der overhovedet virkeligt findes mennesker, som er de samme mennesker udenpå såvel som indeni.

Vi siger, at vi venter på vores tolvte og sidste Imam(aj), og at vi længes efter hans ankomst. Gør vi nu også det? Har vi overhovedet skænket vores Imam(aj) en tanke, når vi i skjul gør de ting, vi gør? Når vores intentioner overhovedet ikke er rene? Hvorfor, hvorfor er det således, at vi har glemt vores sande værdier til sådan en grad, at man mister troen på os? Hvorfor gør vi tingene sværere for vores Imam(aj)? Glem aldrig, at det egentlig ikke er os der venter på ham, men ham der venter på os! Er det derfor ikke på tide, at gøre op med sig selv, hvad man vil med livet? Hvorfor man foretager sig, hvad man foretager sig? Hvorfor man ikke gør sit bedste, for at behage sin Skaber, og fremskynde sin Imams(aj) ankomst? Der kræves ikke så meget af os, som vi tror, og i sidste ende, er det blot for vort eget bedste.

Jeg håber dagen kommer snart, hvor jeg kan grine af dette indlæg, og vores muslimer har ændret sig på bedste vis.

Ytringsfrihed, racisme, eller “bare” mangel på respekt?

For en gangs skyld, vil jeg linke til en artikel fra Ekstra Bladet: Hadegruppe mod muslimer stor-hitter Artikel efterfulgt af kommentar.

Hadegruppe mod muslimer

stor-hitter

“Debatten i Facebook-gruppen ‘Nej til moskeer i Danmark!’ har 73.000 tilhængere og en ofte hadefuld tone – en samfundsvidenskabsstuderende, som offentliggør de værste hade-indlæg på sin hjemmeside, modtager trusler fra gruppens brugere.

Hadefuld retorik
Thomas Koch, som er samfundsvidenskabsstuderende, har fulgt gruppens debatter gennem noget tid, og han er chokeret over det had, som bliver lagt for dagen i det offentlige forum.

– Jeg synes det er bekymrende, hvis det afspejler holdningen hos så mange danskere, siger han til ekstrabladet.dk.

Som en reaktion har han oprettet hjemmesiden ytringssvineri.dk, hvor han udstiller de værste eksempler på hadefuld retorik om muslimer.

Her kan man bl.a. læse en ung kvindes harme over de danske muslimer:

– Vi skal overhovedet ikke have nogen moske, i stedet skal alle muslimer lære at lægge en kartoffel de 5 gange om dagen de ligger med røven i vejret. Så kunne de måske blive i stand til at brødføde sig selv, og vi kunne spare milliarder, skriver hun.

[…]

Det har været en voldsom oplevelse for Thomas Koch at opleve de reaktioner, der er kommet på hans hjemmeside ytringssvineri.dk.

– Jeg har fået en del trusler, og det er selvfølgelig ikke særlig sjovt. Men jeg har snakket med venner om det, og det har hjulpet, siger Thomas Koch.

_________
Det interessante ved det her er nu, at man læser Thomas’ Koch udstilling af de hadefulde kommentarer: http://ytringssvineri.dk/
Jeg husker tydeligt, at jeg blot for få år siden, nærmest blev paranoid, da jeg færdedes uden for mit hjem, på almindelige gader, i toget, bussen, skolen, arbejde, osv. På grund af sådanne artikler og kommentarer, kom jeg til at tænke på, om de mennesker jeg snakkede med, reelt var venlige og brød sig om mig, eller om de inderst inde også blot tænkte, at jeg bare var “endnu en dum muslim”. Jeg kom altid til at tænke på, om det hele var en facade. Jeg begyndte så småt at miste troen til alle mennesker. Især fordi, at man har så ofte har oplevet mennesker, der ansigt til ansigt er venlige, men fem minutter efter, snakker bag ens ryg og fortæller andre, at man blot har været høflig, men at “hende den muslimske indvandrer ikke er noget værd.”
Jeg må indrømme, at jeg først dér, efter mine egne erfaringer og oplevelser, begyndte at indse, hvorfor så mange unge indvandrere desværre vælger en skidt levevis, som de nu engang gør.  Selvfølgelig er der flere faktorer der spiller ind, men det, at man ikke føler, at folk har tiltro til én, at de bare smækker en komedie op, dét kan desværre give en lyst til at give op. Jeg husker tydeligt mine unge teenageår, hvor jeg ofte også bare havde lyst til at smide håndklædet i ringen og sige: “til helvede med alt!”. Jeg håber dog ikke, at dette er tilfældet med de unge i dag. Jeg håber, at de alle vil kæmpe, og modbevise alle de folk, der sidder og indeholder en masse fordomme og/eller had til dem.
Nå, jeg kom da vist lige ud på et sidespor, men Ekstra Bladets artikel bragte desværre en masse dårlige minder frem med sig.